Gang i boldene i Hundige Boldklub


Boldklubben er blevet en del af projektet get2sport, der betyder, at klubben de næste år kan hjælpe endnu flere børn med at blive bedre til at spille fodbold

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Der var store smil og glæde i Hundige Boldklubs klubhus onsdag eftermiddag inden dagens træning. Her blev klubben nemlig officielt indviet som en del af DIF get2sport projektet, hvilket både vil komme spillerne og alle de frivillige ”bag” klubben til gode.
I en fodboldklub spiller man nemlig ikke bare fodbold. Der er rigtig mange bagvedliggende og administrative ting, der også skal være styr på, og det tager desværre tid fra de frivillige trænere, som de i stedet kunne have brugt på at træne med de unge fodboldtalenter.
Med donationen er det meningen, at en ny get2sport medarbejder et vist antal timer om måneden skal aflaste de frivillige trænere og ikke mindst formanden Jan Holst Andersen, så de kan bruge tiden på at træne fodbold med de unge og lave det foreningsarbejde, som de synes er sjovt og ikke så meget den administrative del.
get2sport1

En meget glad formand

”Vi er meget glade for, at vi er blevet udvalgt til at være DIF get2sport klub. Det er en helt fantastisk mulighed for os. Vi har rigtig mange børn, der kommer her flere gange om ugen, ja stort set hver dag. Nogle af børnene er flygtninge, der er kommet hertil for kort tid siden. Fodbolden og det sociale liv i klubben betyder rigtig meget for dem, så derfor har vi som klub også et ansvar for at lære dem de sociale spilleregler, byde dem velkommen og hjælpe med at integrere dem via fodbolden. Det gør vi meget gerne, men det kræver mere tid end som så. Og det er tid, som træneren ikke nødvendigvis har, når han også skal sørge for det administrative såsom forberedelse af træning, holdudtagelse til kampe m.v. Derfor er vi meget glade for, at vores dygtige og engagerede frivillige i højere grad kan få lov til at gøre det, de gerne vil, og det er den forbindelse værd at understrege alle i klubben arbejder gratis og at vi altid kan bruge flere frivillige forklarede klubbens formand, Jan Holst Andersen ved udnævnelsen.

get2sport3Personligt har Jan brugt mellem 40 og 60 frivillige timer om ugen på arbejdet som formand i Hundige Boldklub. Han er glad for sit arbejde i klubben, og han ved, at de andre frivillige også er glade for den forskel, de er med til at gøre for klubbens børn og unge. Men det er meget arbejde at lægge på relativt få skuldre, så derfor skal noget af den tid, som Jan får frigivet takket være get2sport donationen, bruges på at titrække endnu flere frivillige kræfter til klubben.
”Det vil dels lette presset på de nuværende frivillige, men det er også lettere at få flere frivillige, når de får muligheden for at bidrage med det, de gerne vil og ikke får smidt en masse ekstra opgaver med, som de ikke har tiden eller lysten til,” sagde formanden ved udnævnelsen.

Derfor er Hundige Boldklub oplagt

Netop boldklubbens geografiske placering og dermed også sammensætningen af medlemmer er en vigtig årsag til, at klubben er blevet udvalgt.
”Formået med get2sport er at løfte og støtte op om foreningslivet, der ligger placeret tæt ved udsatte boligbyggerier som fx Askerød. Vi ser et rigtig godt potentiale i Hundige Boldklub, det er en god og sund klub, de har gode faciliteter og nogle meget engagerede frivillige voksne, der brænder for klubben. Men vi kan også se, at det er en klub, der står overfor en række udfordringer netop fordi, den ligger placeret, hvor den gør. Derfor vil vi gerne støtte klubben, så den kan modtage flere børn fra de her områder og styrke de frivillige, så de har lyst til at fortsætte det gode arbejde. For uden dem ingen klub,” siger Lars Kruse, der er projektmedarbejder i get2sport.

Mange om samarbejdet

At klubben er blevet DIF get2sport klub betyder også et øget samarbejde med både Greve Kommune og Greve Nord Projektet. Selve get2sport konceptet bygger nemlig på, at klubberne dels skal klædes bedre på til at tage imod de mange børn og ung, der kommer til klubben fra udsatte boligområder, og dels at holde fast i de gode frivillige kræfter og ressourcer, der lægges i klubben fra frivillige trænere, ledere m.m.
En stor del af medlemmerne i Hundige Boldklub kommer fra henholdsvis Askerød, Gudekvartererne og Gersagerparken, hvilket betyder, at en del af børnene også kommer fra mindre ressourcestærke hjem. Både økonomisk, men også ift. integration, kendskab, forventninger og krav til det at være en del af en fodboldklub kan disse børn og unge derfor have en række udfordringer, der gør, at de tager mere tid, end ellers. Det kan fx være i forbindelse med manglende betaling af kontingent, at barnet/ den unge har nogle problemer derhjemme, som de gerne vil tale med en voksne i klubben om m.m.
Get2sport donationen og de medfølgende mandetimer skal derfor være med til at skabe det overskud hos fx trænere og ledere i klubben, at de bedre kan tage sig af de børn og unge, der kommer med lidt ekstra udfordringer i stedte for at skulle bruge den dyrbare frivillige tid på fx administrationsopgaver. billede fra klubben
Det skal samtidig gøre det mere attraktivt for de frivillige voksne i klubben, at de kan få lov ta bruge tiden på det, de gerne vil bidrage med. Hvad enten det er at træne børnene, sørge for forplejning og sponsorater, lave hjemmesiden m.m.
”Det er ekstra svært i klubber som vores, der ligger hvor de gør, at finde frivillige. Derfor er det også vigtigt, at vi kan holde på dem og lade dem lægge kræfterne i det, de selv godt kan lide. Ellers kan frivilligheden og gejsten hurtigt brænde ud,” forklarede Jan Holst Andersen, da repræsentanterne var samlet rundt om bordet.

