Fastelavn for hele familien på Greve Museum

Af Greve Museum

Søndag den 15. februar kl. 11.30-15 inviterer Greve Museum børn og voksne til fastelavn på Grevegård. Der vil være tøndeslagning, masser af konkurrencer og fremstilling af fastelavnsris

I fotoudstillingen "Fastelavn er mit navn" vises fotos af fastelavnstraditioner på Greveegnen, og der vises små film om fastelavn.

Fastelavnssøndag vil Greve Museums gårdsplads danne rammen om nogle af de traditionsrige og folkelige lege, der knytter sig til fastelavn, som den er blevet fejret i Greve og omegn helt op til midten af 1900-tallet.
Vi starter med at slå katten af tønden, hvor børnene kan dyste om at blive årets kattekonge og kattedronning på museet. Museet opfordrer børn til at komme i deres udklædningstøj. Husk også varmt tøj, da det foregår udendørs.
Efter tøndeslagningen kan børnene prøve ringridning på kæphest. I gamle dage var det en konkurrence for mænd, der i fuld galop og på en rigtig hest skulle få en lille ring på lansen. Til gengæld var præmien til ringkongen nogle gange skattefrihed i et helt år! Børnene kan også deltage i konkurrencerne, der hedder slå potter itu og bide til bolle.

Fastelavn 2006

Lav dit eget fastelavnsris

Efter legene på gårdspladsen åbner aktivitetsværkstedet. Her kan man fremstille sit eget fastelavnsris med pynt efter gammeldags opskrifter. De gamle fastelavnsris var pyntet med tydelige kærligheds- og frugtbarhedssymboler som f.eks. svøbelsesbørn, duer der næbbedes, en stork med et barn i næbet, halve æggeskaller, blomster og frugter. Det koster 25 kr. pr. ris i materialeudgifter.

I anledning af fastelavn viser museet og arkivet en fotoudstilling om fastelavn gennem tiden på Greveegnen. Egnen er kendt for nogle helt særlige traditioner. Udklædningen bestod f.eks. af hvide "uniformer" med skrårem og hue, langskaftede sorte støvler, kulørt bælte og store silke-papirsroser sat fast på dragten. Der har også været en særlig tradition for, at drenge og unge mænd enten løb fra gård til gård eller red i et fastelavnsoptog og indsamlede æg ind til fastelavn og i den forbindelse sang en æggevise. I udstillingen vises små filmoptagelser med fastelavnsoptog i 1930´erne og 1960´erne.

Dagens program
Kl. 11-15: Fotoudstilling "Fastelavn er mit navn" om fastelavnstraditioner på hedeboegnen
Kl. 11.30-12: Tøndeslagning på gårdspladsen
Kl. 12-13: Gammeldags fastelavnskonkurrencer: Bide til bolle, ringridning og slå potter itu
Kl. 13-15: Værksted, hvor vi laver fastelavnsris med pynt fra gamle dage.

Praktiske oplysninger

Der er fri entré til arrangementet, som foregår på Greve Museum, Bækgårdsvej 9, 2670 Greve, tlf. 43 40 40 36. I museets café kan man fastelavnssøndag købe varm kakao, kaffe, the og fastelavnsboller.

Aktiviteter i Greve Nord
thors collage

Her kan du se alle de mange aktiviteter og tilbud, som vi har i Greve Nord.
Læs mere

Bankospil i hele 2017

banko - web

Kom og vær med - skriv dem i kalenderen med det samme

Læs mere her