Mosede Fort søger frivillige

Af Mosede Fort Museum

Nu kan du være med til at gøre historien levende

Er der en husholdningslærerinde, soldat, gullaschbaron eller –baronesse gemt i dig? Elsker du kostumerne og resten af universet fra TV-serier som ”Downtown Abbey” eller ”Badehotellet”? Så har du nu chancen for at melde dig som frivillig ved Mosede Fort, Danmark 1914-18.
På museet på Mosede Fort søger vi frivillige kræfter, der vil hjælpe med til at genskabe et historisk miljø på fortets udearealer iført historiske dragter.
frivilligetilfortetDu kan blive frivillig på museet, hvis du er interesseret i historie og har lyst til at blive en del af museets aktive formidling, hvor vores fokus er Danmarks neutralitet under 1. verdenskrig.
Korpset af frivillige skal på udvalgte søndage hen over sommeren være med til at skabe et historisk idrætsstævne, hvor museets besøgende bliver inviteret med som deltagere. Du skal derfor have lyst til at sætte børn og voksne i gang med aktiviteter, når der skal laves fx tovtrækning, stafetløb og håndgranatkast.

Hvad skal du lave?

Som frivillig på Mosede Fort får du mulighed for at hjælpe til på et museum i rivende udvikling. Du kan forvente at få en masse spændende oplevelser sammen med de andre frivillige og museets ansatte. Vi søger både mænd og kvinder i alle aldre, som har lyst til at iføre sig historiske kostumer.

Vær med til at skabe en historisk god Sankt Hans Aften
Hvis du er hurtig til at melde dig, har du muligheden for at være med til at gøre midsommerfestivalen på området ved Mosede Fort til noget helt særligt. Der vil selvfølgelig være bål, båltale og fyrværkeri, som traditionen byder til Sankt Hans ved Mosede Fort, men i år vil museet også tage aktivt del i aftenens aktiviteter og underholdning, og her kommer også de frivillige kræfter ind i billedet.
Er du interesseret, så kontakt museumsformidler Louise Ahmt på tlf. 2031 1914 / Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..
Læs mere om museet på www.danmark1914-18.dk.

Aktiviteter i Greve Nord
thors collage

Her kan du se alle de mange aktiviteter og tilbud, som vi har i Greve Nord.
Læs mere

Bankospil i hele 2017

banko - web

Kom og vær med - skriv dem i kalenderen med det samme

Læs mere her