Tag 100 år tilbage og affyr kanonen!


I vinterferieugerne 7-8 kan du prøve Virtual Reality på Mosede Fort

Af Mosede Fort

Her tager vi dig med 100 år tilbage til dengang Mosede Fort stadig var bemandet. Du bliver soldat i et realistisk virtuelt univers, hvor du selv lader, sigter og affyrer kanonen.

På Mosede Fort kan du rejse 100 år tilbage i tiden, hvor verdenskrigen rasede rundt om Danmark. Du kan gå på opdagelse i de mange overraskende historier og blive suget ind i en tid, hvor Danmark er på kanten af krig.
virtual reality mosede
I vinterferieugerne 7-8 kan du tilmed prøve Mosede Forts Virtual Reality, og du kan prøve, hvordan det er at affyre kanonen. Når man lader kanonen er det sjovt at hjælpes ad, men man kan sagtens prøve det alene. Virtual Reality er for folk i alle aldre og GRATIS at prøve, når entréen er betalt.

Praktisk information:
Vi har åbent i vinterferieugerne 7-8: Tirsdag - fredag 11-15 og Lørdag - søndag 11-16
HUSK gratis rundvisning alle dage kl. 12.
Voksne: 90 kr.    Børn under 18 år har som altid gratis adgang!

2 billetter for 1 pris
Husk også det gode tilbud, hvor du både kan besøge Greve Museum og Mosede Fort for én billets pris
Læs mere om det gode tilbud her



Fastelavn er mit navn - Kom og hold fastelavn i legestuen


Vi holder fastelavn i legestuen med tøndeslagning, fastelavnsboller og hygge. Kom og vær med

Mon ikke der kommer en prinsesse og en lille kat forbi, når legestuen i Beboerhuset i Thors Kvarter 62 inviterer til fastelavns-hygge.
Mandag d. 27/2 kl. 14.30 - 16.30 slår vi katten af tønden og spiser fastelavnsboller.
fastelavn
Det kunne være rigtig skægt, hvis I kommer udklædte, og den bedste udklædning vinder en lille gave. Det er naturligvis ikke et krav.

Der vil være kåring af kattekonge og dronning, og en fastelavnsbolle til de små og en kop kaffe til de voksne. Legestuen er for børn mellem 2-5 år, og hvis der er større eller mindre søskende er de naturligvis også velkommen.

Sidste tilmelding er d. 22/2 af hensyn til indkøb. Tilmelding til Suzanne på 60 35 46 67 eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


Nøøj, Det’ for børn! Alle tiders bedste børnefjernsyn


Kan du huske Anna og Lotte? Og Bullerfnis? Få et hyggeligt genkig med de store tv-øjeblikke og det nye børne-tv

Af Greve Museum

Nu kommer BørneTV-historie til Sjælland efter stor succes i Den gamle by i Århus, hvor de mange besøgende genoplevede deres barndoms TV og fik indblik i den nye generations Børne-TV. Greve Museum åbner udstillingen i skolernes vinterferie i uge 7. Udstillingen er helt up-to-date og viser blandt andet figurer fra de udsendelser, børnene lige nu glædes over i Ramasjang.

Publikum vil møde en fantastisk kavalkade af filmklip, de originale dukker, rekvisitter, kostumer og skitser fra mere end 60 års TV-historie. I udstillingen vil der være noget for alle generationer, så det er oplagt at tage hele familien med og få et gensyn med alle de mange kendte og elskede børne-TV-programmer. De besøgende kan selv sætte musik og TV-klip i gang i Bullerfnis-tv'et, de kan se og høre Lillebror spille klaver, de kan tage et kig ind i Bamses hus, og så kan de være med til at producere rullinger til det helt nye Mini MGP. Udstillingen er lavet sådan, at børn må lege, røre og selv gå på opdagelse, mens de voksne kan dykke ned i både deres egen og deres børn eller børnebørns bedste TV-minder.
børnetv

Fra Sonja fra Saxogade til Sprinter Galore

I udstillingen vil gæsterne få et nostalgisk gensyn med din barndoms yndlingskarakterer eller oplev dem for første gang og gå i dybden med 60 års udvikling i børnenes TV-historie fra dengang alle danskere så samme kanal, til i dag, hvor DRs børneTV konkurrerer med mange andre kanaler og tilbud både på TV og Internettet. På udstillingen kan du følge udviklingen fra Jørgen Clevin, Sonja fra Saxogade, Kaj og Andrea og Anna og Lotte frem til nutidens Ramasjang. Lige nu er DR i gang med at producere helt nye elementer af udstillingen til Greve Museum, hvor de nyeste figurer fra Ramasjang vil indgå. Her vil de populære rullinger fra Mini MGP og DRs nye superhelt Sprinter Galore blive udstillet for første gang. Der er stadig elementer og historier, som endnu ikke er helt på plads, og som DR og museet derfor ikke kan løfte sløret for, men vi kan love, at der bliver en masse at glæde sig til.

