Vejledning eller spørgsmål om:

happy children

- Aktiviteter og sjov
- Arrangementer og fester
- Vil du være frivillig?

Kontakt Dorthe Korshøj på
60 35 46 61 eller dko@bo-vest.dk


Beboernes helt egen torsdags café


Det er gæsterne, der sætter dagsordenen i Beboerhusets torsdags-hygge-café

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Hver torsdag er der åben café i Beboerhuset i Thors Kvarter 62 fra kl. 13-15. Døren er åben for alle beboere fra Greve Nord, og det er gratis at komme til kaffe og en småkage.
I Beboerhusets café kan man møde sine naboer og hygge sig eller få et godt råd eller tre.
Vi tog med til kaffeslabberas og hjemmelavet kiksekage en torsdag.
torsdags cafeEt sundt tilbud
Med rundt om bordet med stearinlys, servietter og kaffekopper sad også en sundhedsplejerske fra Greve Kommunes Sundhedsteam.
Hver torsdag er der nemlig mulighed for at komme og tale med en medarbejder fra Sundhedsteamet ved torsdags-cafeen. Vedkommende kan rådgive og vejlede om alle kommunens sundhedstilbud og om, hvordan man kan opretholde en aktiv og sjov hverdag.
En af dem, der har været glad for den mulighed, er Bente Henschel fra Thors Kvarter. Ved torsdags caféen er hun nemlig blevet introduceret for nogle af de mange sundhedsmuligheder, og siden er hun begyndt til flere af kommunens sunde tilbud heriblandt ugentlige planlagte gåture og mindfullness.

Renoverings-snak
”Så skal vi gå på toilettet i en kabine i stuen. Det bliver da lidt mærkeligt”
”Hvornår skulle de begynde at skifte vinduerne hos jer?”renovering gudekvarter
I Gudekvartererne og Klyngen er der store renoveringer i gang, og det er derfor noget af det, der bliver talt rigtig meget om, når beboerne mødes i torsdags cafeen.
Spørgsmålene var mange, og for at gøre det lettere skrev aktivitetskoordinator Suzanne Magelund dem alle op for at give dem videre til ejendomskontoret.

Plads til det hele
Når beboerhusets kaffemaskine bliver tændt hver torsdag eftermiddag, er det aldrig til at vide, hvor mange kopper, der skal stilles på bordet. Torsdags-cafeen er et åbent tilbud for alle interesserede, og der kommer både faste gæster og nye gæster fra gang til gang.
Det er beboerne selv, der bestemmer, hvad der skal sludres om, om der skal spilles ludo eller udveksle gode erfaringer med alt fra rosenbeskæring til indstilling af tv-kanaler.
cafe”Det er det, der er så skønt ved det her. Her er plads til det hele. Folk lærer hinanden at kende og hygger sig i hinandens selskab. Sidste gang var der fx en, der hjalp sin nabo med at indstille deres nye mobil telefon, og i dag har en anden lavet kiksekage til os alle. Det er dejligt at se, hvordan folk bare sludre og hygger,” fortæller Suzanne Magelund, der er aktivitetskoordinator i Greve Nord Projektet.

Vi vil også drikke kaffe med dig
Torsdagscafeen er et åbent tilbud til alle, der bor i Greve Nord. Vi mødes hver torsdag i Beboerhuset i Thors Kvarter 62 kl. 13-15. Vi har altid gratis kaffe og te på kanden, og der er altid plads til flere.

Aktiviteter i Greve Nord
thors collage

Her kan du se alle de mange aktiviteter og tilbud, som vi har i Greve Nord.
Læs mere