Er du den næste iværksætter fra Greve Nord?


Ny iværksætteruddannelse i Greve ser dagens lys

Af ErhvervsCenteret

Den kompetencegivende iværksætteruddannelse ”Iværksætteri i Praksis” tilbydes nu lokalt for borgere i Greve Kommune af ErhvervsCentret, Greve-Solrød ErhvervsService, i samarbejde med Copenhagen Business Academy.

Den praktisk orienterede iværksætteruddannelse afholdes en aften om ugen fordelt over tre måneder med opstart 7. september 2017 i ErhvervsCentret på Korskildelund 6 i Greve.
"Vi har valgt at udbyde en ny iværksætteruddannelse i samarbejde med Copenhagen Business Academy, der har en stor ekspertise og erfaring på det her felt. Formålet med det nye uddannelses- og netværksforløb er at bidrage til, at vores lokale iværksættere hurtigere og mere effektivt kommer godt fra start, så det lokale iværksættermiljø I Greve Kommune og Solrød Kommune understøttes i at skabe vækst og nye private jobs," udtaler Greves erhvervs- og turistchef Tina Charlotte Koeffoed.

"Det er en fantastisk mulighed for vores lokale iværksættere, at de nu over et tre måneders forløb kan arbejde intenst med at udvikle deres forretning samtidig med, at de får viden, værktøjer og masser af sparring fra et professionelt team af kvalificerede undervisere og medkursister,"siger erhvervs- og udviklingskonsulent Mette S. Nielsen fra Greve-Solrød ErhvervsService, der er en del af ErhvervsCentret.
ivaerksaetteruddannelse
Uddannelsen kommer gennem alle facetter af iværksætteriet
På iværksætteruddannelsen skal deltagerne med afsæt i deres egen forretningsidé tage stilling til en række vigtige hovedområder og indsatser.
Nogle af de emner, udfordringer og spørgsmål, som deltagerne i uddannelsen får indsigt i og greb om er: Hvad er din drivkraft til at blive selvstændig, hvordan ser mit marked ud, hvem er mine kunder, hvilken værdi skaber jeg for mine kunder, hvordan får jeg fat i dem, hvad er vigtigt, når jeg vælger platform for hjemmeside og webshop, hvad er mine indtægtskilder, og hvilke partnerskaber kunne være relevante, og hvordan styrer jeg økonomien, laver budget, arbejder med bogføring og regnskab, og er der særlige juridiske forhold, jeg skal have styr på.

"Gennem forløbet får deltagerne skabt sig et unikt netværk med andre ligesindede i lokalområdet, og det kan blive guld værd for dem videre frem i udviklingen af deres egen forretning", påpeger Mette S. Nielsen og tilføjer:
"Ofte går nyetablerede iværksættere og tumler med de samme spørgsmål og udfordringer, og vi ved, at det har kæmpe værdi at komme ind i et udviklingsfællesskab med en masse andre, der også brænder for deres idé og higer efter at få inspiration og ny viden og blive skarp på, hvad der skal til for at lykkes."

Du tilmelder dig via ErhvervsCentrets hjemmeside her

Er du selv iværksætter her fra Greve Nord? Så vil vi meget gerne tale med dig, for måske du kan være med til at inspirere andre. Kontakt: Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet på 60 35 46 65 eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Flere oplysninger: Kontakt Tina Charlotte Koeffoed, Mobil: 21 30 50 04, mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller Birgit Schaldemose Norman: Telefon: 36915249/Mobil: 22887022, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Aktiviteter i Greve Nord
thors collage

Her kan du se alle de mange aktiviteter og tilbud, som vi har i Greve Nord.
Læs mere

Bankospil i hele 2017

banko - web

Kom og vær med - skriv dem i kalenderen med det samme

Læs mere her