Kartoffelferie for børnefamilier på Greve Museum

Af Greve Museum

4 dage i efterårsferien, tirsdag den 14., onsdag den 15., torsdag den 16. og fredag den 17. oktober 2014 bydes børn og deres familier velkommen til kartoffeldage på Greve Museum.

Folkeskolen fylder 200 år

Hver dag starter vi med børne- og familieomvisning i museets særudstilling Skolen 200 år – fra tavle til iPad, som viser skolens udvikling i perioden fra 1814 og frem til i år, hvor den nye folkeskolereform implementeres. For 200 år siden var landsbyskolens skolepulte, små tavler med grifler, Den lille Katekismus og spanskrøret nøgleord i et barn skolehverdag, og siden kom centralskolen til at samle alle eleverne fra landsbyskolerne. Dermed ændredes skolefag og -vilkår markant. Siden hen blev 1970-erne med ligestilling og medbestemmelse også et højdepunkt i skolens historie. Det og meget mere kan man opleve i udstillingen om skolen, og jo flere skolebørn, der deltager, des bedre, for så har vi jo nogle eksperter på skolen i dag med os. Nutidens skolebørn kan fortælle os, hvad de finder vigtigt fra deres skolegang at placere i Greve Museums udstilling om skolen.
Omvisningen er helt i børnehøjde og lægger også op til selvstændig opgaveløsning.

Kartofler alle vegne

I aktivitetsværkstedet kan man lave sin egen gymnastikpose eller et fint viskestykke med kartoffeltryk, og man kan prøve at lave kartoffelmel som i gamle dage, hvor vi river kartoflerne og vinder stivelse ud af dem. Vi har også fundet tændstikkerne frem til dem, der har lyst til at lave sjove kartoffeldyr.
Udenfor laver vi bål, hvor man kan lave kartoffelpandekager og kartoffelsuppe og hygge sig i varmen fra bålet, og her er man desuden velkommen til at spise medbragt mad. Med andre ord lægges der op til masser af hygge og sjove aktiviteter i efterårsferiedagene på Greve Museum.

Program for dagene:

Kl. 11-11.45: Børne- og familieomvisning
Omvisning i museets særudstilling Skolen i 200 år – fra tavle til iPad, hvor vi fortæller om højdepunkter i skolens udvikling i anledning af, at folkeskolen i år fylder 200 år.

Kl. 12-15: Aktiviteter udendørs og indendørs
I værkstedet kan man lave sin egen gymnastikpose eller et fint viskestykke med kartoffeltryk, rive kartoffelmel og kartoffeldyr. Vi skal også have gjort grøntsager klar til kartoffelsuppe, som vi skal lave over bål sammen med kartoffelpandekagerne. Der er en beskeden materialepris i værkstedet.


Praktiske oplysninger

Arrangementet foregår på Greve Museum, Bækgårdsvej 9, 2670 Greve. Tlf. 43 40 40 36.
Der er fri entré til museet, men materialepris i værkstedet. Museets åbningstider: tirsdag – fredag 11-15, bortset fra 2. onsdag i måneden, hvor åbningstiden er 13.30-21, søndag 11-17. Mandag og lørdag lukket. Læs mere om Greve Museum på www.grevemuseum.dk.


 

Aktiviteter i Greve Nord
thors collage

Her kan du se alle de mange aktiviteter og tilbud, som vi har i Greve Nord.
Læs mere

Bankospil i hele 2017

banko - web

Kom og vær med - skriv dem i kalenderen med det samme

Læs mere her