Borgmesteren og kommunen bakker op

Overrækkelsen af donationen fandt sted onsdag eftermiddag i klubbens hyggelige klublokaler, hvor de mange parter var samlet om bordet. At Hundige Boldklub nu er blevet DIF get2sport klub var nemlig en del af en større begivenhed, hvor Nordeafonden har doneret 15 mio. kroner til det samlede get2sport projekt, der inkluderer klubber i hele landet
Der var derfor masser at fejre denne onsdag eftermiddag, hvor repræsentanter fra både DIF get2sprot, Nordeafonden, Hundige Boldklub, Greve Kommune og Greve Nord Projektet var samlet for at tale om, hvordan vi fremadrettet skal arbejde sammen for at styrke både boldklubben, spillerne, de frivillige og lokalområdet omkring klubben.
Det er ikke kun DIF get2sport, der har investeret midler i at gøre Hundige Boldklub til get2sportklub, for en af forudsætningerne for, at blive get2sport klub er, at også kommunen vil bidrage økonomisk. Hos Greve Kommune bakker man op om projektet, og med til udnævnelsen var derfor både formanden for Kultur- og Fritidsudvalget, Anne Marie Lyduch, og Greves borgmester Pernille Beckmann.
”Kulturen i og omkring foreningslivet er en stor del af den danske kultur, særligt her i Greve. Derfor vil kommunen rigtig gerne være med til støtte op om de foreninger, der gør så godt og stort et stykke arbejde. Vi vil gerne være med til at knække koden og hjælpe de familier, der har behov for det, og der betyder foreningslivet og de engagerede frivillige rigtig meget. Man kan jo se, hvor positivt det er for børnene at komme her. Man kan se, hvordan børnene og de unge vokser og får selvtillid og bliver en del af noget større. Det har jeg personligt oplevet, når jeg har været her i klubben til fodboldskoler om sommeren. Vi ved, at det der virker, er, når vi løfter i flok. Derfor vil vi som kommune meget gerne bakke op om projektet her,” forklarede borgmesteren ved udnævnelsen.get2sport2

Vigtigt også i en stram økonomi

Også i Greve Nord Projektet glæder man sig over det kommende samarbejde og de muligheder, det medfører.
”Vi ved jo, at en del af børnene fra området holder meget af at komme i boldklubben, og at det fylder meget i deres hverdag. Det er et fristed for dem, hvor de kan komme og dyrke deres hobby, mødes med venner og have det sjovt. Derfor vil vi gerne være med til at styrke et samarbejde og en dialog mellem klubben og familierne her i området, hvor der kan være nogle knaster,” siger Martin Stærk Hansen, der er børne- og ungemedarbejder i Greve Nord Projektet og fortsætter:
”Vi ved, hvor vigtigt det er, at børn og unge kommer ud af hjemmene og får et socialt liv og samvær med andre, og der er sportsklubber og foreningsliv en ideel mulighed. Det er sundt, og det er sjovt. Derfor gør vi også meget ud af at forklarer forældrene, hvor vigtigt det er, at deres børn får muligheden for at gå til en sport eller andet, de gerne vil, også selvom økonomien kan være stram,” siger han.
Præcis hvordan de tilførte midler fra henholdsvis kommunen og get2sport skal bruges i Hundige Boldklub er endnu ikke helt fastlagt. Nu skal klubbens formand Jan Holst Andersen og repræsentanter fra Greve Kommune, Greve Nord Projektet og DIF get2sport samles i en arbejdsgruppe og finde ud af, hvordan midlerne bedst kan bruge, så de kommer de unge spillere og frivillige kræfter mest til gavn.  

logoEt godt eksempel

TV2 Lorry var forbi for at viderebringe nyheden om udnævnelsen af Hundige Boldklub som get2sprot klub og Nordeafondens store donation til get2sport. Du kan se indslaget her:

Du kan læse mere om DIF get2sport projektet her


Beboerportræt

Zainab vil hjælpe fremtidens kvindelige ledere på vej: ”Lad være med at lade tørklædet eller jeres køn stoppe jer”


Zainab vil hjælpe de unge minoritetspiger, der er villige til at knokle for at opnå deres mål. ”De skal have muligheden for at gå efter deres mål og fremtidens lederstillinger. Og det vil jeg gerne hjælpe dem med.”

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Hun er ikke mere end 156 cm høj. Men alligevel er der så meget power, glæde og energi samlet i den lille pige, at det smitter ud i hele rummet, når hun kommer ind ad døren.
Zainab Alatraktchi vil frem i verden. Hun vil have noget ud af sit liv, have en god uddannelse og et godt job, og hun er allerede rigtig godt på vej. Men hun vil også gerne give andre piger samme mulighed for at forfølge deres drømme, selvom deres vej derhen er mere bakket end andres. Hun vil derfor lave et netværk og talentforløb for piger, der har gejsten og viljen.
Zainab1
”Jeg vil gerne være med til at give dem muligheden for at lykkedes med deres drømme og ambitioner. Jeg ved godt, hvordan det er at have oddsene imod sig, men det kan lade sig gøre. Det handler om at vende situationen, og ja det kræver, at man knokler det hårdere, og man skal ville det. Netværket skal være en hjælp på vejen, hvor pigerne kan få støtte til at fortsætte deres stræben,” fortæller hun.

Tak mor og far

Zainab bor på Sløjen i Greve Nord sammen med sin søster. Zainab er født og opvokset i Danmark, og hendes forældre kom til landet som flygtninge, fordi de gerne ville give deres børn bedre muligheder for et godt liv og uddannelse.
Zainab er sine forældre meget taknemmelig for den beslutning, for hun ved godt, at selvom hun har måttet knokle ekstra for at nå dertil, hvor hun er i dag, så var det slet ikke lykkedes, hvis ikke hun var opvokset i et land, hvor kvinder har mulighed for uddannelse og karriere.
Og det er netop de muligheder, som Zainab gerne vil hjælpe andre piger med at få. Målgruppen for netværket skal være piger, der kommer fra mindre ressourcestærke hjem eller som fx har en anden etnisk oprindelse end dansk, og som derfor oplever, at det kan være sværere at følge karrieredrømmen.
”De piger, der gerne vil, og som er villige til at yde en ekstra indsats. Det er dem, vi gerne vil hjælpe med at komme endnu længere. Det kan fx være piger, der går i gymnasiet eller en anden uddannelse og som har vist, at de er arbejdsomme og tager deres uddannelse og fremtid seriøst”, forklarer den 23-årige iværksætter, der håber på, at netværket kan startes op omkring sommeren 2017.

