Den mystiske MR. Mox besøgte Arenaskolen til den årlige juletræsfest


Af: Arenaskolen

Over 500 børn og forældre havde fundet vej til Arenaskolen til den årlige juletræsfest torsdag den 6. december 2012. Festen blev indledt på scenen, hvor skoleleder Birgitte Pilgård bød alle velkommen.

Derefter åbnede alle eleverne deres boder, hvor der blev solgt juledekorationer, kager, ris a la mande, saftevand og meget andet. Juletræsfestens store overraskelse var dog besøget fra den mystiske MR. Mox.

mr. mox

Udover de mange lækre boder med julegodter, var 30 af Arenaskolens elever med i et stort Lucia-optog til stor begejstring for både elever og voksne. Der var mange stolte forældre.

"Efter at Lucia-optoget havde sunget to sange på scenen, kunne vi præsentere nogle af Arenaskolens dygtige børn, der optrådte med sang, skuespil og dansenumre. Der var ikke noget at sige til, at forældrene var meget stole. Men den største overraskelse var tryllekunstneren MR. Mox, der kom og optrådte", fortæller Arenaskolens viceskoleleder Martin Nielsen.

optrden

Under showet hjalp Arenaskolens børn MR. Mox med at trylle, og der blev kreeret flotte ballonfigurer. MR. Mox havde også taget sin papegøje med, der tryllede med spillekort.

Efter optræden på scenen, blev julemanden og hans kone vækket af alle børnene, der kaldte på dem. De dansede derefter alle om juletræet til masser af glade, børnevenlige julesange. Julemanden havde heldigvis husket sin gavesæk med slikposer til alle de artige børn, og der blev på indgangsbilletterne trukket lod om to store julekurve.

slush ice

Spurgte man børnene, hvad de synes bedst om ved festen, kom der meget blandede svar.

"Vi synes, at MR. Mox og hans papegøje var rigtigt dygtige til at trylle", fortalte nogle af eleverne fra 3. og 4. klasse.

Nogle af eleverne fra 1. klasse syntes, at det mest hyggelige, var at danse om juletræet med julemanden. Alle var dog enige om at det bedste var slikposerne. Alt overskud fra festen går ubeskåret til aktiviteter med børnene.

maling

"Det er vigtigt at holde de gamle traditioner i hævd. Det er også med til at samle elever og forældre på Arenaskolen. Netop et tæt samarbejde med forældrene vægtes højt på Arenaskolen. Vi er rigtige glade for, at der er så mange forældre, der bakker op om Arenaskolens mange aktiviteter", siger skoleleder Birgitte Pilgård.

 

Aktiviteter i Greve Nord
thors collage

Her kan du se alle de mange aktiviteter og tilbud, som vi har i Greve Nord.
Læs mere

Bankospil i hele 2017

banko - web

Kom og vær med - skriv dem i kalenderen med det samme

Læs mere her