Sundhed hitter!

Sundhedsdag_1Onsdag den 30. marts stod i sund­hedens tegn. Greve Nord Projektet havde i samarbejde med Café Ask i Askerød arrangeret en sundheds­dag for beboerne i området.

Arrangementet åbnede dørene kl.14, men allerede et kvarter før stod folk og trippede for at komme ind.

"Det var langt bedre end vi overhovedet turde håbe på", siger Hanne Sanderhoff Degn fra Greve Nord Projektet, som stod for koordineringen af de mange frivillige stande, hvor lokale foreninger kunne gøre lidt reklame for deres forening og informere folk om deres arbejde.

Udover en øget opmærksomhed på de mange frivillige foreninger og gode tilbud, der er i kommunen, fik de be­søgende mulighed for at smage på de lækre snacks og smagsprøver, som Café Ask diskede op med.

Køen ved Lungepatient.dk og Hun­dige Apotek var konstant lang. Der var heldigvis mange, der gik lettet og tilfredse fra deres check, men andre fik dog også en lille advarsel om, at de nok skulle stoppe med at ryge, tabe sig og/eller spise sundere.

Glade besøgende

Sundhedsdag_2Gertrud fra Gersagerparken var glad. "Jeg har fået kontakt til den lokale gigtforening" smiler hun, "det tror jeg ikke jeg havde fået gjort, hvis jeg ikke var kommet i dag, jeg har virkelig fået meget ud af det".

Afua fra Askerød var også glad: "Jeg elsker denne slags arrangementer og deltager altid", siger hun, "jeg fik en motions-cd med hjem, så nu kan jeg begynde at træne derhjemme".

Mange fik også taget nogle af de gode opskrifter med hjem, som lå ved de lækre snacks. Mange af de besøgende var enige om, at det var en rigtig god idé. "Når man smager på noget lækkert, og som oven i købet er sundt, så er det dejligt, at man kan tage opskriften med hjem, så nu har jeg ingen undskyldning for at spise usundt mere", griner en af deltagerne.

Sundhedsdag_3De nyistandsatte lokaler i Stamhuset, hvor Café Ask har til huse, var fyldt med besøgende hele dagen og flere udtrykte ønske om, at det i hvert fald var et arrangement, der gerne måtte gentages næste år.

"Det er noget vi helt klart vil have med i vores overvejelser, når vi skal til at tænke på aktiviteter i 2012", siger Hanne. "Vi var en anelse i tvivl om, hvorvidt folk ville dukke op, så vi havde gjort vores til, at der blev gjort massiv reklame for arrangementet, og så er det jo fantastisk at se, at det rent faktisk virker", smiler hun.

Så hvis man havde været i tvivl før, så behøver man ikke være det længere – sundhed hitter!

Hvorfor?

Når vi i projektet laver et arrangement som sundhedsdagen har vi flere mål:

Vi vil gerne støtte og medvirke til at danne netværker mellem lokale foreninger (og kommunale projekter), således at de kan bruge hinanden fremover.

Vi vil gerne understøtte aktiviteter, hvor beboerne enten får gode tilbud og muligheder, har det sjovt sammen eller måske får en blanding af begge dele. Dette gør vi for at fastholde be­boerne og på sigt skabe lokal stolthed og sammenhold. Helt banalt så bliver du gladere for at bo et sted, hvor du kan grine sammen med naboerne.

 


Klub for Askerød og SYD-BOs piger

Pigeklub

af: Hanne Sanderhoff Degn

Siden 24. februar har der været pigeklub i Job- og Sundhedsbu­tikken i Kildehuset 6 i Askerød.

Hver anden onsdag i lige uger er der åbent fra 16-18 for piger mellem 13-17 år. Størstedelen af pigerne bor i Askerød, men der kommer også nogen fra Gersagerparken, Gudekvartererne og villakvartererne.

Der er altid en-to voksne til stede sammen med to frivillige piger. Det er forskelligt, hvad vi finder på: Nogle gange spiller vi wii, an­dre gange ser vi film og nogle gange hører vi bare musik, spiser kage og snakker.

Det hele er foregået i tæt samspil med pigerne og deres ønsker. De har blandt andet lavet lister med film de kunne tænke sig at se, blade de kunne tænke sig at læse og ture, som de kunne tænke sig at tage på. Indtil videre er budgettet ikke prangende, men vi håber alligevel, at det kan blive til nogle ture i sommer­ferien.

Flere og flere piger er begyndt at komme i pigeklubben, men der er altid plads til flere.

Husk at Pigeklubben holder åbent hver onsdag i sommerferien fra kl. 12.00 - 18.00. Kom og vær med! 

 


Tyghed og aktiviteter


Trivsel_1I september 2010 fik Greve Nord Projektet ansat en aktivitets-koordinator.

Nu er der for alvor sat fokus på at støtte eksisterende og skabe nye aktiviteter.

I Syd-Bo afdelingerne har der længe været ønsker om mere synlighed og flere tilbud til beboerne.

