Vejledning eller spørgsmål om:

happy children

- Aktiviteter og sjov
- Arrangementer og fester
- Vil du være frivillig?

Kontakt Suzanne Magelund på
60 35 46 67 eller sst@bo-vest.dk


Bjørn passer på dig, når du bader


Du kan roligt tage en tur i vandet på Hundige Strand, for Bjørn og hans kollegaer er klar

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projeket

Kalenderen siger sommer, og de dage solen skiner, er der ikke noget mere lækkert end en tur på stranden. Her i Greve Nord er vi endda så heldige, at vi på mindre end 15 minutter kan stå med fødderne i vandet på Hundige Strand. Med sit fine sand og klare vand er Hundige Strand et oplagt udflugtsmål, hvor man kan have en dejlig dag med familien, vennerne eller alene og bare slappe af.livred6Når man er på stranden, er det også lækkert at komme i vandet og blive afkølet, og på Hundige Strand kan du være fuldkommen tryg ved at gå i vandet. Her står kystlivredder Bjørn Sabroe Simonsen og hans kollegaer nemlig klar hver dag fra kl. 10-18 til at passe på strandgæsterne.

Vi vil helst undgå redninger
”Vi holder godt øje med stranden og gæsterne. Vi vil jo naturligvis allerhelst undgå at nogen kommer i nød, men vi er klar, hvis det alligevel skulle ske,” fortæller den 19-årige kystlivredder, der sommeren over har patruljeret på Hundige og Vallensbæk Strand.
”Strandene i landet er ret forskellige, så vi rykker rundt i løbet af sæsonen, så vi kan lære og få erfaringer fra flere forskellige strande og situationer,” uddyber han.
livred2Klokken er lidt i 10 mandag morgen, og Bjørn og hans kollegaer gør udstyret ved livreddertårnet på Hundige Strand klar. De har bl.a. flere forskellige boards, snorkler, svømmefødder og dykkerbriller, hjertestarter, iltudstyr, flag og pejlepinde og meget andet, de kan tage i brug, hvis det skulle blive nødvendigt.
”Det første, vi sætter op, er pejlepindene, for det er de vigtigste. Hvis der sker en ulykke, og vi skal i vandet med det samme, bruger vi pejlepindene til at navigere efter. Når alt udstyret er sat op, måler vi vand- og lufttemperatur, skriver i logbogen, og så er vi klar til dagen”, forklarer Bjørn.
livred8

En fed arbejdsplads
Bjørn har svømmet i rigtig mange år, og han holder meget af at være i vandet. Derfor gav det rigtig god mening for ham at uddanne sig til kystlivredder.
”Det er en fornøjelse at være på arbejde, og det er den bedste arbejdsplads. Man ved, at man er med til at gøre en forskel, hvis nogen skulle få brug for hjælp. Men man er også med til at højne badesikkerheden og forebygge ulykker. Og så kan man få lov at sidde her på stranden og nyde naturen, det kan jeg virkelig godt lide,” siger han og forklarer, at der også i jobbet som livredder er en stor del opsøgende og forbyggende arbejde.
livred4TrygFonden og Dansk Svømmeunion har nemlig udarbejdet en række råd og anbefalinger til sikker færdsel i vandet, som livredderne deler ud og forklare til både børn og voksne.

Børnene vil prøve
”Jeg kan godt lide den kontakt, vi har med gæsterne på stranden. Det er en stor glæde i mit arbejde. Vi er meget opsøgende, når folk kommer herned, for de skal vide, vi er her og passer på dem. Der er også rigtig mange børn, der synes, det er spændende at se vores dykkermasker, og at se tårnet indefra eller prøvet at sidde på boardet i vandet. Så viser vi tingene frem og fortæller, hvorfor det er så vigtigt at passe på i vandet. Det er en god måde at give børnene forståelse og respekt for vand,” forklarer Bjørn.
livred5De fem baderåd
Selvom Bjørn og hans kollegaer holder rigtig godt øje og er klar til at rykke ud, er det nemlig stadig vigtigt, at man selv er opmærksom, når man er i og ved vandet.

Husk derfor altid de fem baderåd:
- Lær at svømme
- Gå aldrig alene i vandet
- Læs vinden og vandet
- Lær stranden at kende
- Slip ikke børnene af syne

På hjemmesiden Respekt for vand kan du finde flere gode råd til en sikker og god tur i vandet

Det er livreddere livred3fra TrygFondens Kystlivredning i samarbejde med Dansk Svømmeunion,
der holder øje med gæsterne på Hundige Strand hver dag fra kl. 10-18 i ugerne 26-34.




Du kan læse mere om
Kystlivredningen her

livred1

Aktiviteter i Greve Nord
thors collage

Her kan du se alle de mange aktiviteter og tilbud, som vi har i Greve Nord.
Læs mere

Kom og mød politiet
patruljevogn 1   web

Hver 1. tirsdag i måneden kan du møde politiet i Askerød.
Læs mere