Vejledning eller spørgsmål om:

Happy Family Day Clipart

- Familieliv og trivsel
- Kontakt med kommunen og skolen
- Personlige udfordringer og smerter

Kontakt koordinator Dorthe Korshøj på
60 35 26 41 eller dk@bo-vest.dk

Kontakt familievejleder Gitte Henningsen på
60 35 46 76 eller ghe@bo-vest.dk


Tilbud om Støtte Kontaktperson


Hvem er Støtte Kontaktpersonerne i Greve?

Vi hedder Karen og Lise og er Støtte Kontaktpersoner – i daglig tale bliver vi kaldt for SKP’er. Vi er en del af Pædagogisk Psykiatrisk Vejledningscenter (PPV) og har kontor på Rådhusholmen 5 i stuen.

Hvem er vi?
Vi har begge en pædagogisk uddannelse og har været kolleger i 4 år. Som SKP’er har vi ikke dokumentationspligt, og man kan henvende sig helt anonymt. Dvs. at alle, der har behov for vores hjælp kan henvende sig.

Hvem kan bruge os?
Man kan kontakte os i hverdagene på tlf: 30 55 52 38. Vi har et tæt samarbejde med ejendomskontorerne Gudekvartererne, Askerød og Gersagerparken, og man kan eventuelt også henvende sig her for videre kontakt til os.

Hvad kan man bruge os til?
Primært laver vi opsøgende arbejde. Man kan kalde os en slags brobyggere til det kommunale system. Vi arbejder under §99 i Lov om Social service; ’Kommunen sørger for tilbud om en støtte- og kontaktperson til personer med sindslidelser, til personer med et stof- eller alkoholmisbrug og til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig’.

Vores opgaver starter oftest med en bekymring for en borger.
- Det kan fx være en medarbejder fra et ejendomskontor, som bliver bekymret for en beboer, fordi vedkommende ser ud til at have nogle problemer.
- Det kan også være en beboer, der er bekymret for sin nabo, eller mere privat som familiemedlemmer, der er bekymrede for hinanden.

Bekymringerne kan være mange – lige fra bekymring omkring stofmisbrug, manglende penge til betaling af husleje, psykisk sygdom eller ensomhed.
- Vi får også henvendelser fra borgere selv, som måske ikke ved, hvad de skal gøre, hvis de står til at miste bolig, ikke har råd til tandlæge, ikke ved hvordan de søger kontanthjælp eller har svært ved at overskue praktiske opgaver i hverdagen grundet enten fysiske eller psykiske udfordringer.
Hjælpen/støtten kan bl.a. være, at der skal søges om hjemmepleje, opskrivning til bolig, skabe kontakt til Greve Rusmiddelcenter eller kontakt til omverdenen, familie m.fl. Andre gange ønsker borgeren hjælp, og sammen med borgeren finder vi ud af, hvilken hjælp og støtte, borgeren har brug for.

Bag om vores arbejde
Vi kan godt mærke, at det for nogle borgere kan være lidt grænseoverskridende, når vi ringer på deres dør. Nogle gange viser det sig heldigvis, at borgeren har det godt, og så bliver det kun til det ene besøg.
Andre gange aftaler vi med borgeren at komme forbi flere gange til samtaler. Når vi kommer hjem til en borger første gang, er vi jo helt fremmede, og det er oftest rart at lære hinanden at kende lidt, inden man har mod på at fortælle om sine eventuelle problemer.
Få borgere har slet ikke lyst til/behov for at have kontakt med os, hvilket vi naturligvis respekterer.

Nogle borgere kan også have forbehold, da vi jo kommer fra kommunen, og frygte at alt bliver alt skrevet ned og sendt til en sagsmappe på rådhuset – men sådan er det ikke. Vi arbejder anonymt.

Aktiviteter i Greve Nord
thors collage

Her kan du se alle de mange aktiviteter og tilbud, som vi har i Greve Nord.
Læs mere