En efterårsdag inviterede Hanne og Stine fra pro­jektet alle beboerne i Gudekvartererne og Klyngen til et fælles informations­møde, hvor der var mulighed for at komme med forslag til nye aktiviteter.

Der kom der en masse godt ud af. Blandt andet kom der en masse frivil­lige på banen, som deltager aktivt, når aktiviteterne er i gang.

Hundeklub­ben er en af de helt store attraktioner. De mødes hver søndag og lufter de firbenede og slutter turen af med kaffe i projektets lokaler i Dalhuset 2.

Der er blevet afholdt banko to gange for beboerne. Det har været hyggeligt og godt besøgt. Hyggeklubben er dog sat på stand-by, da det ikke var det store tilløbsstykke. Men, så finder vi nok på noget andet.

Turen går til...

Trivsel_2I november inviterede projektet på juletur til Gisselfeld Kloster. Der kom desværre ikke beboere i hobetal, men det var en fantastisk tur, som helt sikkert vil blive gentaget når næste jul nærmer sig.

I mellemtiden er der blevet afholdt loppemarked en søndag i april, hvor beboerne strømmede til for at finde det helt rigtige loppefund.

Det samme informationsmøde blev afholdt for beboerne i Askerød i februar 2011, og selvom der ikke kom så mange nye ansigter, kom der nogle gode idéer på banen, som der vil blive arbejdet videre på i løbet af året.

Askerød, Klyngen og Gudekvartererne har fået sin helt egen pigeklub på initiativ fra tre frivillige unge kvinder.

Indtil videre er den åben hver anden onsdag, men håbet er på længere sigt at holde oftere åbent.

Der kommer ca. 20 piger og laver mad, ser film og snakker sammen. Der er altid voksne kvinder tilstede. Ann fra Greve Gadeteam har også været på besøg, for at få sig en snak med pigerne.

Hvorfor?

Trivsel_4Formålet med at igangsætte nye aktiviteter kan have en tryghedsska­bende effekt.

Hvis man kender folk i sit nærmiljø, føler man sig også mere tryg ved at færdes i det.

Mange tør ikke gå på gaden, men hvis man kunne lære hinanden at kende, kunne der dannes nye netværk.

Det kunne blive en form for nabohjælp, at være hinandens øjne og passe på hinanden.

Det er der allerede mange der gør, men der er stadig beboere, som er meget utrygge - og det er dem, vi skal have fat i og hjælpe med at danne netværk, så alle med tiden kan være glade og trygge i deres bebyggelse.

Man skal jo heller ikke glemme, at det er sundt at have det sjovt!

 

 


En frivillig, man kan regne med


LeifI Hundige er der mange frivillige, der laver et stort stykke arbejde. Et eksempel er Leif Bräuer. Når man omtaler Mælkebøtten kan man ikke undgå at tænke på ham.

Leif er en af den slags frivillige som enhver boligafdeling ville give guld for.

Leif er aktiv i Mælkebøttens Brugerråd, afdelingsbestyrelsen og det fælles Ak­tivitetsudvalg i Gersagerparken. Han er helt klart en nøgleperson. Det er også ham, der står for datastuen hver tirsdag.

Her kan man komme ned, hvis man har brug for hjælp til brugen af en computer i sin dagligdag.

"Jeg er jo egentlig den generation, som skrev skråskrift i hånden", smiler han, "men jeg er blevet grebet af alle de muligheder en computer har og laver nu både hjemmesider og underviser andre. Jeg er særligt glad for smartboardet. Det er et fantastisk redskab i en undervisningssituation og virkelig brugerven­ligt".

Leif er ikke længere alene i Datastuen. Endnu en frivillig har meldt sin an­komst. Tina, som også bor i Gersagerparken, hjælper også til, så nu er der flere ressourcer til at hjælpe brugerne uden forstyrrelser.

"På længere sigt kunne jeg godt tænke mig at lave kurser for beboerne i Excel og Word, men som det er lige nu, er det primært brugen af e-mail og internet­tet, der er behov for. Og det er nu også helt fint", siger Leif, inden han må tilbage til undervisningen - der er nemlig bud efter ham.

 

 


Frivillige engagerer sig i kulturdag

Alaa_og_Charlotte1

af: Stine Hartmann

Lørdag d. 4. juni er der Kulturdag på Greve Bibliotek. Tværkulturel Dialog står bag sammen med nogle engagerede frivillige.

Charlotte og Alaa er frivillige. Sådan nogen som alle boligafdelinger drømmer om, nogen som ønsker at gøre en forskel – helt frivilligt. Sådan nogen hænger ikke på træerne, så der er rift om dem.

Men, som en klog mand engang sagde: "hvis du vil have noget gjort, skal du gå til én der har travlt" – og det kan der være noget om, for selvom Charlotte og Alaas kalendere er fyldt til bristepunktet med arbejde, studier og familie, vælger de alligevel at støtte op om det frivillige arbejde.

Hvorfor?

Alaa er 19 år og har boet i Askerød i 17 år. Hun er glad for at bo i Askerød, og bliver ked af at høre området omtalt negativt.

