Spørgeskema til dig om tryghed og trivsel


Kære alle beboere her i Greve Nord
Inden for de kommende uger vil en række af jer modtage et spørgeskema i jeres e-boks eller blive ringet op af analysecenteret VIVE.

Vi har her i Greve Nord Projektet lovet at hjælpe VIVE med at gøre jer opmærksom på undersøgelsen, så de kan få en masse, god og brugbar viden om, hvad I synes om at bo her i området.

Spørgeskemaet vil indeholde en række spørgsmål om, hvad I mener om trygheden og trivslen i jeres boligområde.

Hvorfor skal du svare?
Det er bl.a. gennem undersøgelser som denne, at samfundet, boligselskaberne, Greve Nord Projektet, Landsbyggefonden, kommunerne osv. kan få et indblik i, hvad I mener. Hvad er I glade for, hvad fungerer? Og hvor er der plads til forbedringer?
Derfor er det en stor hjælp, hvis du vil bruge nogle minutter på at svare.
surveyboardHvad skal du gøre?
Hvis du modtager spørgeskemaet i din e-boks eller bliver ringet op, vil vi opfordre dig til at deltage. Vi vil meget gerne vide, hvad I som områdets eksperter og beboere mener.
I spørgeskemaet vil retningslinjerne være mere klart beskrevet.

Hvem kan svare?
Det er analysecenteret VIVE, der udfører undersøgelsen, og vi i Greve Nord Projektet har derfor ikke nogen indflydelse på, hvem der modtager spørgeskemaet eller bliver ringet op.


Nabo-haver i Thors Kvarter


Vi skal have anlagt nye, flotte nabo-haver

Vi skal have anlagt nye, flotte nabo-haver i Thors Kvarter, og alle områdets beboere er velkomne til at være med. I nabo-haverne kan man dyrke friske krydderurter, blomster eller måske en tomat eller to. Det er op til jer, hvad I mener, der skal plantes og passes.

Frem med vandkanden
Alle beboere fra Thors Kvarter, Freyas Kvarter, Valhals Kvarter, Ægirs Kvarter, Heimdals Kvarter eller Klyngen inviteres til at trække i havehandskerne og komme og være med.

Kontakt Suzanne på 60 35 46 67 eller kom forbi Beboerhuset for at høre mere.
nabohaver clipart


Invitation: Folkekøkken for alle


Kom og vær med til folkekøkken i Café Ask d. 9. april

Alle beboere i Greve Nord er mere end velkomne i folkekøkkenet, hvor vi spiser sammen og hygger os.

Det koster 30,- pr. voksen og 15,- for børn under 12 år. Der vil være cupcake-værksted for børnene, så vi får alle sammen gratis dessert.
Sidste tilmelding: 5.april, hvor der også skal betales
folkekøkken opslag




Få styr på økonomien


Kom med til gratis caféaften og få gode råd til, hvordan du kan spare i hverdagen og få mere styr på økonomien

Tirsdag d. 17. april kommer den økonomiske rådgiver fra BO-VEST og giver gode råd til, hvordan og hvor man kan spare. Det er gratis, og der vil være mulighed for børnepasning imens. Tilmeldingsfrist: 16. april kl. 12.00.

opslag


Vil I med på beboerferie til Bornholm?


Af Greve Nord Projektet

Har du lyst til at komme med på en sjov og hyggelig sommerferie sammen med andre familier? Så har du nu muligheden
OBS: Sidste tilmeldingsfrist 1. maj

Turen går til en lækker campingplads på Bornholm. Lejren ligger på en fin grund med gode udendørs faciliteter, så der er masser af muligheder for at spille bold, gå ture i det naturskønne område og meget andet - eller bare slappe af og hygge sig. billedstolpeI løbet af ugen tager vi desuden på to udflugter på Solskinsøen og arrangerer hyggelige aktiviteter for børn og voksne på pladsen.

Tidspunkt:

Beboerferien ligger i sommerferien. Vi tager afsted i
hverdagene i uge 27, dvs. mandag d. 2. juli. – fredag d. 6. juli.

Priser:

Voksne: 400 kr.
Børn (under 15): 200 kr.
Prisen inkluderer transport, overnatning, mad og udflugter.

Tilmelding:

Senest tilmelding 1. maj kl. 12.00 - og meget gerne før - til koordinator Suzanne Magelund på Greve Nord Projektets kontor i Thors Kvarter 62, tlf. 60 35 46 67 eller på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..
Husk at informere om navne på alle deltagere, alder, adresse, telefonnummer og mail.

VIGTIGT: Tilmelding er ikke garanti for deltagelse. Hvis der er flere tilmeldinger end pladser, fordeles pladserne efter gældende regler. Der gives besked hurtigst muligt om, hvorvidt man har fået plads. Der er informationsmøde om ferien d. 9. maj i Café Ask kl. 17 med spisning - sæt kryds i kalenderen.

Vil du vide mere?

Du er altid velkommen til at kontakte Suzanne, hvis du har spørgsmål. Ring på 60 35 46 67, skriv til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller kig forbi Thors Kvarter 62.

Aktiviteter i Greve Nord
thors collage

Her kan du se alle de mange aktiviteter og tilbud, som vi har i Greve Nord.
Læs mere

Bankospil i hele 2018

banko - web

Kom og vær med - skriv dem i kalenderen med det samme

Læs mere her