Venner med 14 års forskel


Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Monique på 7 år og Rasmus på 21 år er venner og sammen laver de mange sjove ting. De er blevet venner gennem Red Barnet Ungdom

”Jeg kan godt lide at være sammen med Rasmus. Han er sød... og sjov. Sidst var vi på stranden og bade og spise is. Jeg tabte min i sandet, men så gav Rasmus mig resten af sin. Han fjernede sandet på min, og så fik jeg også den igen. Så jeg fik faktisk to is,” fortæller Monique Schmidt-Ernshof med stor begejstring og lys i øjnene.
Monique bor sammen med sin mor Danila Inger Schmidt-Ernshof i Heimdals Kvarter i Greve Nord, og et par gange om måneden har 7-årige Monique en venne-aftale med den 14 år ældre Rasmus Engelhardt Frie. Så står den på hygge med spil og film, ture ud i naturen eller hjem til Rasmus eller andre oplevelser. Det vigtigste er ikke, hvad de to laver, men at de hygger sig og har noget kvalitetstid sammen.
Barnets Ven Greve Nord Projektet 1

Barnets Ven

Det er gennem projektet Barnets Ven, at de to har mødt hinanden. Projektet, der er et rollemodelsprojekt i Red barnet Ungdom, fungerer ved at matche en ung frivillig med et barn, der har gavn af en stabil ven og positiv rollemodel, som de kan lave nogle sjove, lærerige og hyggelige ting med.
Og det er Monique og Rasmus gode til. De har bl.a. været en tur på Den Blå Planet, været på stranden, hygget med spil sammen med Danila, været hjemme og besøge Rasmus og hans forældre, været på legepladser rundt omkring og gået ture med Rasmus’ to hunde.
”Det var rigtig sjovt at lufte hundene, og Rasmus viste mig, hvor han havde gået i skole. Det er nogle rigtig søde hunde, og jeg kan godt lide at lege med dem,” fortæller Monique, mens hun stolt viser Rasmus de to papirhunde, som hun har lavet til ham.
”Hun er simpelthen så sød. Jeg har fået en tegning eller noget andet, hun har lavet, hver gang vi har set hinanden,” fortæller Rasmus.
Barnets Ven Greve Nord Projektet 3
Hvad de to laver, når de mødes skifter fra gang til gang, for det kan både være en hverdag eller i weekenden. Det kommer an på, hvordan det passer for både familien og Rasmus. Men uanset om der står hjemmehygge og leg eller strandture på programmet, så glæder Monique sig hver gang, at hun har en aftale med Rasmus.
”Jeg kunne rigtig godt tænke mig, hvis vi en dag kunne tage i BonBon-land eller Tivoli. Så kunne vi prøve rutchebanen. Men ellers vil jeg også gerne på stranden igen og hjem og besøge Rasmus og hundene,” smiler hun.
Rasmus og Monique har været venner siden marts, og på den tid har de fået opbygget en rigtig god relation, hvor de begge får meget ud af at mødes.

En glad pige

Danila kan også mærke, at hendes datter er glad for at være blevet ven med Rasmus, og at Monique nyder de ting, de laver sammen. Hun har selv svært ved at være ude blandt for mange mennesker og for meget støj, så derfor glæder det hende, at Rasmus kan tage Monique med til nogle af de steder, som hun ikke selv har mulighed for fx legeland eller Tivoli.
”Jeg synes, at det er en rigtig god ordning, og vi er meget glade for at være med. Det er godt for børnene at komme ud og få lidt pusterum fra deres hverdag. Som forælder er det jo virkelig rart at opleve, at der er andre, der frivilligt har lyst til at gøre en forskel for ens barn. Det kan man da kun glæde sig over,” siger hun.
Det er ganske gratis for børn at være med i Barnets Ven. Projektet er baseret på frivillige unge, der har tid og lyst til at mødes med barnet minimum to gange om måneden. Red Barnet Ungdom bidrager med 200 kr. om måneden til hvert ”vennepar”, så der er mulighed for at vennerne kan komme ud af huset. Lige nu er Rasmus ved at spare de penge sammen, så han og Monique snart kan komme på en større udflugt til fx Tivoli eller Knuthenborg Safaripark.
”Derfor har vi også lavet nogle ret billige ting, de seneste gange. Fx været på stranden eller bare lavet noget hyggeligt mad og film derhjemme. Jeg ved, at hun gerne vil på sådan en udflugt, så det sparer vi lidt sammen til,” forklarer han.

