250 børn og forældre til MGP-finaleshow på Arenaskolens SFO

Af: Arenaskolen

Børnene på Arenaskolens SfO har igennem hele vinteren øvet sig målrettet frem mod MGP-finalen, der var lige inden påske. Der er igennem hele vinteren blevet øvet og justeret i numrene undervejs. Nogle af grupperne har skiftet ud i besætningerne undervejs. Alle 13 grupper mødte frem i deres flotte kostymer på den store scene på Arenaskolen. Der blev sunget, spillet musik og danset. Der var 250 børn, forældre og pårørende, der så børnene optræde.

mgp 1

Dommerpanelet bestod af børn fra Tjørnelyskolens SFO, der voterede og besluttede, hvem der skulle vinde. Publikum var meget begejstrede og heppede på de forskellige grupper. Hele dagen blev der summet af hektisk aktivitet blandt børnene, der lige skulle finjustere her og der. Mange af grupperne havde justeret lidt i deres optræden efter generalprøven dagen før.

Showet blev ligeså spændende som forventet. Det var virkelig god underholdning og et meget aktivt publikum. Børnenes optræden var meget flot, selvom der var store nerver i spil. Det viste sig også at der var med tæt konkurrence mellem specielt 2 af grupperne, som til sidst blev erklæret som fælles vindere af den kompetente jury.

mgp 2

Og vinderne er....

De to grupper der efter en fantastisk musikalsk eftermiddag vandt, var:
Tobias, Mathias og Elias, der fremførte et fantastisk rocknummer. Den anden gruppe bestod af Alaa, Yasmin og Maxim. De var gode såvel i dans, rytme og sang. SFO leder Ib Kristiansen var meget stolt.

"Det har været en stor fornøjelse at følge børnenes udvikling undervejs. Deres store arbejdsindsats har gjort dem rigtig dygtige", siger Ib Kristiansen.

Præmierne til de to grupper er en tur i byen, sammen med pædagog Lisbeth Stieper og SFO Souschef Christina Vangsgaard, som har været de gennemgående voksne i denne aktivitet.

mgp 3

"Igen i år et vellykket arrangement, som naturligvis ikke kan komme op at stå uden fælles opbakning fra hele personalegruppen, som skal have en stor tak herfor", siger Souschef Christina Vangsgaard.

 

Aktiviteter i Greve Nord
thors collage

Her kan du se alle de mange aktiviteter og tilbud, som vi har i Greve Nord.
Læs mere

Bankospil i hele 2017

banko - web

Kom og vær med - skriv dem i kalenderen med det samme

Læs mere her