Det hele værd

At stable talentforløbet på benene, udvikle konceptet, søge fondsmidler til finansiering, skabe kontakt til virksomhederne, mentorer m.m. er et særdeles tidskrævende projekt, som hun arbejder på sideløbende med, at hun læser en kandidatuddannelse i Security Risk Management på Københavns Universitet, arbejder i Udenrigsministeriet og i en startup.
Zainab5”Det har taget rigtig meget tid, og det kommer det også til de næste par år. Men det bliver forhåbentligt det hele værd. Jeg glæder mig helt vildt til, at det kommer rigtig i gang,” smiler hun.
Netværket skal dels bestå af at pigerne får tildelt en individuel mentor og samtidig vil der være fælles aktiviteter, hvor de kan møde op og få vejledning til at blive klogere på deres drømme, udvikle deres talenter, lære at præsentere sig selv og sine ambitioner overfor potentielle arbejdsgivere, komme på virksomhedsbesøg, høre foredrag fra karrierekvinder m.m..
”Forløbet skal være gratis. Det skal være en mulighed for de piger, der ikke selv har penge til at få den ekstra hjælpelærer eller det ansøgningskursus, men som kan have stor gavn af en håndsrækning og et netværk til at få dem skridtet videre,” siger Zainab.
Hvor ofte netværket skal mødes, hvor mange piger der skal være med osv., er endnu ikke fastlagt. De praktiske detaljer er nemlig også afhængige af, hvor mange fondsmidler Zainab kan nå at få til projektet.
”Det er vigtigt, at det bliver et kvalitetsforløb. Jeg vil hellere starte småt, så forløbet kan vokse med tiden. Når pigerne afslutter deres forløb, skal de lave et miniprojekt, hvor de bruger de kompetencer, de har fået. Et projekt, hvor de selv går ud og inspirerer andre unge piger til at holde fast og tage deres uddannelse seriøst og give dem mod på at forfølge drømmen. På den måde bliver ambitionerne og motivationen spredt til endnu flere,” forklarer Zainab, der også håber, at hendes koncept er stærkt nok til, at andre vil tage ideen op og oprette lignende netværk andre steder.

Et meget nødvendigt netværk

Zainab har arbejdet på ideen i halvandet år, og selvom det har krævet mange måneder med alt for få timers søvn, alt for få timers hygge med familien og vennerne og stort set ingen fritid, har det været givet godt ud. For hun mener, at der er et kæmpe stort behov for et netværk, der kan støtte op om de engagerede piger og samtidig vise verden, at pigerne har mange talenter og kompetencer.
”Det er jo desværre ikke en nyhed, at man sjældent hører de gode historier, når det går rigtig godt. Medierne og politikerne har desværre en tendens til at tale både boligområder og beboerne fra de områder ned. Særlig de borgere, der har anden etnisk herkomst end dansk og som ikke fremstår særligt ressourcestærke og særligt kvinder,” siger Zainab, der selv er vokset op i et belastet boligområde i Valby.
”Jeg håber, at netværket kan være med til at skabe nogle stærke piger, der kan være med til at udfordre det billede og de fordomme, som desværre stadig er meget udbredte,” fortsætter hun.

Pigerne skal tro på sig selv

Men det er ikke kun omverden, der skal se, hvor mange kvaliteter og talenter, der findes blandt pigerne. Også blandt pigerne selv er der behov for at selvtillidsboost. Som research til projektet udførte Zainab en spørgeskemaundersøgelse blandt en række unge piger, og der viste sig et ret kedeligt billede.
Zainab3
”Desværre var der rigtig mange af de unge piger, der ikke selv følte, at de havde chancer for at blive til noget. Mange af dem påpegede, at de var nervøse for de forhindringer, deres baggrund kunne give dem. det gjorde, at de ikke selv troede på, at de ville kunne komme op af karrierestien. Det kunne enten være pga. deres etniske oprindelse, fordi de havde tørklæde på, fordi de ikke havde gået på en fin privatskole eller bare fordi, at de var hunkøn. Det var skræmmende at læse, for det er jo en negativ spiral. Hvis man ikke selv tror på, at det kan lade sig gøre, så er det også lettere at lade sig nøjes. Eller endnu være bare at give op og risikere at blive en del af den negative karakteristik, som andre sætter en ind i,” påpeger hun.

Jeg vil ikke lade andre definere mig

Det er ikke svært at se, hvor Zainabs passion for at hjælpe de unge minoritetspiger kommer fra. Hun er selv vokset op i et belastet boligområde og har selv følt sig som en del af en minoritet med sine forældres flygtningebaggrund. Men hun besluttede, at det ikke skulle danne rammen for hendes liv eller være en begrænsning.
Zainab2For en del år siden besluttede hun derfor, at hun ikke vil lade sit tørklæde, sin religion, etnicitet eller køn sætte hende i en kasse og udelukkende definere, hvem hun er. Ligeledes skal det heller ikke være en hæmsko for hendes karriere og fremtidsdrømme.
”Det er på ingen måde fordi, at jeg skammer mig over mit tørklæde eller min baggrund, eller mit køn for den sags skyld. Men jeg vil heller ikke lade det være en afgørende faktor for, at der skulle være ting, jeg ikke kan, fordi jeg er en kvinde med mørke øjne og tørklæde. Jeg vil gerne selv være med til at vælge og definere de ting, der repræsenterer mig ligesom andre har behov for,” siger hun.
Hun ved godt, at der alligevel vil være situationer, hvor hendes tørklæde og navn vil være og har været udslagsgivende for udfaldet. Men hun har besluttet, at det ikke skal være en ”lovlig undskyldning”.
”I stedet for at lade det slå mig ud og sidde og klage, har jeg vendt den om. Den energi jeg kunne bruge på at blive ked af det over situationen, har jeg valgt i stedte at bruge på at kæmpe for det, jeg vil. Det er jo ikke sikkert, at et negativt udfald skyldes mit tørklæde. Hvorfor ærgre sig over noget, man ikke engang ved? Så hellere kanalisere den energi over i at arbejde endnu hårdere for det, man vil opnå. Det har været en kæmpe lettelse for mig at tage den beslutning og se sådan på det. For så kan jeg aktivt gøre noget ved det. Bitterhed må aldrig blive ens primære drivkræft,” forklarer hun.
Zainab opfordrer derfor alle andre i hendes situation til at gøre det samme.
”Det er svært, og man skal arbejde på at holde fast i fighter-indstillingen og ikke falde tilbage i at have ondt af sig selv, men det vender, og til sidst virker det. Brug energien positivt i stedet, det er meget mere konstruktivt,” understreger hun.