Vil gerne gøre en forskel

Som 21-årig biologi-studerende, floorballspiller, floorballtræner og med et studiejob er det ellers ikke lige, fordi det er tid, Rasmus har alverden af.
Men på trods af et stramt skema med skolearbejde, eksamener, træning, et socialt liv m.m. har han alligevel valgt, at han gerne vil være ven med Monique.
”Jeg vil gerne være med til at gøre en forskel for et barn, der har behov for en ældre ven, der kun er der for deres skyld. Jeg vil gerne være med til at give hende nogle oplevelser og minder, som hun måske ellers ikke ville få. Når vi mødes er det hende og hendes ønsker, der er i fokus, og det mener jeg, at alle børn har krav på en gang imellem,” forklarer han og fortsætter:
”Et barn har ikke selv har muligheden for at ændre på deres situation, hvis de føler sig lidt ensomme eller ikke har så mange venner i skolen. De er afhængige af, at andre kan hjælpe dem. Jeg har overskuddet til at give noget til et barn, og derfor nyder jeg også vores venne-aftaler, fordi at jeg kan mærke på hende, at hun nyder det.”

God til børn

Rasmus overvejede i en periode at læse til pædagog, men i sidste ende blev det alligevel biologistudiet på Københavns Universitet, der vandt. Kontakten og muligheden for at støtte børn har han dog stadig i højeste grad. Udover at være venner med Monique, underviser han de yngre spillere i floorball, og han har altid været den ældste i en større flok af kusiner og fætre, så derfor har han tit påtaget sig rollen som legeonkel ved familiefesterne.
Barnets Ven Greve Nord Projektet 4”Jeg synes, at det er fantastisk at være sammen med børn. Jeg kan godt lide deres ligefremhed og deres store glæde, som de ikke lægger skjul på. Det er virkelig rart at se, hvor glade de bliver for det, jeg betegner som småting. Fx at man gider spille bold med dem eller bare tager sig tid til at sætte sig ned og lege, hvor det er dem, der er i fokus. Så ja, selvom det nogle gange er virkelig stressende at skulle finde plads til vores venne-aftaler, så er det det hele værd, når man kan se, hvor glad Monique er, når vi mødes,” siger han.

Gør det!

Derfor tøver Rasmus heller ikke med at opfordre andre til at blive Barnets Ven.
”Gør det! Man får så meget igen bare ved at se, at man gør en forskel for et barn, der har behov for det. Der er da mange af mine venner, der siger: ”Vil du ikke hellere sidde og spille PlayStion derhjemme?” og jo, nogle gange ville det da også være rart, men når jeg så kan se, hvor glad hun bliver, så er de timer af min hverdag mere end godt givet ud,” fastslår han.
Barnets Ven Folder

Om Barnets Ven

(Kopieret fra Barnets Vens pjece)
- Projektets sigte er at give børn fra økonomisk trængte familier, som har meget om ørene og et begrænset socialt netværk, flere muligheder for at blive hørt, set og udfolde sig gennem positive og lærerige oplevelser og aktiviteter i barnets lokalområde.
- Projektet styrker børnenes trivsel og sociale og personlige udvikling gennem den trygge og tillidsfulde én-til-én relation til rollemodellen, som introducerer børnene til det lokale kultur- og fritidsliv med henblik på at øge deres sociale netværk.
- Børnene i Barnets Ven er mellem 6 og 12 år og ønsker at have en ung ven, som de kan have gode oplevelser med, og som alene har fokus på dem
- Som frivillig skal du være mellem 20 og 28 år og brænde for at gøre en positiv forskel for et barn, som har behov for en ven at relatere sig til, se op til og lave sociale aktiviteter med

Du kan læse meget mere om Barnets Ven ordningen i pjecen her (åbner i pdf)

Du kan også læse mere på hjemmesiden her: www.barnetsven.dk


Eller kontakte den lokale afdeling på mailen: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


Smallchefs inviterede familierne ind på deres restaurant


Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

”Velkommen til vores restaurant. I dag skal vi have indisk mad, som vi selv har lavet”

Efter at have lært hvordan man laver lækker og sund mad på den helt rigtige måde var de 12 børn fra Greve Nord onsdag aften klar til at invitere deres familier på middag.
Sammen med deres lærerinde den tv-kendte kok, Karoline Trier, havde de unge mini-kokke lånt Café Ask, så de kunne lave et rigtigt festmåltid til deres familier.
smallchefweb1
Aftenens menu stod på lækker og sund, indisk mad, det havde mini-kokkene nemlig valgt, at de gerne ville servere. De har i løbet af tre eftermiddage i selskab med kokken Karoline Trier lært, hvordan man kan lave sund og nærende mad, hvordan man skal behandle de forskellige råvarer, hvordan man kan sammensætte en menu efter de forskellige smags- og sanseindtryk, og hvordan man bedst kan præsentere den lækre mad.

