Ibrahim blev skudt i fodbold


Samarbejdet om ’Familie Fodbold Leg’ har været en stor succes for børnene

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

For 5-årige Ibrahim Akkaya var mandag eftermiddag et af ugens højdepunkter. For så skulle han og fire andre legekammerater med børnehaven til fodbold i Hundige Boldklub.
Men nu er det ikke længere kun mandag, der er højdepunktet. For Ibrahim Akkaya er nemlig begyndt til fodbold to gange om ugen på Hundige Boldklubs yngste hold.

”Jeg kan rigtig godt lide at gå til fodbold. Det er sjovt, fordi man spiller bold med sine venner. Vi laver nogle sjove lege, og man får også lov til at sparke, ligeså langt man kan,” siger han med et stort smil.
ibrahim og soester 3 webProjektet ’Familie Fodbold Leg’ er et samarbejde mellem Hundige Boldklub, daginstitutionen Nova og Greve Nord Projektet.

Siden august har en pædagog og fem børn fra Nova sammen med aktivitetskoordinator Suzanne Magelund fra Greve Nord Projektet været på besøg i Hundige Boldklub, hvor der er blevet spillet fodbold og leget forskellige boldlege, hvor også børnenes forældre har været inviteret til at deltage.
”Børnene har elsket det. Det har været så skønt at se. Der er sket en stor udvikling med dem undervejs. De har fået mere ro og en større koncentration, og de hører efter, hvad træneren siger,” forklarer Suzanne Magelund.

Startet i boldklubben
Introduktionen til fodboldspillet og klubben har været en succes for alle fem børn. Ud af de fem er to blevet meldt ind i klubben, og én vil gerne starte, når han bliver gammel nok.
En af dem, der er startet er netop Ibrahim Akkaya, men også hans storesøster Meryem er blevet meldt ind i boldklubben. Efter at have været med ovre og hente lillebror fik hun nemlig lov at spille med, og det betød, at også hun blev interesseret og gerne ville gå til fodbold.

”Jeg synes, at det så rigtig skægt ud, så træneren Annahelena sagde, at jeg gerne måtte spille med også. Og så fandt jeg ud af, at jeg også gerne vil gå til fodbold. Så nu har jeg fået en masse nye veninder på det pigehold, jeg spiller på,” siger 9-årige Meryem Akkaya.IMG 0085Børnenes mor, Gulsum Akkaya, mener, at projektet har været en god mulighed for, at børnene kunne prøve fodboldspillet af, og hun er glad for, at hendes børn har fundet en sport, de kan lide.

”De er så glade, når de skal til fodbold, og de glæder sig allerede fra om morgenen. Det er dejligt for mig som mor at se, hvor meget de nyder det, og hvor glade de er for at gå til fodbold. Fodbold er jo rigtig sundt for dem, fordi de kommer ud og bevæge sig og får brugt både hovedet og kroppen på en anden måde, end når vi fx bare går en tur,” forklarer hun.
Gulsum Akkaya har været med ude og se børnene spille bold hver mandag, og flere gange har børnenes far også været med.
ibrahim og soester 2 web”Vi kommer meget gerne ud og hepper, for det er vigtigt, at man støtter sine børn i deres interesser og viser dem, at man er stolt af dem. Vi er blevet taget rigtig god imod af de andre forældre og trænerne i klubben, og det er blevet en vigtig del af vores hverdag ret hurtigt,” siger Gulsum Akkaya.

Glæden ved fodbold
Det er Hundige Boldklubs træner Annahelena Skov Iversen, der har spillet bold med børnene, og hun er meget glad for, at projektet er lykkedes så godt.

”Det har været en stor fornøjelse. Vi har leget, spillet og hygget os. I Hundige Boldklub er vi en del af Get2Sport, og vi arbejder for at give børn og unge fra lokalområdet glæden i at spille fodbold og muligheden for at opleve det sammenhold og venskab, der er i klubben”, forklarer hun og fortsætter:
”Der ikke sidste gang, at vi laver sådan et forløb. Det har været et meget givende samarbejde med både Nova og Greve Nord Projektet, hvor vi har fået skabt nogle gode oplevelser for børnene og deres familier”.
IMG 0087

Aktiviteter i Greve Nord
thors collage

Her kan du se alle de mange aktiviteter og tilbud, som vi har i Greve Nord.
Læs mere

Bankospil i hele 2017

banko - web

Kom og vær med - skriv dem i kalenderen med det samme

Læs mere her