Elitestuderende og legatvinder

Man må sige, at Zainab i allerhøjeste grad har brugt sin energi, utallige timer og hårdt arbejde på at uddanne sig og gå mod den karriere, hun gerne vil have. På trods af sin unge alder har hun et imponerende CV, der helt tilbage fra en gymnasietid med virkelig flotte karakterer vidner om en ambitiøs pige, der knokler for at nå sine mål.zonta
Hun har en bachelor i International Business and Politics fra Copenhagen Business School, er netop påbegyndt en kandidat på Københavns Universitet, har været på udvekslingsophold på Cambridge University, haft studiejob i Udenrigsministeriet og Finansministeriet, ledet et tech start up, været mentor på CBS, været i praktik hos FN i Tokyo m.m. Og nå ja, så taler hun da lige seks sprog: dansk, engelsk, arabisk, tysk, fransk og japansk.
”Men altså kun de tre først flydende... de tre sidste er jeg ikke flydende i,” påpeger hun oprigtigt ydmygt.
Og snart kan Zainab altså også skrive administrator og leder af et netværk for unge piger på det i forvejen lange CV.
En del af finansieringen til netværksprojektet kommer fra et legat, Zonta legatet, som hun netop har fået. Legaterne indenfor Zonta er bygget op således, at man først kan vinde et lokalt legat. Hvis man vinder det, deltager man i konkurrencen om et nationalt legat, og skulle man være så dygtig også at vinde det, har man mulighed for også at vinde det nordiske legat. Og så dygtig er Zainab, for hun har netop vundet det nordiske Zonta legat.
Hun er naturligvis meget glad for de økonomiske muligheder, som legatet bærer med sig, men også den anerkendelse det er, at modtage et så prestigefyldt legat.
”Det er da et stort skulderklap, som jeg er meget stolt af. Det er dejligt at blive anerkendt for sin indsats og for sine ideer, så det er jeg meget taknemmelig for. Og så gør det mig endnu mere glad, at det er en pige med brune øjne og tørklæde, derhar fået bået det danske og det nordiske legat. Det er også med til at vise verden, at piger med efternavne, der er svære at udtale også kan være kloge og have ambitioner for at ændre på tingene,” forklarer hun.

Jeg har et ansvar

Netop fordi Zainab selv har oplevet, hvordan det er at være en minoritetspige, der arbejder sig op af karrierestigen, føler hun også, at hun har et særligt ansvar for at gøre noget for andre piger i en lignende situation.
”Jeg er enormt privilegeret, og jeg har haft nogle forældre, der har støttet mig hele vejen, selvom de har haft deres eget at slås med. Jeg har oplevet, at lærere og andre har troet på mig, og det vil jeg gerne give videre til andre, der ikke har haft samme opbakning som mig,” forklarer hun.
”Da jeg startede på universitet, var der rigtig mange af de andre, der allerede havde ret veludviklede netværk til branchen via deres forældres netværk. Det havde jeg ikke, så jeg begyndte at opbygge et. Og det vil jeg gerne dele med andre piger, så derfor er mentordelen så vigtig,” siger hun.
Hun glæder sig også ekstra meget til at følge pigernes udvikling i forløbet, men også bagefter. Formålet er, at netværket af piger skal vokse løbende med at flere piger får en håndsrækning gennem talentforløbet. De piger, der har fået hjælp kan hjælpe andre, og de kan bruge hinanden fremadrettet.
”Jeg glæder mig til at se, hvordan de forhåbentlig bliver mere selvsikre og får påbegyndt deres egen karriere. Det bliver spændende at se, hvor de så er om fem år. Så kan det være, at det er dem, der står og holder foredrag for en række nye unge piger,” siger Zainab. zainab4.png

Ingen politiker i maven

Hvad hendes eget drømmejob er, har hun stadig lidt svært ved at sætte en finger på. Engang var hun overbevist om, at hun skulle være politiker på Christiansborg, men det har ændret sig.
”Jeg har enormt stor respekt for politikerne og deres arbejde, men det er ikke der, jeg ser mig selv længere. For mig er drømmejobbet der, hvor jeg kan gøre en forskel, hvor jeg kan arbejde med noget, jeg synes er spændende, og hvor der er handlefrihed til at arbejde for det, jeg tror på er rigtigt. Jeg vil gerne være med til at ændre på de ting, jeg synes, er forkerte eller urimelige. Og forhåbentlig kommer der en masse seje og kloge piger ud af talentforløbet, der har samme indstilling,” slutter hun.


Beboerportræt:
Benjamin: Det har betydet alt for mig at komme i praktik her


Havde man spurgt Benjamin for to år siden, om han ville have lyst til at stå op før kl. 06 og feje blade, havde han med ret stor sandsynlighed grinet hånligt. Men nu står han glædeligt op i vintermørket og møder på arbejde i Gersagerparken

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

”Det har ændret så meget for mig, at jeg er kommet i praktik her. Jeg er blevet meget mere voksen, og jeg er begyndt at tage mit liv mere seriøst. Jeg vil gerne have en uddannelse og skabe et godt liv. Jeg er også blevet meget mere glad, og nu har jeg rent faktisk noget at stå op til, så jeg ikke bare spilder mit liv på ingenting,” fortæller 20-årige Benjamin Saaby Nielsen.

Han er for nyligt startet i praktik som ejendomsfunktionær på ejendomskontoret i Gersagerparken BS61, og den mulighed har han besluttet at tage meget seriøst.
”Jeg gider ikke spilde mere tid på bare at rende rundt og lave ingenting og sove hele dagen og feste alt for meget. Det er der ingen fremtid i. Nu har jeg fundet ud af, hvad jeg gerne vil være, så det er det, jeg går efter,” siger han.Benjamin 2

Vil hellere ud og have jord på hænderne

Benjamin er startet i en såkaldt EGU praktik på ejendomskontoret, hvilket betyder, at han primært lærer faget ved at være ude i virkeligheden og bruger mindre tid på skolebænken. Praktikaftalen er et samarbejde mellem Benjamin selv, ejendomskontoret og Produktionsskolen i Greve, og det er en stor fordel for Benjamin, at forløbet er skruet sammen således, at han kun har 20 ugers skoleforløb i løbet af de knap to år, som uddannelsen tager.
”Jeg er ikke særlig god til at skulle gå i skole. Jeg lærer meget bedre ved at komme ud i virkeligheden og gøre det og få jord på hænderne. Jeg kan ikke rigtig koncentrere mig om at læse så meget til skolen, men jeg er rigtig god til at lære og huske, når jeg får tingene vist og får lov at stå med det i hænderne. Det får jeg meget mere ud af,” fortæller han.