Spænding i køkkenet

Køkkenet blev ”indtaget” med højt humør, og mens nogen ordnede grøntsager gik andre i gang med at stege kødet og dække bord til de omkring 30 børn og voksne, der skulle deltage i middagen.
Der var ingen tvivl om, at børnene glædede sig til, at de skulle vise deres familier, hvad de har lært på SmallChef-forløbet, der blev afsluttet med denne fælles middag. De andre tre gange har børnene og de frivillige voksne selv nydt den lækre, sunde mad, som de sammen har tilberedt, men onsdag d. 4. maj skulle de unge kokke have deres rigtige kokke-dåb.
smallchefweb4
Spændingen og glæden var stor, da forældre og søskende begyndte at ankomme og tage plads ved de flot dækkede borde.
”Bare de nu kan lide det,” var der en af drengene, der sagde, men hans kammerat beroligede ham:
”Det kan de godt. Det smager jo dejligt. Og ellers spiser vi bare det hele selv,” grinede han.
Men inden restaurantgæsterne kunne nyde den velduftende mad, skulle de jo som på en rigtig fin restaurant have præsenteret, hvad der var dagens menu. Det stod et par af de unge kokke for, og det gik rigtig godt.
smallchefweb5

Nej, hvor smager det godt

Efter en fin introduktion kunne alle gæsterne, de frivillige og mini-kokkene selv sætte sig til bords og nyde maden. Der blev snakket og grinet omkring bordene, og gang på gang kom der udbrud som: ”Nej, hvor smager det godt!” eller ”Hvordan har I lavet det? Hvad er det kommet i?”
De 12 børn og de frivillige voksne er deltagere fra den børnesommerferie, der blev afholdt sidste år, så de kender godt hinanden i forvejen. SmallChef forløbet har været afholdt i april og maj er arrangeret i et samarbejde mellem Karoline Triers madskole SmallChef, Dansk Folkehjælp og Greve Nord Projektet.

Du kan læse meget mere om de unge kokke og forløbet her

Ros fra kokken

De unge kokke fik ikke kun ros fra deres forældre og søskende, der spiste stort set rub og stub af den lækre mad. Også deres lærer, Masterchef vinderen 2016, Karoline Trier roste de unge kokke, og fortalte dem, at hun var meget stolt af, hvor meget de havde lært, og hvor gode de havde været til at lytte og behandle råvarerne med respekt og omhu.smallchefweb2Greve Nord Projektets koordinator Suzanne Magelund, der har været med på sidelinjen og set de unge lave mad i SmallChefs forløbet og som også var med på børnesommerferien havde ligeledes masser af ros til de unge.
”I har været så seje. Jeg kan se, hvor meget I har lært siden, vi stod i køkkenet første gang. Det er rigtig flot. Nu kan I jo også begynde at lave mad derhjemme en gang imellem,” sagde hun.

Ikke en pligt

Det er der faktisk allerede flere af børnene, der er gået ivrigt i gang derhjemme også. Flere af forældrene fortalte ved middagen, hvordan børnene var begyndt at være mere med til at lave mad derhjemme, og faktisk nu synes, at det er sjovt at være med og ikke bare en sur pligt.
”Vi har lavet mad flere gange sammen nu. Og hun kommer faktisk selv og spørger, om hun ikke må være med og kommer med forslag til, hvad vi kan lave. Det er rigtig dejligt at opleve, og vi hygger os med det nu i stedet for, at det skal være en pligt,” fortæller en af mødrene glad.

smallchefweb3


Børnene er mini-kokke med speciale i sund mad


Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Sund mad er vigtig for alle, og særligt når man er i voksealderen. Derfor er 12 børn fra Greve Nord med i et nyt projekt, hvor de undervises i at lave sund mad – endda af årets Masterchef vinder

