Vejledning eller spørgsmål om:

familie

- Forældrekurser
- Familieaktiviteter
- Netværk for børnefamilier

Kontakt Dorthe Korshøj på
60 35 46 61 eller dko@bo-vest.dk

Sommerferieaktiviteter for børn på Greve Museum

Af Greve Museum

Skolebørnenes sommerferie venter lige om hjørnet, og på Greve Museum er der masser af gode oplevelser for børn og familier

I løbet af ferien er der derfor masser af gode muligheder for at samle på gode oplevelser på Greve Museum, når museet byder på sommerferieaktiviteter for børn.

Skulpturworkshop
Fra tirsdag d. 28. juni og frem til torsdag d. 30. juni kl. 11-14.30 kan børn mellem 8 og 16 år udforske deres kreative evner med en rigtig kunstner ved deres side, når de kan springe ud som billedhuggere for en dag og lave flotte skulpturer i gips sammen med billedhugger Geert Daae Funder. I værkstedet skal børnene både arbejde med hvid og indfarvet gips og skabe flotte skulpturer ud af det. I museets have er der lige nu udstillet flotte skulpturer, som deltagerne kan lade sig inspirere af, når de selv skal prøve kræfter med faget. Husk praktisk tøj og en madpakke.
Alder: Fra 8 – 16 år. Tilmeldingsfristen er sådan set overstået til denne aktivitet, men der er enkelte ledige pladser på flere af dagene, så ring til museet på 43 40 40 36, hvis du ønsker en plads på skulpturværkstedet. Pris: 20 kr. pr. dag
skulpturworkshopSyworkshop for børn
Endnu en mulighed for at udforske de kreative evner kan børn og unge få tirsdag d. 5. juli og onsdag d. 6. juli fra kl. 10 – 15. Sammen med Laila Glienke, der er tekstilformidler, lærer børnene at sy på en helt særlig måde. Det kaldes hedebosyning. Her skal børnene sy med hvid hørtråd på hvidt hørlærred ligesom piger i Greve lærte i gamle dage af deres mor eller bedstemor. Samtidig kan deltagerne også tage et kig på en flot udstilling med hedebosyninger. I workshoppen kan både drenge og piger sy og brodere en fin lille pose, som f.eks. kan bruges til en mobiltelefon.
Alder: fra 12 år og opefter. Forældre eller bedsteforældre må evt. gerne deltage sammen med deres barn og hjælpe barnet. Vi holder frokostpause undervejs, så husk mad og drikke. Der kan også købes saftevand, sodavand og kage i museets café. Tilmelding til én eller begge dage skal ske senest den 1. juli på tlf. 43 40 40 36. Pris: 20 kr. pr. dag

Dukketeater for de yngste
Når sommerferien går på hæld er der endnu en mulighed for en sjov sommerferiedag for de yngste, når museet inviterer til dukketeater for de mindste. Onsdag d. 3. august gæster Olsens Teater museet, for at opføre teaterstykket ”Bytte bygge købmand”. Kom og hør, hvordan man gør en god handel, når Olsens Teater genfortæller H.C. Andersens eventyr ”Hvad Fatter Gør...” på en ny og overraskende måde. Tid: Onsdag 3/8 kl. 11 Alder: 3-9 år Tilmelding på tlf. 43404036 senest 2/8. Gratis adgang

 

Gys i kasematten – mest for børn

Af Greve Museum

Den står på gyserhistorier på museet, når vi helt ekstraordinært åbner de tunge jerndøre til Mosede Fort den første mandag i børnenes sommerferie. Vi har dæmpet lyset og inviterer indenfor i mørket til en uhyggelig dag med gys. Modige børn kan gå på opdagelse i den 100 år gamle kasematbygning, hvor klavermusik, motorlarm og soldaternes snorken er med til at give en stemningsfuld oplevelse.
Gysikasematten

Hør forfatteren læse op eller hør farligt musik

Mandag den 27. juni kl. 10, 11 og 12 læser forfatter Lars Bøgeholt Pedersen børnehistorierne ”Gys i kasematten” og ”Mordet på gullaschbaronen” højt for publikum i udstillingen. Kom og hør historien om drengen Niels, som arbejder på konservesfabrikken, hvor ejeren pludselig forsvinder på mystisk vis.
Samme dag kl. 13 kan du også opleve ”Gys i kasematten” som musikforestilling, når trioen MedVind sætter musik til historien om Victor, der rejser 100 år tilbage i tiden og oplever Mosede Fort under 1. Verdenskrig.

Rør ved historien
Et besøg på museet på Mosede Fort er en stemningsfuld oplevelse, hvor fortiden bliver nærværende, når telefonerne ringer, og pilfingre kan gå på opdagelse. I udstillingens mange rum bliver historien foldet ud, så både børnebørn og bedsteforældre kan blive klogere på, hvordan det var at bo i Danmark i de turbulente år 1914-1918.

Praktiske oplysninger

Historierne er for børn i alderen 5-12 år og kan hentes gratis på læsformig.dk. Kom i god tid, da der er begrænset plads til forestillingerne. Tid: Mandag d. 27. juni kl. 10-14 Sted: Mosede Fort, Mosede Strandvej 87A, 2670 Greve. Pris: Gratis entré for børn op til 18 år. Voksne: 90 kr. Greveborgere: 45 kr.