Nye ting hver dag

Noget af det som tiltaler Benjamin ved jobbet som ejendomsfunktionær er, at ingen dage er ens. Selvom der er opgaver, der går igen fra dag til dag, ved man aldrig, hvad der kommer til at ske i løbet af en dag.
”Det kan jeg godt lide. Det kan fx være en radiator, der så går i stykker eller noget andet, man skal hjælpe beboerne med. Og så er der jo naturen og alle de udendørsopgaver, der skifter hele tiden alt efter årstiderne. Lige nu bruger vi meget tid på at feje blade, og til foråret skal der så beskæres osv. Så der er hele tiden nye opgaver, som jeg kan lære af, og det synes jeg, er rigtig spændende,” siger Benjamin, der er opvokset her i Greve Nord og til dagligt bor sammen med sin familie i Tjurgården.
Benjamin 3Indtil videre har Benjamin primært haft opgaver udendørs, men han har også været med oppe og reparere en radiator sammen med en af de andre kollegaer.
”Det var rigtig sjovt, og jeg glæder mig til at få flere af den slags opgaver. Jeg kan godt lide at have kontakten til beboerne og at kunne gøre dem glade og hjælpe, når de har behov for det,” forklarer han.
”Og du er også rigtig god til det. Du er meget imødekommende, og det er vigtigt, når man skal ind i folks hjem. Bare det at du helt automatisk tager skoene af, inden du skal ind til en beboer og uden, at vi har bedt dig om det, viser meget om, hvem du er, og at du har respekt overfor dit arbejde og beboerne. Folk i området er allerede glade for dig, både beboerne og kollegaerne her,” hopper ejendomsleder John T. Olsen ind.
Det er ham, der har besluttet at ansætte Benjamin på ejendomskontoret, og den beslutning er han meget glad for.

Et socialt ansvar

Det er han ikke kun fordi, at Benjamin er vellidt på kontoret og i frokoststuen, er meget lærenem og kan lide at tage fat, men fordi John kan se, at det gør en forskel for denne unge mand, der ellers har haft bøvlet en del med at finde sin rette hylde.
”Jeg synes, at vi som boligselskab har et socialt ansvar for at hjælpe de her unge, lokale gutter videre. Det er ikke let at få en læreplads, og slet ikke når man som Benjamin har nogle udfordringer med det boglige. Her på arbejdspladsen er der plads til alle, og hvis vi kan være med til at hjælpe Benjamin med at få den uddannelse, han gerne vil og sikre, at han kommer godt ind på arbejdsmarkedet og i ”voksenlivet”, så vil vi gerne have ham her hos os og lære ham alt det, han skal kunne,” forklarer John.
Inden Benjamin startede hos John og alle de andre på ejendomskontoret havde han været forbi et par gange. For når man skal have en lærling i så lang tid som ved EGU praktikken, er det vigtigt, at vedkommende passer godt ind i personaleflokken.
”Og det gør Benjamin. Han har en rigtig god tilgang til arbejdet, han er glad og smilende, og han vil gerne lære, hvilket er vigtigt. Han har en rigtig god kombination af en ydmyg tilgang til, at der er noget, han ikke kan, og gerne vil blive bedre til, men samtidig er han ikke bange for at sige sin mening på en ordentlig måde. Det skal han have stor ros for, og det kræver det også i et arbejdsmiljø som vores,” fortsætter John.

Benjamin 1

Det føles godt at gøre dem stolte

Benjamin er også meget glad for at arbejde sammen med de andre ejendomsfunktionærer, og han føler sig velkommen. Han er glad for, at han har fundet et job, hvor han føler, at han er vigtig.
”For bare to år siden, var jeg overbevist om, at det var lige meget, om jeg arbejdede eller ej. Jeg ville hellere feste med vennerne, for jeg havde en idé om, at verden alligevel ikke havde brug for mig, og jeg var sur på den. Så hvorfor skulle man overhovedet stå op og gøre sig umage. Sådan har jeg det ikke mere. Nu glæder jeg mig over at have et arbejde og gode kollegaer og en hverdag, hvor jeg bidrager til både arbejdet her, men også generelt til samfundet. Og at jeg kan give mine forældre noget tilbage. Det er en dejlig følelse,” siger han.
Det var Benjamins far, der skaffede ham praktikaftalen hos John på ejendomskontoret. Han kørte simpelthen forbi og bad om et møde med John, hvorefter han forklarede situationen. Derfor er det endnu større for Benjamin, at han klarer det så godt i praktikken.
Benjamin 4”Det føles godt, at jeg kan gøre dem stolte over, at jeg gør et godt stykke arbejde, og at de er glade for mig her. Jeg glæder mig over, at jeg kan gøre mine forældre stolte over deres søn,” smiler Benjamin og kigger forlegent ned i bordet.

Jeres liv, jeres ansvar!

At han skal møde hver dag klokken lidt i syv, betyder dog også, at der er en del sociale ting, som Benjamin er begyndt at takke nej til. Han kan ikke spille fodbold med drengene til langt ud på natten eller feste på en hverdag. Men han savner ikke noget af noget af det. Tværtimod vil han gerne opfordre andre unge til at komme op af sengen, ud af døren, og ud og gøre noget.
”De skal tage sig selv alvorligt og gøre noget selv. Jeg ved nu, at man ikke bare kan forvente, at der kommer nogen og gør det hele for en og får styr på ens liv. Det skal man sgu selv stå for. Tag udfordringen op, selvom det kan virke uoverskueligt. Det er jeres egen fremtid, og det er jeres eget ansvar. Kom i gang med at tage en uddannelse og tag skolen alvorligt. Det gjorde jeg ikke, og det betød, at jeg har spildt nogle år, som jeg ikke får tilbage. Derfor vil jeg gerne være med til at forhindre, at andre begår de samme fejl,” siger han.


Askerød har rykket sig


En ny rapport viser, at beboersammensætningen i særligt udsatte boligområder ikke har ændret sig de seneste mange år. Det kunne altså tyde på, at indsatserne i boligområderne ikke har fungeret efter hensigten. I Askerød er der dog sket en positiv udvikling de seneste år.