Sund mad behøver ikke være kedelige udkogte grøntsager og tørre kerner, tværtimod. Der er masser af sunde og lækre madretter, som børn selv kan lære at lave.
12 børn i alderen 11-14 år fra Greve Nord har taget udfordringen op og har kastet sig over kødgryderne.
11-årige Marcus Dupont fra Gersagerparken er en af deltagerne, og han synes, at det rigtig sjovt.
”Jeg har lært, hvordan man kan lave mad på en sjov måde, og at man ikke skal være bange for at prøve nye ting og opskrifter. Vi har lært mange nye retter, som jeg vil lave sammen med min mor derhjemme, for jeg tror, at resten af familien også godt vil kunne lide dem,” siger han.

smallchefs2Marcus fortæller også, at han faktisk rigtig godt kan lide frugt og grøntsager, og at han på kurset har lært nogle helt nye grøntsager at kende.
SmallChef forløbet spænder over fire eftermiddage i april, hvor børnene skal lærer om vigtigheden ved sund mad og ikke mindst, hvordan man tilbereder den ordentligt.
Og det går ikke stille for sig, når der både skal skæres gulerødder, svitses kød og ikke mindst holdes styr på køkkenhygiejnen samtidig. Selvom børnene skal lytte godt efter, når læreren fortæller, er der nemlig også plads til leg og hygge, mens suppen koger og brødet bages.

Undervises af TV-masterchef

Børnene har meldt sig til forløbet SmallChefs, som afholdes af Greve Nord Projektet i samarbejde med Dansk Folkehjælp og SmallChefs. Det er ikke hvem som helst, der underviser børnene i køkkenet i Aktivitetshuset i Askerød. Det er nemlig Karoline Trier, der netop har vundet madprogrammet Masterchef 2016 på TV3. Karoline Trier kan udover titlen som vinder af Masterchef 2016 fremvise en flot grunduddannelse som kok fra Hotel og Restaurantskolen samt flere andre uddannelser indenfor ernæring og sundhed. Når hun ikke har haft travlt med at lave mad i Masterchef køkkenet på tv, har Karoline Trier sin egen madskole, SmallChefs, hvor hun tager ud og underviser børn og unge i at lave sund og nærende mad, lærer dem om køkkenteknikker, råvarerne, smagsindtryk m.m.

smallchefs5At ”deres” kok pt kan ses i tv er noget, der i høj grad imponerer de unge køkken-talenter. Flere af dem fik bl.a. taget billeder med hende den første dag og har pralet i skolen med, at de har mødt den kendte Masterchef deltager.
Børnene er ikke helt alene i køkkenet sammen med Karoline Trier. Med sig har de også en håndfuld frivillige voksne fra området, som hjælper med at holde styr på de varme kogeplader og skarpe knive. Efter hver gang spiser børnene og de frivillige den sunde mad sammen, mens de hygger sig.
”Projektet her handler ikke kun om, at børnene skal lære at lave mad. Det handler også om at skabe netværk og venskaber mellem børnene, så de kan få nye legekammerater i området,” forklarer Suzanne Magelund, der er aktivitetskoordinator i Greve Nord Projektet.smallchefs6

Mødes om maden

Et af Karoline Triers formål med SmallChefs er at give børnene en interesse for at lave mad, så de kan lave det sammen med forældrene derhjemme. Hun mener nemlig, at madlavning er et godt samlingspunkt.
”Det er en oplagt situation at få snakket og hygget sig, når man står og arbejder sammen. Samtidig bidrager det i høj grad til barnets lyst til at spise og smage nye ting, når de selv har været med fra starten,” forklarer hun og fortsætter:
”Og så skal de jo også selv lave mad uden mor og far en dag, så det er en god måde at lære det på, hvis man gør det en hyggelig stund.”
Marcus Dupont hjælper også engang imellem sine forældre hjemme i køkkenet. Særligt kan han godt lide at bage brød.
”Jeg har lært meget mere nu, så jeg tror, at jeg vil være meget mere med fremover derhjemme. Det er rigtig sjovt, når man kan præsentere det, man har lavet,” siger han.
smallchefs1Tommy Christiansen er en af de frivillige voksne, der hjælper de små kokke i køkkenet, og han påpeger, at forløbet har lært ham, hvor let det kan være at have børnene med i madlavningen.
”Vi hjælpes ad nogen gange, men det er noget, vi skal blive bedre til. Jeg er uddannet kok, så for mig handler det om, at jeg skal blive mere tålmodrig og ikke bare gøre det selv,” fortæller lidt han forlegent.

