Lørdagsbrunch for alle i Café Ask

Af Hundige Kirke

D. 17. september og d. 5. november indbyder Café Ask og Hundige kirke til lækker lørdagsbrunch. Vil du ikke spise med?

Begge gangene foregår brunch og hygge i Café Ask i Stamhuset, Askerød fra kl 11. – 14 og prisen er 25 kr.

Ud over at spise sammen og hygge os med det, er ideen at give inspiration til fritidsaktiviteter.
Aftenskolekatalogerne er kommet, og der er så mange tilbud, at det kan være svært at vælge. Derfor inviterer vi disse to lørdage til helt konkret at møde nogle af de mennesker og foreninger, som måske har andre tilbud, end dem, man først kan tænke på.

17. september

Den 17. september er det Greve Videoklub og Karlslunde Strands pilgrimsforening, som kommer og fortæller. Greve Videoklub mødes en gang ugentlig. De deler interessen for film. Hvordan optage den bedste video, hvordan finde de rigtige kameravinkler, og hvordan skal det beskæres, så det bliver mest interessant for andre. Der er plads til både nybegynderen og den, som gerne vil deltage i konkurrencer om bedste film. Så kom, også selv om du ikke har udstyret.
Pilgrimsforeningen inviterer på gåtur. Kortere eller længere. Der opstår et særligt fællesskab, når mennesker går sammen. Ruterne er også for, den som ikke er vant til at gå langt. Er vejret til det, vil vi på dagen gå rundt om Ishøj sø. Hvis ikke du er til gåture, så kan vi høre om oplevelserne for andre, som gør det.

5. November

Lørdag d. 5. november er det Greve Othelloforening og Greve Linedance, som kommer forbi og inspirerer. Der er mange former for spil og Othello er et spil med enkle regler og avancerede strategier. Det er ikke med på olympiaden, men der findes også mesterskabsturneringer. Linedance er bevægelse til musik. Vi danser enkeltvis med enkle trin guidet af en instruktør. Det er festligt at deltage i, og vi får mulighed for at prøve et par enkle danse.


Så uanset om du har brug for ny fritidsinspiration eller bare har lyst til brunch disse lørdage, så kom forbi. Du kan læse mere på www.cafe-ask.dk under Arrangementer.

Tag gerne naboen eller ven/inden med. Det kan være nemmere at komme to, og måske er der én, som lige har brug for at blive taget under armen for at prøve noget nyt.

Aktiviteter i Greve Nord
thors collage

Her kan du se alle de mange aktiviteter og tilbud, som vi har i Greve Nord.
Læs mere

Bankospil i hele 2017

banko - web

Kom og vær med - skriv dem i kalenderen med det samme

Læs mere her