Foldboldskole: Fordi vi bare elsker at spille fodbold


Hundige Boldklub har i hele uge 31 haft fodboldskole for en masse bold-glade drenge og piger, der hverken lader sig stoppe af regn eller trætte ben

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

”Jeg elsker at spille fodbold! Jeg vil gerne spille fodbold hver dag!”
Så let kan det siges. Ordene kommer fra 12-årige Micky, der er en af deltagerne på Hundige Boldklubs årlige fodboldskole.
Sammen med 65 andre børn og unge fra hele Greve har han brugt ugen på at spille masser af fodboldkampe, øve sparketeknikker, lære nye træningsmetoder og i øvrigt hygget sig med alle de andre på fodboldskolen.Fodboldskole2

Torsdag middag er ValHallen fyldt med bolde og heppen, for i dag er fodboldskolen rykket indendørs. Det står nemlig ned i stænger udendørs, men det skal ikke afholde de mange glade fodboldbørn i at sparke igennem og spille deres yndlingssport. Heldigvis har resten af ugen budt på godt vejr, så børn og voksne har kunnet være ude og nyde det gode vejr på græsbanerne omkring Hundige Boldklub.

Nye venner og masser af bold

Spørger man Micky og to af hans holdkammerater Salih og Sebastian er de da heller ikke i tvivl om, hvorfor de har glædet sig hele sommeren til at komme på fodboldskole.
”Det er skægt at spille så meget fodbold, og man lærer nogle nye ting. Det sjoveste var, da vi spillede mod de store drenge, og vi vandt. Vi var bedre end dem,” siger Salih, og Sebastian fortsætter:
Fodboldskole4”Ja, og man får nye venner. Jeg kendte godt nogle af de andre i forvejen, men der er rigtig mange, som jeg ikke kender. Og det er også sjovt at spille og lege med dem, for så kan man måske også ses en anden dag.”

Drengene er netop kommet ind i hallen efter at have spillet udendørs også. For selvom det regner er det ikke koldt, og de har ikke noget imod lidt vand.
”Det er sjovt, for så kan man spille, mens det er lidt glat, og man får regn i hovedet,” siger Micky.
Hans holdkammerat Salih er enig:
”Ja, og man kan bedre lave glidende tacklinger,” griner han.

En populær skole
Fodboldskolen i Hundige Boldklub er ret berømt i området, og der gik ikke mange dage, før alle pladserne var optaget.
”Det er dejligt at opleve, at børnene er så vilde med at spille fodbold. De kommer glade hver morgen, og de giver den gas. Det er en uge, som vi alle sammen ser meget frem til, også os voksne og unge frivillige, for der er bare en helt speciel stemning,” siger Jan Holst Andersen, der er formand og træner i klubben.
Fodboldskole1Han glæder sig også over, at børnene hellere vil ud og spille bold i virkeligheden end at sidde hjemme foran computeren eller tv-skærmen.
”Vi er meget glade for, at vi kan være med til at give dem en god uge, hvor de har det sjovt og møder nogle nye venner,” fortæller han.
Det koster 300,- kr. pr. barn at være med på fodboldskolen, og det inkluderer forplejning hele ugen, en spillertrøje, en god fodbold og ikke mindst et flot diplom, som de unge bold-entusiaster får overrakt den sidste dag.

Jeg lærer også meget
Når så mange børn og unge skal spille bold og have sulten stillet, kræver det en del frivillige hænder og fødder. I alt er der omkring 15 frivillige fra Hundige Boldklub med til at få fodboldskolen til at løbe rundt.
En af dem er Gopi Pararajasingam, der er med som frivillig træner. Han bruger gerne hele sin uge på at spille og træne med børnene og de unge.Fodboldskole3
”Det er super fedt at være med. Man har det rigtig hyggeligt med de andre trænere og alle børnene, og så holder man sig også selv i gang,” forklarer han.
Gopi Pararajasingam er også frivillig træner i klubben resten af året, og i øjeblikket træner han de 5-7-årige.
For ham er der derfor også meget læring i at være med i fodboldskolen, fordi han her kommer til at træne nogle af de ældre børn. Han vil gerne uddanne sig til pædagog, og han fortæller, at han kan bruge meget af sin trænererfaring i sin kommende uddannelse.
”Jeg lærer også noget nyt, selvom jeg har trænet og spillet i mange år. Der er jo forskel på, hvordan man skal træne og instruere alt efter, hvor gamle spillerne er. Så for mig er det her også en rigtig god mulighed for at blive bedre,” siger han.

Landsholds besøg
Denne torsdag formiddag var der helt særligt fint besøg på fodboldskolen. Der kom nemlig seks piger, der alle har spillet på det danske fodboldlandshold og spillede nogle runder mod de unge boldtalenter fra Hundige.
Fodboldskole6
Bagefter fik fodboldskole-eleverne mulighed for at stille spørgsmål til de seje landsholdspiger. Det var nogle rigtig gode spørgsmål, der bl.a. handlede om, hvordan de var blevet så gode, og hvad de selv synes var sjovest ved at spille på landsholdet.

Du kan se mange flere billeder fra ugen på fodboldskolen på Hundige Boldklubs Facebookside her
Fodboldskole5

Aktiviteter i Greve Nord
thors collage

Her kan du se alle de mange aktiviteter og tilbud, som vi har i Greve Nord.
Læs mere

Bankospil i hele 2017

banko - web

Kom og vær med - skriv dem i kalenderen med det samme

Læs mere her