Velkommen til vores restaurant

Forløbet afsluttes med, at børnene inviterer deres familier indenfor på deres helt egen restaurant. Her får de mulighed for at introducere familierne for alle de lækre, sunde retter, som de har lært at lave.
Børnenes restaurant holder åbent d. 4. maj, og de regner med, at der bliver fuldt hus. Men det skræmmer dem ikke.
”Det skal vi nok klare. Vi står jo sammen om det, og det er mad, der smager godt. Så jeg tror, at de bliver glade,” siger Marcus Dupont.

Karolines fem råd

smallchefs4Karoline Trier har samlet sine fem bedste tricks til, hvordan man kan gøre det mere interessant for børn at lave mad:

1. Giv dem plads og ansvar, så de føler, at det også er deres projekt

2.
Lad dem få en opgave, som er deres, og som de kan bestemme, hvordan skal udføres

3.
Pres dem aldrig til at smage eller spise noget, de ikke har lyst til

4.
Inviter gæster. Det er altid et hit at skulle lave og servere mad for andre

5.
Involver dem i hele processen både indkøb, planlægning, borddækning osv.


Greve Nords kvindelige Ronaldinho'er


Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Der er ingen, der skal komme og sige, at piger ikke er lige så gode til at spille fodbold som drenge. Det beviser pigeholdet fra Hundige Boldklub

”Jeg elsker at spille fodbold. Og sådan er det bare. Der er ingen, der skal holde mig fra det!”
Så enkelt kan det siges. Ordene kommer fra 16-årige Albina Salihu, der spiller på Hundige Boldklubs nye pigehold. Holdet blev startet i sensommeren sidste år, fordi flere og flere piger efterspurgte det. Faktisk er Albina Salihu fra Greve Nord en af ”bagpigerne” bag oprettelse af holdet, for hun var med til at starte det hele op i sommeren 2015.
Men pigerne kunne godt bruge nogle flere holdkammerater i alderen 14-16 år.
pigefodbold3”Indtil videre er vi otte/ni stykker, men vi vil meget gerne have nogle flere piger med på holdet. Det er nogle rigtig dygtige piger, der knokler for det,” fortæller træner Henrik Jessen.
”Vi har det rigtig sjovt, når vi spiller. Men for at have en mere stabil trup, vil det være godt, hvis vi kunne få nogle flere piger med. Vi har spillet kampe, men vi kan fx ikke stille op i otte-mands turneringer. Hvis vi var flere, ville det også give os mulighed for at træne fx mere overblik og sammenspil og mere kamp-lignende situationer,” uddyber Henrik Jessen.
Pigerne håber da også, at de snart får endnu flere holdkammerater at spille bolden rundt til.
”Jeg håber, at der snart kommer flere piger med. Det ville give os mere mulighed for at spille rigtigt. Det ville også betyde, at der var mindre pres på den enkelte spiller, når vi er ude og spille kamp. Og hvis vi skulle tabe, så giver det bedre sammenhold, at vi er flere,” forklarer 16-årige Nadine Horani fra Askerød.pigefodbold2

Fremtidige Ronaldinho’er

Pigernes træner har ikke andet end hovedrysten til overs for de folk, der påstår, at piger ikke kan spille fodbold.
”Det er noget værre fis. Pigerne kan være lige så gode som drengene. Jeg har trænet både piger og drenge, og der er ikke forskel på, at drengene skulle have mere ”naturtalent” for boldspil. Det er en gruppe kvindelige Ronaldinho’er, vi har løbende derude, de skal bare lige have finpudset deres spil helt,” understreger Henrik Jessen.
Også Nadine Horani og Albina Salihu kan ikke andet end at grine lidt af de folk, der mener, at fodbold stadig kun er for drenge.
”Der var mange, særligt drenge selvfølgelig, der sagde: ”Der er en grund til, at der ikke er noget pigehold. Det er fordi, at fodbold er for drenge. Kan du ikke bare gå til noget andet?” Men nej! Jeg vil gå til fodbold,” fastslår Albina Salihu.
”Det er for tåbeligt. Det er jo en sport, og alle kan dyrke det. Det er ligesom, når folk taler om pigefarver og drengefarver. Det eksisterer ikke, og man skal gøre det, man gerne vil, uanset om man er pige eller dreng,” medgiver Nadine Horani, der blev særligt glad, da hun fik af vide, at Hundige Boldklub ville åbne et pigehold, for det har hun søgt efter i lang tid.
”Jeg ville så gerne spille fodbold, men der var kun drengehold. Så jeg startede faktisk på et drengehold, men stoppede efter tre uger. Det var bare ikke det samme. Så jeg er super glad for, at vi hare fået et hold nu,” fortæller hun.
pigefodbold4