Stort sommerferie aktivitetskatalog

Af Greve Kommune

Sommeren er over os, og det betyder sol, sjov og ikke mindst sommerferieaktiviteter.
Nu er det igen sommertid, og som altid tilbyder Greve Kommune en række spændende aktiviteter til børn og unge i hele Greve.
Der er rigtig mange tilbud, hvoraf en del er ganske gratis.

Aktiviteterne giver dig mulighed for at være sammen med dine kammerater og få nye venner, som du deler interesser med.

Du finder hele kataloget her
nbgreveferiekatalog

Workshop om 'Mad til småbørn'

Af Support Mamma

Support Mamma inviterer alle småbørnsforældre med til en gratis spændende og lærerig workshop om sund mad til de mindste

Hvad kan de tåle, når de er 13 måneder? Og hvordan sikrer jeg, at mit barn får den rette næring, som de har behov for, når de vokser?
Det er spørgsmål som disse og mange andre, du kan få svar på ved workshoppen, når ernæringskonsulent Kirsten Ravnbøl Mikkelsen fra Renbarnemad.dk kommer og fortæller og inspirerer.
Workshoppen afholdes tirsdag d. 31. maj kl. 17.30 i Greve Nord Projektets lokaler i Gersagerparken 35. Alle forældre fra området er velkommen, eneste krav er, at du er småbørnsforælder. Det er ganske gratis at deltage, men det kræver tilmelding, så der kan blive købt ind.
Tilmeldingen skal ske til Annika på tlf. 29 36 76 34 senest fredag d 27.maj kl 12.
forældreklub

Oplægget handler om lækre små nemme retter og mellemmåltider til småbørn. Ernæringskonsulenten vil svare på spørgsmål og demonstrere, hvordan du selv nemt kan lave mad med forskelligt sund pålæg og frugthapsere, der er selvfølgelig smagsprøver nok til at alle kan blive mætte.
Kirsten Ravnbøl Mikkelsen er ernæringskonsulent med speciale i mad til børn. Hun er idéudvikler og forfatter til Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsens bog “Mad til spædbørn & småbørn – fra skemad til familiemad”.

Husk dit barn

Det er første gang, at Support Mamma holder forældreklub, og vi glæder os til at se at se mange af jer.
Iforældreklubben kan du deltage med din familie - din mor, mand, søster, veninde eller bare dig selv og dit barn – det eneste du skal huske at medbringe er dit barn eller dine børn.

Tilmelding til den gratis workshop er nødvendig, så der kan blive købt ind til alle. Tilmeldingsfristen er d. 27. maj kl. 12 til Annika på tlf. 29 36 76 34.

Påskeværksted for børnefamilier på Greve Museum

Af Greve Museum

Mangler du stadig at få klippet dine gækkebreve eller lave farverig pynt til påske?

Så kan du få det hele klaret på søndag på Greve Museum. Palmesøndag den 20. marts fra kl. 11.30 - 15.00 inviterer Greve Museum alle børnefamilier til påskerundvisning og påskeværksted, hvor du kan farve påskeæg efter gammeldags opskrifter eller klippe flotte gækkebreve.

Paaske på museetKunne du tænke dig at høre om, hvordan man for 200 år siden kunne spotte en heks i kirken? – Og om hvordan husmoderen lavede de fine æg, som hun gav væk til børn og tjenestefolk i anledning af påsken? Måske vil du vide mere om, hvad et bindebrev er, og hvorfor der dengang var stukket synåle i gæssenes vinger til påske? Så kom og vær med på en omvisning kl. 11.30 -12.15 i Grevegårds gamle stuehus og hør fortællingen om datidens påske- og forårstraditioner, om tro og overtro, der knytter sig til påsken i den gamle landbofamilies hjem.
Bagefter åbner vi vores værksted (kl. 12.30 - 15), hvor man kan klippe flotte gækkebreve og farve æg efter gamle forskrifter med planter som for 200 år siden. Forskellige afgrøder fra køkkenhaven, blomster, kaffegrums og løg bliver bundet stramt rundt om ægget, hvorefter ægget koges i længere tid. Når ægget tages op, kommer de smukkeste mønstre i gule, grønne og brune nuancer til syne. Derudover farver vi også æg med plantefarver, hvor det er muligt at tegne fine påskemotiver på ægget, inden det dyppes i farverne. Så tag gammelt tøj på, da farverne er svære at få af, hvis de først er havnet på tøjet.

Praktiske oplysninger

Der er fri entré til museet og rundvisningen. I værkstedet betaler man 30 kr. i materialepris. Idet der er et begrænset antal æg til hver deltager, er man velkommen til selv at medbringe hårdkogte, hvide hønseæg.

Underkategorier

Vejledning eller spørgsmål om: glade unge folk

- Fritids- og lommepengejob
- Skole og fritidstilbud
- Ungevejledning

Kontakt Lone Holm Clausen på
60 35 26 41 eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Aktiviteter i Greve Nord
thors collage

Her kan du se alle de mange aktiviteter og tilbud, som vi har i Greve Nord.
Læs mere

Kom og mød politiet
patruljevogn 1   web

Hver 1. tirsdag i måneden kan du møde politiet i Askerød.
Læs mere