Årsfest på Arenaskolen


Af: Arenaskolen

Igen i år har Arenaskolen afholdt årsfest for deres udskoling. Alle elever fra 7. – 9. klasse var inviteret og det var som altid en hyggelig og sjov aften for både elever og lærere.

Eleverne står selv for hele arrangementet med både indkøb, invitationer, borddækning, oprydning osv.

arena aarsfest 1

Festen startede kl. 17.30, hvor eleverne mødte op i deres smarteste tøj. Den røde løber var på plads og der blev taget en masse billeder ved indgangen af alle de festglade unge.

På dansegulvet skulle eleverne lige se hinanden an, inden der blev fyldt op. Herefter var gulvet fyldt resten af aftenen, hvor der blev danset og festet til kl. 21.30, hvor alle hjalp til med at rydde op, så de kunne komme hjem og holde en velfortjent vinterferie i uge 8.

arena aarsfest 2

"Vi er rigtig glade for, at vores elever vil holde årsfest. Det betyder meget for sammenholdet og trivslen på en skole, at eleverne sammen planlægger og afholder arrangementer", siger Martin Nielsen, viceskoleleder på Arenaskolen, og fortsætter:

"Vi har i år gjort meget for, at alle elever i udskolingen skal trives og være glade for at komme i skole. De har bl.a. derfor været på en fælles lejrskole, hvor eleverne lærte at tage ansvar for deres liv, og hvordan de kan gøre deres mål og drømme til virkelighed".

 

Aktiviteter i Greve Nord
thors collage

Her kan du se alle de mange aktiviteter og tilbud, som vi har i Greve Nord.
Læs mere

Bankospil i hele 2017

banko - web

Kom og vær med - skriv dem i kalenderen med det samme

Læs mere her