To fodbold-elskere

Pigerne træner to gange om ugen, og fodbolden fylder meget for begge pigerne. Nadine Horani forklarer, at det altid har været en del af hendes liv.
”Da jeg var mindre, var jeg altid nede i gården og spille med mine venner og familie. Jeg spillede bold hele tiden. Der er mange, der er vokset fra det, men ikke mig. Jeg elsker stadig at spille fodbold!” siger hun.
Og hendes holdkammerat er helt enig.
”Jeg har altid holdt meget af boldspil og af at være fysisk aktiv. Jeg synes, at det er sjovt, fordi det både er en leg, samtidig med at man får løbet rigtig meget,” fortæller Albina Salihu, der pt står som målmand på det lille hold.
”Egentlig vil jeg hellere spille i angrebet eller forsvaret, men der er ikke rigtig andre, der kan være målmand, så det er mig, der er det nu. Derfor håber jeg også snart, at der kommer endnu flere piger med på holdet,” griner hun.

Veninder udenfor banen

De to unge piger påpeger, at det sociale ved at spille fodbold også er vigtigt for dem, og flere af pigerne også er veninder uden for fodboldbanen.
”Vi har det rigtig godt sammen, og vi hygger os også og snakker, når vi er til fodbold. Det er nogle søde piger,” siger Albina Salihu, og Nadine Horani fortsætter:
”Ja, det er en rigtig god måde at være sammen på. Der er meget fællesskab på sådan et hold, og man lærer hurtigt hinanden at kende. Jeg kendte godt nogle af pigerne i forvejen, da jeg startede, men nu har jeg fået endnu flere veninder derovre,” siger hun.

Hvis du kunne tænke dig, at blive pigernes nye holdkammerat kan du læse mere på Hundige Boldklubs hjemmeside her 
Her kan du også læse om klubbens mange andre hold og muligheder
pigefodbold1


Bydelskonferencen 2016 - En workshop med vigtigt indhold og vidensdeling


Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

På årets Bydelskonference i Greve Nord kom der mange gode forsalg på bordet. Læs dem alle her

Når vi i Greve Nord Projektet inviterer samarbejdspartnere, kommunale fagfolk, beboerdemokrater m.m. til Bydelskonference, er det ikke udelukkende for at have en spændende og lærerig dag sammen. Vi vil også rigtig gerne have alle jeres gode input og ideer til, hvordan vi sammen kan skabe en endnu mere attraktiv bydel, hvor det er rart at leve.
IMG 2798Derfor blev workshoppen ved årets konference brugt på at tale om de udfordringer og forbedringsmuligheder, som der er inden for hvert af de indsatsområder, der kommer til at være en del af den kommende helhedsplan.

Læs alle de gode forslag her (obs åbner i pdf)

For at en boligsocial indsats skal kunne arbejde mest effektivt, er det essentielt at vide, hvad vores samarbejdspartnere mener, få del i jeres store viden på de forskellige områder og få jeres input, da det er jer, der er eksperterne på området. Derfor var alle deltagerne på forhånd blevet bedt om at vælge en workshop, som de gerne ville deltage i og bidrage til.

Workshop temaerne så således ud:

1. Workshop: Tryghed & Trivsel – psykisk syge og udsatte beboere
2. Workshop: Tværgående kulturarrangementer
3. Workshop: Skolesamarbejder og brobygning til kommunale fritidstilbud og foreningsliv
4. Workshop: Job og uddannelsesvejledning samt jobparatgørelse
5. Workshop: Tidlig indsats og netværk for børnefamilier
Det blev fem rigtig gode workshopforløb, hvor der kom mange gode forslag og refleksioner på bordet. De mange input vil vi bruge i vores arbejde med den nye helhedsplan og ikke mindst i det fremtidige samarbejde med alle Greve Nords engagerede samarbejdspartnere.