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

En ny rapport fra Kraks Fond viser, at indsatsen for at hæve ressourceniveauet i særligt udsatte boligområder landet over ikke har så stor effekt, som man kan ønske. Det gælder også de boligsociale indsatser, der findes i mange af områderne heriblandt i Askerød.
Rapporten er baseret på udregninger for de seneste 30 år omkring de af regeringen i 2014 udnævnte særligt udsatte boligområder, hvoraf Askerød indgår. Rapporten er baseret på samlede udregninger, og er ikke delt ud på de enkelte områder.

Men statistikkerne fra Askerød viser, at der er sket en positiv udvikling i området på flere parametre. Askerød februar 2015 a Small

Tv-hold på besøg

Onsdag eftermiddag var flere tv-stationer med mikrofoner og kameraer forbi Askerød. De ville gerne se, om rapportens konklusioner også var gældende i Askerød i Greve Nord.
Askerd JF3 Lorry 02.11.2016.pngEn af dem var TV2 Lorry, der fik en snak med afdelingsbestyrelsens formand, Jørgen Fahlgren, mens TV2 Nyhederne mødtes med Greves borgmester Pernille Beckmann og tidligere beboer Ahmad Mahmoud.
Jørgen Fahlgren, der har boet i Askerød i 14 år, er ikke enig med rapportens konklusion, når det kommer til Askerød. I sit interview med TV2Lorry påpeger han at:
”Det går bedre og bedre i Askerød. Vi er en succeshistorie. Sådan fremstilles vi i pressen, og det er vi også på mange måder”.

Du kan se Jørgen Fahlgren i TV2Lorry her:

Jørgen Fahlgren er enig i, at udviklingen og styrkelsen af området ikke er gået så hurtigt, som man kunne ønske, men han fastholder, at det går fremad, og at de positive resultater i høj grad skyldes det gode samarbejde mellem henholdsvis boligorganisationen, beboerne selv, Greve Kommune, politiet og den boligsociale indsats i området Greve Nord Projektet, der har arbejdet i området siden 2008.
I sit interview med TV2 siger borgmester Pernille Beckmann, at det er vigtigt, at samfundet stiller krav til beboerne i området, hvis det skal flytte noget, og at Danmark generelt har været for flinke til ikke at stille de krav.

Fraflytningen faldet i Askerød

Kraks Fondens rapport beskriver bl.a., at det generelt er beboere med mindre ressourcer, der er bosat i de særligt udsatte boligområder, og at de beboere der er eller med tiden bliver mere ressourcestærke flytter fra området. Ifølge rapporten er det med til at fastholde boligområdet som ressourcesvagt.Askerd Lorry 02.11.2016
Men sådan set det faktisk ikke ud i Askerød, for her er fraflytningen faldet de seneste år. I 2011 var fraflytningsprocenten på 21,8 %, og i 2015 var den faldet til 6,7 %.
Askerød er ikke længere et sted, man bor, fordi man ikke kan få andet. Udviklingen i området, de fysiske og sociale tiltag har betydet, at det tværtimod er blevet et attraktivt sted at bo. Et håndgribeligt bevis på den tendens er den stigende venteliste. I maj 2016 stod 421 personer eller familier på venteliste, mens det i oktober 2013 var 102. Det viser tal fra boligadministrationsselskabet BO-VEST, der administrerer områdets knap 680 lejemål.

Et tryggere område

Der er flere årsager til, hvorfor flere og flere gerne vil bo - og blive boende - i Askerød. En faktor, der spiller en stor rolle, er, at kriminaliteten er faldet gevaldigt de seneste år. Karlslunde Politis opgørelser viser, at der i 2012 var 282 straffelovsanmeldelser i området, mens det i 2015 var faldet til 106.
Rigspolitiets årlige Tryghedsindex undersøgelse fra de seneste år og Greve Nord Projektets Naboskabsundersøgelser fra 2009, 2012 og 2015 viser ligeledes, at trygheden blandt beboerne i området er steget.

Stadig ikke i mål

Selvom Askerød altså skiller sig positivt ud på flere af de parametre, som undersøgelsen fastslår som ressourcedrænende for et boligområde, er det ikke ens betydende med, at man er i mål i Askerød.
IMG 1748”Der er stadig en række udfordringer, som vi ikke bare skal sidde overhørige, men som vi sammen skal tage alvorligt og arbejde målrettet på at forbedre. Vi har et bredt og effektivt samarbejde i området mellem boligorganisationen, kommunen, beboerne, politiet, det omkringliggende lokalsamfund og os, og alle er interesserede i at løfte området endnu mere, få bugt med udfordringerne og skabe varige resultater, der kan styrke området på langt sigt,” siger Hanne Sanderhoff Degn, der er sekretariatsleder i Greve Nord Projektet, den boligsociale indsats i området.

En holdning som også afdelingsbestyrelsens formand Jørgen Fahlgren er enig i.
”Vi skal blive ved med at arbejde for de gode udviklinger og for at gøre Askerød endnu bedre. Det er et skønt sted at bo, og der er sket meget. Så vi skal fortsætte med at se fremmad, for vi kan jo se, at det er det, der virker,” siger han.


Første møde i Samarbejdsforum i Greve Nord Projektet


Der var plads til både evaluering og nye ideer, da Samarbejdsforum for første gang blev afholdt

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Selvom en del af deltagerne allerede sidder i andre arbejdsgrupper, bestyrelsen m.m. var Samarbejdsforum er et helt nyt forum for alle, da det første møde blev afholdt i Café Ask mandag eftermiddag.
Deltagerne var bl.a. samarbejdspartnere fra Greve Kommune, repræsentanter fra afdelingsbestyrelserne og de lokale skoler og institutioner, politiet, et par lokale foreninger, medlemmer fra boligorganisationsbestyrelserne i de fire boligselskaber samt Greve Nord Projektets medarbejdere.

Formålet med det nye Samarbejdsforum er, at det skal være et koordinerende og rådgivende organ, der skal sikre vidensdeling, samarbejde og koordinering på tværs af bydelen og imellem de repræsenterede aktører.
Stemningen ved det første forum var god, og deltagerne begyndte hurtigt at sludre og opdatere hinanden om, hvad der er sket af nye ting, siden de sidst mødtes.

