Stimulastik for de mindste


Kom og leg gymnastik med dit barn. Vi hygger og tumler sammen i babygruppen

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Hver fredag formiddag er der babygruppe med leg og hygge for børn og deres forældre i Beboerhuset i Thors Kvarter 62. Babygruppen er gratis og henvender sig til børn mellem 0-2 år og deres forældre.

Som et helt nyt tilbud vil der de næste 10 fredage også være stimulastik for børnene. (Opstart 13. januar)
babyrytmik i gp

Leg motorik med dit barn

Stimulastik er sjov stimulation og gymnastik for spædbørn, hvor børnene og forældrene leger og laver gymnastikøvelser sammen.
Vi laver en række lege, der styrker barnets sansemotorik og fremmer barnets udvikling. Gennem legene og øvelserne stimuleres de tre basale sanser hos barnet: balancesansen, muskel-ledsansen og berøringssansen.
Birgitte Weber, der er ergoterapeut og certificeret Stimulastikinstruktør, kommer og underviser og giver gode råd til, hvordan du kan stimulere dit barn gennem leg og få en række hyggelige oplevelser sammen.
Det giver et særligt bånd, at forældrene er aktive sammen med deres børn, og der gives idéer til stimulation af barnet gennem leg og øvelser, som man også kan lave derhjemme.

Kom og vær med til stimulastik og mød også andre mødre til en snak og et godt råd om alt det, der rører sig i livet omkring småbørn.

Vi mødes hver fredag til babygruppe kl. 10.00 – 12.00, og der vil være stimulastik fra kl. 10.30 - 11.30, herefter vil der være fri leg.
mødregruppe3

Aktiviteter i Greve Nord
thors collage

Her kan du se alle de mange aktiviteter og tilbud, som vi har i Greve Nord.
Læs mere

Bankospil i hele 2017

banko - web

Kom og vær med - skriv dem i kalenderen med det samme

Læs mere her