Læs alle de gode forslag her (obs åbner i pdf)

 

 

 


Bydelskonferencen 2016 - Alle er enige: Tidlig indsats er vejen frem


Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Både fagfolk, politikere og beboere blev ved bydelskonferencen i Greve Nord enige om, at tidlig støtte til børn og familier med særlige behov er vejen frem

Der er rigtig mange både økonomiske og menneskelige ressourcer at spare ved at sætte tidligt ind og hjælpe de familier, børn og unge, der af forskellig årsager har behov for en håndsrækning. Det blev slået fast for alle deltagere ved årets store bydelskonference i lørdags, hvor temaet var netop tidlig indsats og social arv.
Frans Clemmesen, der er cheføkonom hos BL Danmarks Almene Boliger, kickstartede debatten om, hvor vigtigt det er at sætte ind i god tid, da han fortalte, at der er en forskel på op til 72,3 mia. kroner i samfundsøkonomisk tab, når man tager udgangspunkt i udgifterne til de udsatte børn/ unge kontra normalbefolkningen i en gennemsnitslig ungdomsårgang. Den store forskel baseres bl.a. på, at de udsatte børn og unge fra hver fødselsårgang i løbet af deres liv betaler væsentligt mindre tilbage til staten i form af skat, og at de til gengæld er årsag til markant flere udgifter for staten i form af fx sundhedsudgifter, anbringelser og kriminalitet. Frans Clemmensen fortalte, at der er ca. 5.000 udsatte unge i hver gennemsnitlig fødselsårgang, og at hver af disse i snit koster samfundet 15 mio. kroner gennem deres livsforløb.

Du kan se hele BL oplægget her (obs åbner i pdf)

Previous ◁ | ▷ Next


Altafgørende uddannelse

På konferencen understregede Frans Clemmesen, at uddannelse er altafgørende ift. at bryde den sociale arv og hjælpe de unge ud af den negative spiral. Han forklarede, at man derfor skal sætte særligt ind for at støtte de familier, der ikke selv er i stand til at hjælpe og fastholde deres børn og unge igennem et uddannelsesforløb. En indsats som Greves borgmester også bakker op om.
”Det er essentielt, at vi sætter tidligt ind. Vores børn og unge skal have en uddannelse, for det er den eneste kendte medicin mod tung social arv. I Greve Kommune ønsker vi i de kommende år at satse hårdt på børnene og hjælpe dem med at bryde den sociale arv. De skal i daginstitution, i skole og have et almindeligt fritidsliv. Vi vil begynde allerede i den tidlige barndom, for der er meget at spare både ift. menneskelige ressourcer og rent samfundsøkonomisk,” siger borgmester Pernille Beckmann, der også selv deltog i konferencen, som hun åbnede med en velkomsttale.

Et fælles mål

Værterne for konferencen var Greve Kommune og Greve Nord Projektet, og knap 50 deltagere havde valgt at bruge deres lørdag på at diskutere tidlig indsats, hvilket glæder arrangørerne. Formålet med den årlige konference er netop at samle fagfolk, lokalpolitikere og borgere, der alle har en interesse i at gøre Greve Nord et bedre sted at bo.
”Vi skal arbejde sammen om at give både børn og voksne de bedste vilkår. Det er et langt sejt træk, og derfor er det vigtigt, at vi arbejder mod samme mål. Jeg glæder mig over, at se så mange mennesker, der gerne vil give deres tid, viden engagement for det vigtige emne,” forklarer borgmester Pernille Beckmann.
Martin Frank Nielsen er skoleleder på Arenaskolen, og han er meget glad for både den nye viden fra konferencen, men også den store samarbejdsvillighed.
”Det er så vigtigt, at vi får sat tidligt gang i den rigtige støtte og vejledning til de familier, børn og unge, så de kan få en god hverdag til at fungere. På skolerne sætter vi naturligvis ind, når vi oplever, at der er behov for det, men det er ikke en opgave, vi kan løfte alene. Derfor er jeg meget glad for, at der bliver afholdt en konference, hvor der bliver rettet fokus på emnet, og hvor alle er enige om, at vi skal arbejde sammen for at bryde den sociale arv og gøre en indsats for at hjælpe så tidligt i forløbet som muligt,” siger han.

