Nyheder fra Greve Nord nr. 55 - Bydelsforum om udearealer og naboskab, dansk undervisning med fokus på at tale og hygge sig og stort loppemarked på søndag

Hej Gæst. Denne email indeholder billeder og grafik, og hvis du ikke kan se dem, eller hvis indholdet ikke bliver vist korrekt så klik på linket og se den i din browser.
 
 
 
topbanner-grevenord-nyhedsbrev
 
 
 

Nyhedsbrev fra Greve Nord, nr. 55 - 2014

 

 

Kære Gæst

Velkommen tilbage fra påske.
Så er der for alvor kommet gang i foråret, og det gode vejr lægger i den grad op til, at man kommer op af sofaerne og ud i den friske luft. For at gøre det mere spændende at komme ud og møde sine naboer er det meget oplagt at tale om, hvordan vi sammen kan gøre vores fælles udearealer mere attraktive og skabe bedre plads til liv og naboskab i de mange grønne områder. Det vil derfor være temaet for det kommende bydelsforum, der bliver afholdt d. 21. maj i Café Ask, og som du kan læse mere om herunder.
Du kan også læse om det nye spisefællesskab, der er startet, og om fire frivillige "dansklærerinders" tilgang til at lære områdets fremmedsprogede beboere det til tider ganske besværlige danske sprog.


Husk også at sætte et stort kryds i kalenderen, når der er Sundhedsdag d. 30. april og den 24. maj, hvor vi igen afholder vores populære Mad&Kultur aften. Læs mere om flere  aktiviteter nederst i nyhedsbrevet.


Rigtig god fornøjelse

 

 

Seneste nyt

 

askerd fester 8juni 183Invitation til Bydelsforum d. 21. maj i Café Ask
Alle interesserde borgere i hele Greve Nord inviteres til gratis bydelsforum, hvor beboerne har ordet. Vi arbejder videre med de gode input, der kom ud af bydelskonferencen. Temaet er derfor, hvordan vi sammen kan skabe endnu mere attraktive udearealer med plads til liv og naboskab. Kom gerne forbi og deltag i debatten.

Læs mere her

 

dansk damer gp 35 2 web"Det vigtigste er, at man taler. Ikke om det er grammatisk korrekt"
Det er indstillingen, når der er gratis danskundervisning hver tirsdag formiddag i Gersagerparken. Undervisningen udføres af fire frivillige damer, og alle er velkommen. "Det er vigtigt, at eleverne ved, at her kan de ikke gøre noget forkert. Det er meget mere vigtigt, at de tør tale og får øvet sproget, ordene og udtalen, for det er det, der gør dem bedre" forklarer Carin Andersson, der er af "læreinderne".

Læs mere her

 

loppemarked u. tekstStort forårs loppemarked i ValHallen den 27.april 
Trænger du til at få ryddet op i pulterkammeret - eller har du lyst til at gøre et kup? Der vil med garanti være "guld" at finde i kasserne, uanset hvad du interesserer dig for. Så hank op i naboen og familien, når der er stort indendørs loppemarked i ValHallen, Hedelunden 2, 2670 Greve.

Læs mere
her

 

spisefællesskabNyt spisefællesskab er en succes - kom og vær med
Humøret var højt og maden god, da det nye spisefællesskab for første gang mødtes i Café Ask. Hvis man ikke var med, er der ingen grund til at sidde og ærgre sig. Der er nemlig planlagt to yderligere spisefællesskaber her i foråret: 15. maj og 19. juni, hvor du/I er meget velkommen til at komme og spise med.

Læs mere her

 
 

Aktiviteter i området

 

Sundhedsdag i Café Ask 30. april - Få gratis smagsprøver på sund mad, prøv sundhedsquizzen, få målt dit blodtryk og BMI, mød de lokale foreninger, få hjælp til rygestop, eller hvad med en omgang fodbolddyst for børnene eller stafet? Der er masser af gode tilbud til hele familien på Sundhedsdagen. Der er åbent hus, så du kan bare komme, når det passer dig.
Læs mere her

 

Chokoladebuks... og andre unævnelige - Hør et levende og humoristisk foredrag om forskellige kvindeidealer gennem tiden, når foredragsholder Frederikke Heick fra Andelsbyen Nyvang underholder på Greve Museum d. 4. maj.
Læs mere her

 

Petanque for alle  - I dag onsdag d. 23. april starter sommerens sæson for petanque. Petanqueklubben mødes hver onsdag kl. 13-15, og der er altid plads til en spiller mere. Der spilles på petanquebanen i Valhals Kvarter mellem legepladsen og gangstien, og har du ikke dit eget petanqueudstyr, kan du låne af klubben. Du skal bare huske godt humør.

 

Mad&Kultur aften  - Så er det igen tid til vores altid hyggelige Mad&Kultur aftener, hvor vi smager maden og oplever kulturen fra den store verden omkring os. Så sæt allerede nu et stort kryds i kalenderen d. 24. maj kl. 19-21. Mere information følger.

   

facebook"Like" Greve Nord på Facebook - Bliv opdateret med billeder, konkurrencer og meget andet påqr grn tx fb Greve Nords Facebookside.
Scan koden med din mobiltelefon eller klik her

 

logoGreve Nord Projektet, april 2014

   
 
 
Ønsker du ikke at modtage dette nyhedsbrev længere? Afmeld her

Så er de nye styregrupper på plads. Der er fortsat tre styregrupper, men der er sket ændringer i gruppernes ansvarsområder og medlemssammensætningen.

Powered by AcyMailing