Samarbejdsforum 31.10.16 billede 4

Flere møder tak

Det er sjældent, at man hører deltagerne ved et møde efterspørge endnu flere møder – særligt kl. 17.45 om eftermiddagen. Men ikke desto mindre var det det, der skete ved, da en af grupperne i workshoppen foreslog, at man hævede antallet af årlige møder i Samarbejdsforum fra to til fire.
Det forslag var der ret bred enighed om, så det blev hurtigt noteret på sekretariatslederens blok.billederesultater1”Det er da bare rigtig dejligt at opleve, at der er så stort engagement for at mødes og være fælles om at udvikle området. Det vil vi da meget gerne bakke op om,” sagde Hanne Sanderhoff Degn med et smil.

Fra 2012 til nu

Fordi dette møde var det første i Samarbejdsforum, var det afsat til at gennemgår dels resultaterne fra det tidligere projekt 2012-2016, men også en gennemgang af indsatserne i det nye. Sekretariatsleder Hanne Sanderhoff Degn gav en præsentation af, hvilke indsatser og resultater der var udført i det tidligere projekt.

Du kan se præsentationen her


På med fremtidsbrillerne

Samarbejdsforum er netop er et forum, hvor deltagerne mødes på tværs af fagområder, geografiske områder og med vidt forskellige baggrunde. Derfor er det er forum, som vi skal lære af. Vi skal styrke samarbejdende på tværs, så vi kan styrke den udvikling, der er i gang i bydelen.
Samarbejdsforum 31.10.16 billede 6Hanne Sanderhoff Degn præsenterede deltagerne for det nye Greve Nord Projekt 2016-2020, som officielt startede d. 1. september, og som med en række forskellige samarbejder og aktiviteter bygger på fire indsatsområder: Tryghed og trivsel, Kriminalpræventivindsats, Beskæftigelse og uddannelse og Forebyggelse og forældreindsats.

Du kan se oplægget her

 



Hvordan har boligsocialt arbejde udviklet sig?

Der er sket bemærkelsesværdige forandringer fra den første helhedsplan startede i Greve Nord i 2008 og indtil nu, hvor den tredje netop er gået i gang. Men det er ikke kun her i Greve Nord, der er sket en udvikling indenfor det boligsociale felt.
Sidsel Sakse Bennetsen er udviklingsmedarbejder i BO-VEST og uddannet kandidat fra Roskilde Universitet med speciale i boligsocialt arbejde. Hun gav et spændende oplæg om, hvad boligsociale projekter kan gøre for et område, og hvordan har det boligsociale arbejde udviklet sig gennem tiden. I oplægget havde hun bl.a. fokus på, hvilke opgaver der kan tillægges en boligsocial indsats kontra hvilke, der er kommunale kerneopgaver samt de mange samarbejder, der eksisterer i en helhedsplan på tværs af faggrupper, interesser m.m.

Du kan se hendes oplæg her
OBS åbner bedst i Internet Explorer billederesultater2


Hvad mener I?Samarbejdsforum 31.10.16 billede 1

Fremadrettet er det i højere grad deltagerne, der skal kunne komme frem med deres budskaber, debattere relevante temaer, dele fagligviden og sparing, udvikle nye samarbejder og ideer m.m ved Samarbejdsforum. Derfor blev deltagerne bedt om at svare på tre spørgsmål i en lille workshop.

- Hvad vil I gerne have ud af Samarbejdsforum?

- Forlag til temaer der kan være relevante at tage op i Samarbejdsforum?

- Er der nogle tværgående samarbejder, som I mener, kunne være særligt givende ift. konkrete problemstillinger?

Læs de samlede svar fra grupperne her


Medarbejderportræt

Martin: Jeg får energi, når jeg kan se, at samarbejdet virker. Det er her, vi sammen rykker noget


Martin har vidst i rigtig mange år, at han gerne vil arbejde med børn og unge. I dag er han børne- og unge medarbejder i Greve Nord Projektet

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Siden han blev udlært pædagog for 10 år, har Martin Stærk Hansen vidst, at han gerne vil være med til at gøre en forskel for de børn og unge, der af den ene eller anden årsag er havnet skævt i systemet. Men Martin tror ikke, at den eneste vej til målet er ved at ændre på hvert enkelt ung og deres individuelle situation. I stedet tror han på, at det i højere grad handler om at ændre på den måde som de forskellige parter samarbejder.
”Når et barn eller et ungt menneske bliver en del af det kommunale system, er der rigtig mange parter i spil. Skole, fritidsordning, evt. sagsbehandlere og andre fagfolk fra kommunen og endda måske også et boligselskab, hvis vedkommende er over 18 år og er flyttet hjemmefra. Det er rigtig mange forskellige instanser, der hver især har deres sag med den unge og gerne vil have den unge til at ændre sig. Men hvad nu, hvis man vendte det hele om? Og sagde: Hvordan kan vi bedre samarbejde og ændre vores praksis for, at den her person kan rykke og nå de tættere på de mål, vi har sat for vedkommende?,” siger han, og forklarer videre:Martin1
”De børn og unge, der har behov for ekstra opmærksomhed, har jo ofte nogle forudsætninger, der gør, at de er havnet her. Og tendenserne er de samme for langt de fleste af dem. Så hvis systemet og parterne kunne blive bedre til at samarbejde på tværs af faggrupper og optimere den samlede indsats, der skal til for at hjælpe de her børn og unge, så kunne man hjælpe mange flere. Det handler om at tænke mere helhedsorienteret. Hvis et barn eller en ung fx er svær at fastholde i skolen og ikke kan tage en uddannelse, er der så andre hjælpemidler og parter, der skal i spil end udelukkende skolen selv? Det kan fx være et idrætsfritidstilbud eller netop en boligsocialindsats som os,” understreger han.