Praktiske oplysninger:

Udstillingen vises fra den 14. februar til og med den 30. august 2017 i museets åbningstid: tir - fre kl. 11-15, søndag fra kl. 11-17 og den 2. onsdag i hver måned fra kl. 11-20.
Se mere på Greve Museums hjemmeside her


headspace byder velkommen


Et nyt gratis og anonymt rådgivningstilbud til unge i Greve er netop åbnet. Her kan du tale om alt

Af headspace

headspace er et anonymt og gratis rådgivningstilbud til børn og unge i alderen 12-25 år. Ingen problemer er for store eller små, og alt foregår på de unges præmisser. Der er ingen ventetid, og man kan kontakte os ved at ringe, sende en mail, chatte eller lægge vejen forbi det nærmeste headspace og få en samtale.

Vi støder alle ind i problemer, men nogle gange kommer de til at fylde så meget, at de overskygger alt i hverdagen. Måske har du svært ved at se, hvordan du skal håndtere problemerne. Uanset hvad det drejer sig om, kan du få hjælp i headspace. Du kan være anonym, og det er dig, der bestemmer, hvad du vil snakke om. Ingen problemer er for store eller små. Det er gratis, anonymt og uforpligtende.
headspace

Hvad kan vi hjælpe med?

I headspace kan du få hjælp til fx
• Konflikter med familien, vennerne eller kæresten
• Ængstelighed, stress, tristhed, ensomhed, lavt selvværd, tunge tanker eller andre svære følelser
• At hjælpe én du er bekymret for
• At tage kontakt til kommunen, søge job eller bolig, lægge et budget eller opsøge læge eller speciallæge
Det kan også være noget helt andet - det er op til dig. Du bestemmer.

Det er altid en god idé at tale med nogen om problemer. Men det er ikke alle, som har nogen, der er gode at tale med. Det er heller ikke altid nemt at finde frem til den helt rigtige hjælp – selv om den måske findes. I headspace kan du både finde nogen at tale med samt hjælp til at finde frem til den helt rigtige hjælp til dig og dit behov. Hvis du ønsker det.
headspace er for alle unge i alderen 12-25 år.

Brug for nogen at tale med?

Er du ung og har brug for nogen at tale med, er der hjælp at hente i headspace. Kig forbi, sms, ring, send en mail eller chat med os. Vi har ingen ventelister. Det er gratis, og du kan være anonym. Alt foregår på dine præmisser.
Klik ind på www.headspace.dk og læs mere

headspace satellit Greve
Find os i Greve Borgerhus Greveager 9 på 1. sal, 2670 Greve
Tlf: 25977171 – ring mandag-torsdag kl.12-18
e-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Kom til åbningsreception

headspace


Julehygge i legestuen


Kom og vær med, når vi julehygger i børnehøjde i legestuen d. 12. december

Julen er også børnenes fest. Derfor skal vi naturligvis også lave julehygge i legestuen i Beboerhuset i Thors Kvarter 62. Kom og vær med, når vi forvandler legestuen til en helt lille jule-stue, hvor man kan lave juledekorationer, klippe klistre julepynt, synge julesange og naturligvis også bare lege og hygge sig.
nisser
Der vil være æbleskriver og julemusik, og vi lover, at det bliver en hyggelig eftermiddag. Alle børn fra Greve Nord i alderen 2-5 år er velkommen sammen med en voksen, og det er helt gratis at være med.

Vi julehygger d. 12. december kl. 14.30- 16.30 i Beboerhuset i Thors Kvarter 62.



Der er åben legestue hver mandag eftermiddag fra kl. 14.30 - 16.30. Læs mere herlegestue3

Aktiviteter i Greve Nord
thors collage

Her kan du se alle de mange aktiviteter og tilbud, som vi har i Greve Nord.
Læs mere

Bankospil i hele 2017

banko - web

Kom og vær med - skriv dem i kalenderen med det samme

Læs mere her