Aydins fortælling

Men et er tal og statistikker, noget andet er den personlige fortælling fra en, hvor det i høj grad havde gjort en forskel, at nogen reagerede og strakte en hjælpende hånd ud. Derfor kom dagens andet oplæg fra en ung mand, der gav deltagerne en gribende fortælling om hans eget liv.
Aydin Soei er højaktuel forfatter med sin personlige beretning i bogen Forsoning, og står desuden bag bøgerne ’Vrede unge mænd’ og ’Skyld’ samt utallige avisartikler, debatindlæg, radioprogrammer m.m. I dag er Aydin Soei rollemodel og har et godt og velintegreret liv i Danmark, men det var ikke forudsat, da han som ung hang på gaden og lavede ballade i Avedøre og Gladsaxe. Han tog deltagerne med på sin personlige og indlevende fortælling om, hvordan det er at vokse op i et alment boligområde på Vestegnen. Familiens flugt fra Iran, en hård og brutal opvækst i familien med en far, der var psykisk uligevægtigt og ikke var bleg for at bruge vold som opdragelsesmetode, og ikke mindst det omvæltende kulturmøde med et dansk samfund, der ikke var let at finde sig til rette i.
Aydin Soei perspektiverede gennem sin fortælling de aktuelle problemstillinger, som nydanskere, immigranter og flygtninge har, når de kommer til landet på baggrund af sin uddannelse som sociolog og journalist. Sidst men ikke mindst kom han, med sine egne bud på, hvordan tidlig indsats fra det omkringliggende samfund ville have gjort en kæmpe forskel for ham, da han var barn, og hvor vigtigt det er, at man her i Greve Nord fortsætter det gode arbejde og skærper fokus yderligere på indsatsen.

Yderligere fokus

Både Aydin Soei og cheføkonom Frans Clemmesen påpegede, at samarbejdet mellem de boligsociale indsatser i de almene boligområder og kommunerne er meget afgørende, da en stor del af de udsatte familier bor i de almene boliger. I Greve Nord har der da også de seneste år været stor fokus på netop at yde en tidlig og håndholdt indsats. Det boligsociale projekt Greve Nord Projektet har siden 2008 samarbejdet med Greve Kommune og andre samarbejdspartnere om at støtte og vejlede de udsatte familier.
”Vi ved jo alle, at tidlig indsats har en stor effekt. Derfor er det et vigtigt emne at tage op i dag, så vi alle får et fælles grundlag for det fremadrettede samarbejde, der skal være på området. Tidlig indsats vil også være et gennemgående tema, som får yderligere fokus i den kommende boligsociale indsats for området,” fortæller Hanne Sanderhoff Degn, der er sekretariatsleder i Greve Nord Projektet.

Læs også alle de gode forslag fra workshoppen her (obs åbner i pdf)

Vi er godt i gang

Men hvordan er det så, at vi allerede arbejder med tidlig indsats? Hvilke erfaringer har vi indtil videre? Og hvordan kan vi sammen blive endnu bedre? Dagen sluttede med en fælles debat, hvor deltagerne fik mulighed for at fortælle, hvordan de rundt omkring i deres verden oplever arbejdet for at bryde den sociale arv. Michala Johansen fra Klub Godset og Suzan Saygili fra foreningen Ungvej Greve gav deres bud på, hvorfor det er så vigtigt at gribe tidligt ind, og hvordan vi ikke skal have berøringsangst, men i stedet tage kontakt til de familier, som har behov for hjælp.
Dagen igennem var der rigtig god debat om emnet, og alle deltagere var enige om, at det er en vigtig indsats, som alle må gøre sit for at støtte op om. Gert Poul Christensen, der er formand for kommunens Trygheds- og Integrationsudvalg, sluttede konferencen med sin tale, hvori han opfordrede alle deltagere til at tage et fælles ansvar - både nu, men også fremadrettet.

Greve Kommune og Greve Nord Projektet siger tak til de mange fremmødte for jeres input og inspirerende bidrag. Både til udfordringerne ift. tidlig indsats og social arv, men også til den kommende helhedsplan i Greve Nord. Jeres viden og engagement er essentielt for, at vi sammen skaber en bedre bydel for alle.

Du kan se hele BL oplægget her (obs åbner i pdf)

Aktiviteter i Greve Nord
thors collage

Her kan du se alle de mange aktiviteter og tilbud, som vi har i Greve Nord.
Læs mere

Bankospil i hele 2018

banko - web

Kom og vær med - skriv dem i kalenderen med det samme

Læs mere her