Vejledning eller spørgsmål om:- Familieliv og trivsel Kontakt familievejleder Gitte Henningsen på |
Tilbud om gratis influenzavaccination
Af Greve Kommune, Center for Sundhed og Pleje
Du har øget risiko for at blive alvorligt syg af influenza, hvis du er ældre, har bestemte sygdomme, er svært overvægtig eller gravid.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, du bliver vaccineret, hvis du:
- Er 65 år eller derover
- Har en kronisk sygdom
- Er svært overvægtig med BMI over 40
- Er gravid og mere end 12 uger henne
Tilhører du én af de ovennævnte grupper eller er førtidspensionist, kan du få vaccinationen gratis fra den 1. oktober og året ud. Vaccinationen er dog gratis for gravide, der er mere end 12 uger henne, samt for personer med immundefekt og deres husstandskontakter, i perioden 1. oktober 2015 til og med udgangen af februar 2016.
Det er stadig muligt at blive vaccineret mod influenza før og efter de nævnte tidspunkter, men i så fald er det ikke længere gratis.
Hører man ikke ind under ovenstående gratis ordning, koster influenzavaccinationen på plejecentrene 160,- kr. Husk sygesikringsbevis og kontanter til betaling.
Torsdag 1. oktober 2015
Kl. 09.00-12.00 Nældebjerg Plejecenter
Kl. 13.00-14.30 Møllehøj Plejecenter
Kl. 15.00-16.30 Hedebo Rehabiliteringscenter
Mandag 5. oktober 2015
Kl. 09.00-12.00: Strandcentret Plejecenter
Kl. 13.15-14.15 Tune Borgerhus
Kl. 15.00-16.00 Langagergård Plejecenter