Informationsmøde om den nye kontanthjælpsreform 5. oktober


Greve Nord Projektet og Greve Kommune inviterer alle til informationsmøde om den nye kontanthjælpsreform. Info mødet er gratis og finder sted onsdag d. 5. oktober kl. 16-18 i Café Ask
kontanthjlpsplakat


Information om kontanthjælpsloftet


Ved du, om det nye kontanthjælpsloft får betydning for dig?

Pr. 1. oktober træder de nye regler om kontanthjælpsloftet i kraft. Kontanthjælpsloftet kommer til at få betydning for de borgere, der modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse.

Kontanthjælpsloftet er en grænse for, hvor meget man samlet set kan få i særligstøtte, boligstøtte og kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse.
Grænsen for hvad man samlet kan få, afhænger bl.a. af alder, om man er forsørger, gift/samlevende eller enlig.

På borger.dk har de udarbejdet et fakta-ark, hvor det hele står beskrevet meget letlæseligt. Her kan du bl.a. se, hvorvidt ændringerne har betydning for dig.

Du finder fakta-arket her (obs åbner i pdf i et nyt vindue)
Du kan læse meget mere på www.borger.dk

penge
Informationsmøde 5. oktober kl. 16-18

Vi ved udmærket godt, at de nye regler kan være svære at forstå og overskue. Derfor har Greve Nord Projektet og Greve Kommune planlagt et  informationsmøde for alle borgere i hele Greve Nord, hvor der vil være mulighed for at komme og stille spørgsmål og få det hele forklaret.

Se invitationen her

Det foregår onsdag d. 5. oktober kl. 16-18 i Café Ask, Digehuset 9, Askerød. Her kan du få mere af vide om, hvorvidt du/din familie bliver påvirket af den nye kontanthjælpsreform. På mødet vil teamledere og rådgivere fra Greve Kommune og Stine Hartmann økonomisk rådgiver fra BO-VEST fortælle om, hvilke konsekvenser den nye kontanthjælpsreform har, hvad man skal gøre, hvis man bliver berørt, besvare spørgsmål m.m.

Alle er velkommen, og det er gratis at deltage.
Indtil da henviser vi borgerne til fakta-arket, der kan hentes her, og www.borger.dk, hvor man kan finde flere vejledninger om både kontanthjælpsloftet, regler, muligheder osv.

Vil du have besøg af EDB-Erik?

Af Mit Ældre

Har du svært ved det med digital post, internet og computere? Så står Erik Andersen og omkring 30 andre frivillige fra MIT-Ældre klar til at hjælpe.

Du kan møde dem i IT-caféerne, på biblioteker og plejecentre, eller du kan invitere dem hjem til dig selv til en kop kaffe.

Erik Andersen startede som frivillig vejleder i MIT-Ældre i 2013, da han var gået på pension fra et job som it-ansvarlig på Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Her var der to, der hed Erik, så Erik Andersen fik tilnavnet EDB-Erik.
"Da jeg startede i MIT-Ældre, havde jeg aldrig været frivillig før og anede ikke noget om, hvordan det var", fortæller Erik Andersen. "Men det er bare fantastisk, for man får god kontakt med dem man hjælper. Så man får også selv rigtig meget ud af at hjælpe andre, og det kom lidt bag på mig".

ruth og erik

Man skal bare fortsætte

Ruth Erichsen på 79 er en af de Greveborgere, som har haft stor glæde af Erik Andersens besøg. Hun var faktisk den første, som Erik Andersen mødte som frivillig.
"Jeg har været utrolig glad for Eriks hjælp", fortæller Ruth Erichsen. "I starten kom han hjem til mig en gang om ugen. Nu kommer jeg i IT-caféen på Tune Bibliotek, hvor jeg også får fin hjælp, for der er mere jeg skal lære. Og det har jeg været utrolig glad for. Erik sagde hele tiden, at jeg bare skulle fortsætte og ikke være nervøs. Og det hjalp. Nu kan jeg både læse min digitale post og gå på netbank".
Ruth Erichsen kender mange, som ikke vil have hjælp til IT fra fremmede. "De får nemlig hjælp fra deres børn eller svigerbørn. Men det er jo et problem, for hvis de ikke selv kaster sig ud i det; så får de det ikke lært".

