Opfør dig ordentligt og smag på historien

Af Greve Museum

Vinterferien står på gode manére med Emma Gad og gullashsuppe med gullashbaronen på Mosede Fort

Mosede Fort, Danmark 1914-18 åbner for 2015-sæsonen lørdag den 7. februar. Kom og lær om gode manérer ifølge Emma Gad og vis, at du kan begå dig som en gullaschbaron. Smag også på ægte gullaschsuppe frisk fra dåse, når konservesdåserne åbnes og varmes i den store gullaschkanon.

Gullaschsuppe

Takt og tone for gullaschbaroner

Det var en god forretning for Danmark at være neutral under 1. Verdenskrig, da der blev handlet med begge parter i krigen. Dansk kødkonserves blev et eksporteventyr i krigens første år, men ikke alle, der tjente store penge, formåede at forvalte dem fornuftigt. De sløsede fik øgenavnet gullaschbaroner. De vidste ikke altid, hvordan man skulle begå sig i de finere kredse.
Emma Gad udgav i 1918 bogen "Takt og Tone – Hvordan vi omgaas" til at vejlede de nyrige i borgerskabets dyder.
En af konservesfabrikkerne fra dengang, Beauvais, producerer også i dag færdige middagsretter heriblandt gullaschhuppe, hvilket gør, at de besøgende i ferien kan få lov at smage på historien, når der serveres gullaschsuppe i fortgården.
I perioden fra den 7. til den 22. februar har Museeet på Mosede Fort åbent hver dag fra kl. 10 til kl. 17. Vi har sammensat en spændende aktivitetspakke, så børn og deres familier kan få en helt særlig oplevelse på fortet, hvor alle sanser sættes i spil.

Praktiske oplysninger:

Hver af dagene i uge 7 og 8 vil der klokken kl. 10.30, 11.30, 12.30, 13.30, 14.30, 15.30 og 16.30 være 30 minutters historiefortælling i børnehøjde. På omvisningerne kan børnene prøve forskellige aktiviteter. Hele besøget afsluttes med, at man kan åbne en dåse gullaschsuppe fra Beauvais, som er tilpasset nutidens smagsløg. Men den skal naturligvis varmes som for 100 år siden, nemlig i den store gullaschkanon i fortgården.
Hvornår: Museet har åbent hver dag fra den 7. – 22. februar kl. 10-17.
Pris: For at deltage i vinterferiens aktiviteter skal man købe et gullaschbaron-pas. Børn under 18 år: 30 kr. Voksne: Almindelig entré (90 kr.) samt gullaschbaron-pas for 10 kr.
Hvor: Mosede Fort, Danmark 1914-18, Mosede Strandvej 87A, 2670 Greve.
Mosede Fort ligger ved stranden i Køge Bugt kun 5 minutters gåtur fra Karlslunde S-station og 5 minutter i bil fra afkørsel 29 på Køge Bugt Motorvejen. Kombinér museumsbesøget med en travetur på stranden og et café- eller restaurantbesøg ved fortet eller Mosede Havn.

 

Aktiviteter i Greve Nord
thors collage

Her kan du se alle de mange aktiviteter og tilbud, som vi har i Greve Nord.
Læs mere

Bankospil i hele 2017

banko - web

Kom og vær med - skriv dem i kalenderen med det samme

Læs mere her