"Jeg ved selvfølgelig godt, at der har været problemer herude. Det var særligt slemt for et par år siden, men jeg synes, her har været roligt i lang tid" siger hun.

"Jeg havde egentlig aldrig tænkt over Askerød som et område med problemer, indtil mine klassekammerater fra gymnasiet på Østerbro spurgte ind til det i forbindelse med nogle optøjer herude for et par år siden - så tænkte jeg, at hvis de tænker sådan om Askerød, så er der nok også andre, der gør" smiler Alaa.

"Det er vigtigt for området, at vi fastholder de gode beboere, og det kan vi gøre ved at have en masse tilbud, så de tænker, at det også er sjovt at bo her" siger hun.

Charlotte er enig. Hun har boet i Askerød siden 1993, og har været aktiv fra den første dag.

"Jeg har selv haft stor glæde af andre frivilliges indsats, og jeg vil gerne være med til at videreføre den glæde til andre, så de får lyst til at blive boende" siger hun.

Udover at være medlem af aktivbestyrelsen er hun også natteravn. "Jeg kan slet ikke forestille mig ikke at lave frivilligt arbejde", siger Charlotte og fortsætter: "man får et kæmpe netværk, og desuden kender jeg rigtig mange i Askerød, det er blevet en slags landsby i byen for mig".

Kulturdag i Greve Nord

Næste arrangement for de to ildsjæle er Kulturdagen lørdag d. 4. juni kl. 12-17 på Greve Bibliotek.
"Det bliver så spændende, og vi har arrangeret en masse god underholdning" siger Alaa.

Det er første gang de begge er med til at arrangere en Kulturdag i lokalområdet. "Hundige rummer mange forskellige kulturer, og det synes vi, at der skal gøres opmærksom på" siger Charlotte og fortsætter: "Derfor er det vigtigt, at der arrangeres kulturelle arrangementer, som alle kan deltage i".

"Det har været en rigtig sjov proces at deltage i, og vi synes selv, at programmet er alsidigt og interessant, så nu krydser vi fingre for, at folk har lyst til at deltage i arrangementet. Det er nemlig altid sjovest, når der kommer mange mennesker til de arrangementer, man har lagt et stort arbejde i" siger de samstemmende.


Kulturdagen 2011 arrangeres af "Tværkulturel Dialog", som er et samarbejde mellem Foreningen Dimension, Hundige Kirke, Greve Bibliotek, Greve Nord Projektet og de frivillige.


 


Kulturdag på Greve bibliotek


kulturdag_plakat_endelig

af: Marie Skjelbo Justesen

Greve Bibliotek slår dørene op til sommerens kulturdag lørdag den 4. juni fra kl. 12.00 til 17.00, og alle borgere i Greve bliver indbudt til et brag af en kulturfest.

Initiativtageren til dagen er gruppen Tværkulturel Dialog, og de lover, at dagen byder på en bred vifte af underholdning for folk i alle aldre.

Der er lidt for en hver smag og for de, der gerne vil prøve det hele, når hele verden folder sig ud på Kulturdagen.

Smag dig blandt andet igennem det store udbud af kage og the fra forskellige dele af verden, mens du lytter til eventyr fortalt på tyrkisk, arabisk eller thai, og nyd den farvestålende brasilianske gudindedans, der bliver opført på scenen.

Kultur på tværs

"Vi er rigtig glade for at være en del af dette spændende arrangement, hvor vi sammen kan fejre mangfoldigheden i vores lokalområde" siger formidlingschef på Greve Bibliotek Berit Sandholdt Jacobsen, og fortsætter: "Det er jo ikke hver dag, det er muligt at få lavet henna, afrikanske fletninger eller lave sin egen kristuskrans til tonerne af græsk folkemusik".

Kulturdagen er også stolt af at kunne præsentere Trylle-Lasse, Ungdomsskolens showdans-forestilling Den Grimme Ælling og Joy fra Talent 2010, der fyrer den af med rap og hip-hop.

På den mere aktive side er det også muligt at prøve kræfter med Street-Tennis, Taekwondo eller Samba-Reggae.

"Det meget alsidige program sørger for, at der er noget for både børn og voksne, og vi håber, at rigtig mange borgere har lyst til at være med til at gøre Kulturdagen helt fantastisk, så vi kan gøre arrangementet til en fast årlig tradition" siger koordinator Hanne Sanderhoff Degn fra Greve Nord Projektet.

 

Læs også Vestegnens artikel her
Fakta:

Kulturdagen finder sted på Greve Bibliotek, Portalen 2 i Greve, lørdag den 4. juni kl. 12 – 17, og det er gratis at være med og alle er velkommen.

Samarbejdet Tværkulturel Dialog består af Greve Bibliotek, Hundige Kirke, Foreningen Dimension, Greve Nord Projektet samt frivillige fra lokalområdet.


 

Aktiviteter i Greve Nord
thors collage

Her kan du se alle de mange aktiviteter og tilbud, som vi har i Greve Nord.
Læs mere

Bankospil i hele 2017

banko - web

Kom og vær med - skriv dem i kalenderen med det samme

Læs mere her