Ofte er familien heller ikke de bedst hjælpere, så Ruth Erichsen tøver ikke med at anbefale MIT-Ældre til andre. "Ja, det vil jeg helt bestemt. Hvis man siger, at man ikke kan, så kan man heller ikke. Så det er bare at kaste sig ud i det. Jeg så i et blad en dame på 94 år, som kunne bruge IT. Så tænkte jeg, at så kan jeg også. Det blev min indstilling og motivation. Og nu er jeg virkelig glad for, at jeg kastede mig ud i det".

Skat, Google og stegt lever

I dag to år efter mødet med Erik Andersen, kan Ruth Erichsen selv gøre rigtig mange ting på sin computer.
"Jeg kunne intet, da jeg mødte Erik. Men jeg vil sige, at nu kan jeg 75 procent af det, jeg gerne vil lære. Jeg kan selv gå ind og se, om der er kommet breve fra Greve Kommune eller fra Skat. Jeg kan også selv betale regninger over netbank. Google bruger jeg også meget. Her kan jeg finde spændende opskrifter eller tjekke apotekets hjemmeside. Faktisk har jeg lige været inde og søge på en opskrift med stegt lever!"

Om MIT-Ældre

MIT-Ældre er et samarbejde mellem Ældre Sagen i Greve og Greve Kommune om at hjælpe Greves borgere 60+ til computertasterne. De dygtige IT-vejledere står for den gratis 1:1 vejled-ning, som finder sted i borgerens eget hjem eller på en af de mange IT-cafeer. Ring til frivillig koordinator May Grandahl på 23 31 82 21 mandag til torsdag mellem 10 og 14:00, hvis du øn-sker hjælp eller mere viden om MIT-Ældre. Åbningstider på IT-cafeerne finder du på www.greve.dk/mitældre

 

Vil du være en ældre-haj til IT?

Af MIT-Ældre

Her er et tilbud til dig som er 60+ og nybegynder på nettet.
Måske har du allerede erfaringer med EDB og internettet, men mange oplever, at der bliver stillet større krav, hvor man skal udfylde selvbetjeningsskemaer og læse sin post på nettet. Hvis du er blevet fritaget for Digital Post er du stadig meget velkommen til at kontakte os, da vi også hjælper med at søge madopskrifter, vejrudsigter, oprette en mail, skype med børnebørnene og meget mere.
Hvis du synes, det lyder interessant, kan du kontakte MIT-Ældres frivilligkoordinator, som vil sørge for at du får vejledning - enten på en netcafé eller i eget hjem. MIT-Ældre har 33 frivillige it-vejledere, som tager på hjemmebesøg og arbejder på netcafeer i hele Greve Kommune.
Ældre Sagen i Greve er partner i MIT-Ældre, hvorfor vi også har vejledere på Ældre Sagens netcafeer. Frivilligkoordinator, May Grandahl, kan kontaktes på tlf.: 23 31 82 21 – eller mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Projektleder, Kira Gilling Hansen, kan kontaktes på tlf.: 23 38 67 91 eller mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Læs mere om MIT-Ældre her

 

 

Netcafe 1

Netcafe 2

Gratis netcafé: Lær at bruge en computer, tablet eller smartphone

Sted: Aktivitetshuset i Askerød

Kvinder:

April: onsdag d. 10. april og onsdag d. 24. april kl. 13-14.30
Maj: torsdag d. 8. maj og torsdag d. 22. maj kl. 13-14.30

Mænd:

April: onsdag d. 2. april og onsdag d. 16. april kl. 14-15.30
Maj: onsdag d. 7. maj og onsdag d. 21. maj kl. 14-15.30

 

Aktiviteter i Greve Nord
thors collage

Her kan du se alle de mange aktiviteter og tilbud, som vi har i Greve Nord.
Læs mere

Bankospil i hele 2017

banko - web

Kom og vær med - skriv dem i kalenderen med det samme

Læs mere her