Troen på et bedre output

Martin startede som Børne- og ungemedarbejder i Greve Nord Projektet d. 1. september, og han har glædet sig til at komme i gang. For i den nye helhedsplan er netop samarbejder på tværs et af de bærende elementer. Ift. indsatsen omkring områdets børn og unge skal Greve Nord Projektet bl.a. samarbejde med kommunen (skoler, gadeteamet, klubber, daginstitutioner, fritidsordninger, Familiecenteret, Sundhedsplejen m.m.) de lokale fritidstilbud og foreningslivet, politiet, boligorganisationerne m.m.
”Jeg får min energi af at være med til at skabe samarbejder og se, hvordan de giver et bedre udfald og resultater. Når alle kan se, at der er en større mening med, at vi samarbejder om at nå et fælles mål. Når alle ”smider noget i puljen” i troen på, at det giver et bedre output i længden. Så måske er det personaletimer at bruge lige nu og her på noget, som man ikke lige kan se effekten af, men alligevel har alle troen på, at det kan betale sig i den lange ende. Det synes jeg, er fedt!”, fortæller han entusiastisk.
”Det handler om at bruge ressourcerne rigtigt, og det kan bl.a. ske gennem bedre overlevering mellem parterne med et formål i sidste ende at styrke borgeren, så vedkommende kan klare sig selv,” fortsætter han.

På døgninstitutionen, bag skrivebordet, på gaden

Troen på at de tværfaglige samarbejder, er vejen frem, er ikke bare opstået hos Martin fra den ene dag til den anden. Gennem sine forskellige job har han ved selvsyn konstateret, hvor vigtige samarbejder og klare spilleregler mellem parterne er for at kunne hjælpe og rykke de børn og unge, der har behov for skub, vejledning og støtte. Han har arbejdet i voksenenheden i Børne og Familieteamet i Københavns Kommune, hvor han bl.a. arbejde med at lære udsatte unge at flytte hjemmefra, skabe en tilværelse, få et arbejde og få en almindelig hverdag op at køre. Han har også været kontaktperson for en række børn og unge, hvor han er kommet helt tæt på dem og familiernes udfordringer, og han har arbejdet på en døgninstitution for unge mellem 13-18 år.
dorthe og martinMeget af Martins erfaring har han også opsamlet på gaden i bogstavelig forstand, da han har været gadeplansmedarbejder i København i mange år. Her har han også mødt en del af de unge, som kommunen ellers kan have meget svært ved at nå ud til. Han har derfor masser af både praktisk og ”skrivebords” erfaring i at arbejde med både børnene og de unge, men også med de mange forskellige faggrupper og instanser, der alle har hver deres rolle i et udsat barn eller ungs liv.
”Jeg synes specielt, at det er overgangen mellem barn og voksen, der er interessant og meget vigtig at arbejde med. Her sker så meget i den unges liv. Bare fordi man fylder 18, er det jo ikke ens betydende med, at man er en ansvarlig voksen af sind, sin måde at opfatte verden på og i sine handlemønstre. Men ifølge lovgivningen er du voksen, og så er der helt andre regler, krav og forudsætninger, som du skal leve op til. Det er ligesom en ny ”kasse”, du ryger over i også ift., hvem der har ansvaret for dig i det kommunale system. Derfor er der stort udviklingspotentiale for mere effektfulde og optimale samarbejder på tværs i netop denne periode, der ville kunne hjælpe rigtig mange unge, der har det svært,” forklarer Martin.

En boligsocial visitator

En dag poppede der et spændende jobopslag op hos Martin. Jobopslaget var omkring en stilling som børne- og ungemedarbejder i en boligsocial indsats i Greve Nord, og det tiltalte Martin.
”Jeg havde behov for at komme ud og arbejde med faget på en anden måde, hvor der var videre rammer til at tænke mere frit. Derfor søgte jeg jobbet i Greve Nord Projektet. Jeg kan godt lide den måde, der arbejdes helhedsorienteret med familierne og borgene. Mens forældrene deltager på et forældrekursus, kan jeg hjælpe den unge med nogle andre ting. På den måde får vi løftet hele familien mere og giver dem bedre forudsætninger for at klare sig bedre alle sammen,” siger han.
Samtidig er Projektets rolle som koordinator og facilitator for det øgede samarbejde mellem kommunen, boligselskaberne, politiet, lokalområdet m.m. noget af det, der fik Martin til tasterne og skrive en ansøgning.
”Som boligsocialmedarbejder i et område har du en helt særlig rolle og ansvar. Du bliver en slags visitator mellem borgerne og kommunen, og rollen går begge veje. Dels kan vi hjælpe kommunen med en kontakt til de borgere, de ellers ville stå meget langt fra og give dem nogle muligheder for at udvikle en bedre kontakt til borgerne. Men vores rolle er også at klæde borgene på til at komme i kontakt med kommunen. Nogle af dem ved simpelthen ikke, hvor de skal henvende sig, mens det for andre er et mistillidsforhold, der afholder dem fra at kontakte de rette instanser. Vi skal støtte begge parter,” siger han.

Vi arbejder for at gøre os selv arbejdsløse

Selvom Martin tror meget på, at samarbejder på et højere niveau kan løse en del, er han også enig i at den individuelt relationsbaserede indsats også har store fordele og kan hjælpe.
”Der er masser af eksempler på, hvor en stærk og længerevarende relation til en voksen støtte kan hjælpe en ung. Ingen tvivl om det,” nikker han.Martin2
Men for ham er det vigtigt, at det ikke er ham eller en anden medarbejder, der ”forsvinder” efter en vis periode, fx en sagsbehandler, som relationen knyttes til. Han mener, at det handler om at hjælpe barnet eller den unge ud i nogle andre og blivende relationer, der ikke på samme måde er tidsbegrænsede af helhedsplaner, kommunale aldersopdelinger m.m.
”Det kan være til en voksen i den lokale sportsklub eller forening eller en anden, der har mulighed for at være der over længere sigt,” siger han og uddyber:
”Når man arbejder i et boligsocialt projekt, så handler det jo om at styrke borgerne og området nok til, at der ikke længere er behov for en indsats. Vi arbejder for at gøre os selv arbejdsløse,” smiler han.

Du kan bl.a. møde Martin i Aktivitetshuset, hvor han har fået et kontor, men han vil også være at møde i beboerhuset i Thors Kvarter 62 og rundt omkring i området.
”Jeg glæder mig jo til at møde folk. Både vores samarbejdspartnere, men naturligvis også alle beboerne i området. Så kom endelig ind og sig hej, så giver jeg gerne en kop kaffe,” siger han.

Aktiviteter i Greve Nord
thors collage

Her kan du se alle de mange aktiviteter og tilbud, som vi har i Greve Nord.
Læs mere

Bankospil i hele 2017

banko - web

Kom og vær med - skriv dem i kalenderen med det samme

Læs mere her