Hjælp unge i gang med fritidsjob og en god fremtid


Vi søger frivillige, der har lyst til at hjælpe de unge godt på vej

Som frivillig i fritidsjobcafeen er det din opgave at vejlede og støtte de unge i at søge job og holde fast i det. Vi hjælper de unge med at skrive jobansøgninger, viser hvor man kan finde job, hvordan man går til jobsamtale, taler om hvordan man begår sig på en arbejdsplads og hvilke forventninger, der er.
fritidsjob cafe pigeI fritidsjobcafeen følger vi de unge i hele forløbet fra ansøgning til ansættelse. Vi følger op og holder kontakten, til vi er sikre på, at vedkommende er kommet godt i gang på deres nye fritidsjob.
Vi har ingen krav til din uddannelse og erfaring, blot at du har lyst til at engagere dig og kan hjælpe med at skrive en jobansøgning.

Det forventer vi af dig:
• At du har lyst til at tale med og engagere dig i unge mennesker
• At du er tålmodig og lyttende
• At du kan deltage i cafeen mindst hver 14. dag og derudover individuelt følge op på enkelte unge
• At du kan engagere dig som frivillig i mindst 6 måneder
• At du kan skrive og tale flydende dansk
• At du har lyst til at blive en del af en ny frivilliggruppe

Det kan vi tilbyde dig:fritidsjob cafe clipart
• Mulighed for at gøre en afgørende forskel for unge mennesker og se,
at din indsats er vigtig
• Samarbejde og fællesskab med andre frivillige og de unge
• Oplæring, vejledning, støtte og opbakning til opgaven
• Skriftlig anbefaling og bekræftelse på du har været frivillig efter mindst 6 måneder

Vi glæder os til at høre fra dig - gerne så hurtigt som muligt

Om Fritidsjobcafeen:
Fritidsjobcafeen er et initiativ under Greve Nord Projektets indsats for at få flere unge i fritidsjob.
Vi ved, at fritidsjob er med til at udvikle og styrke unges lyst til uddannelse og job i fremtiden.
Men mange unge ved ikke, hvor og hvordan man finder et job.

Men hjælp, opbakning og gode råd kan du gøre en stor forskel og hjælpe de unge med at starte en god fremtid på arbejdsmarkedet.
Cafeen er placeret i Stamhuset i Askerød, og tilbuddet er til for de unge fra boligområderne Askerød, Gersagerparken og Klyngen/Gudekvartererne.
Unge fra disse boligområder kommer ofte fra hjem, hvor en eller begge forældre står uden for arbejdsmarkedet. De unge kan derfor mangle hjælp og vejledning til at komme i gang med et fritidsjob.

Kontaktinformation:
Har du lyst til blive frivillig eller vil du vide mere, så kontakt fritidsjobvejleder
Lone Holm Clausen på 60 35 26 41 eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

Aktiviteter i Greve Nord
thors collage

Her kan du se alle de mange aktiviteter og tilbud, som vi har i Greve Nord.
Læs mere