Udstilling med moderne, gamle broderier

Af Greve Museum

”Moderne Hedebosyning" udstillingen er nu åben på Museet

Fra tirsdag den 14. juni er udstillingen om moderne hedebosyning åben for publikum, som bydes indenfor til en særudstilling, hvor det håndlavede er i centrum. Kom og se hvordan denne gruppe af kvinder i dag fortolker og bruger de gamle lokale syteknikker i nye og spændende sammenhænge.
Gennem en årrække på nu 10 år har en gruppe kvinder aflæst de originale hedebosyningers hemmeligheder og reproduceret dem i egne moderne fortolkninger. I denne særudstilling kan gæsterne se eller gense nogle af de mange broderier, som denne gruppe broderientusiaster har produceret gennem årene. På udstillingen vil der derfor også være eksempler på hvordan man kan bruge de gamle broderier i nye sammenhænge i både beklædning og brugsgenstande.
hedebosyningI kraft af sin beliggenhed på den gamle hedeboegn har Greve Museum gennem årene gjort meget for, at indsamle og udstille de specielle hedebosyninger. Og i 2005 oprettede museet en studiekreds i hedebosyning, som følge af, at museet havde oplevet en stigende interesse for de gamle broderier.

Det var derfor et naturligt skridt videre, at begynde at undervise de særligt interesserede studiekredsmedlemmer i de gamle teknikker. Så under ledelse af museets tidligere registrator, tekstillærer Jytte Harboesgaard, blev studiekredsen en realitet. Senere overtog tekstilformidler Laila Glienke ledelsen af gruppen, som siden har skiftet navn til sykredsen. Nogle deltagere har været med hele vejen, mens andre er stoppet, hvilket har givet plads til nye deltagere i gruppen.

Velkommen i udstillingen

Udstillingen kan ses resten af 2016. Greve Museum har åbent tirsdag-fredag fra kl. 11-15 og søndag kl. 11-17. Den 2. onsdag hver måned har museet åbent fra 13.30 til 21. Læs mere om museet på hjemmesiden www.grevemuseum.dk

Aktiviteter i Greve Nord
thors collage

Her kan du se alle de mange aktiviteter og tilbud, som vi har i Greve Nord.
Læs mere

Bankospil i hele 2017

banko - web

Kom og vær med - skriv dem i kalenderen med det samme

Læs mere her