En ferie fyldt med grin og fødselsdage


Tak til Dansk Folkehjælp og alle glade børn og voksne, der var med på ferie

Der blev hygget og leget og viftet med masser af fødselsdagsflag på ferien i Blåvand. Faktisk havde hele tre af børnene fødselsdag, mens de var på ferie.

Det ene meget unge barn kom endda til verden på hospitalet i Vestjylland undervejs i løbet af ferien - en lille uges tid før end beregnet.
Stort tillykke til alle tre fra Greve Nord Projektet.
IMG 2307De tre fødselsdagsbørn blev fejret med sang og kage, flag og masser af hurraråb.

Previous ◁ | ▷ Next


Udover fødselsdags-fejringer havde de 15 familier også travlt med mange andre sjove ting i løbet af de seks dage, de var afsted. De var bl.a. i Legoland, hyggede sig på feriecenteret, var ude og bowle, var på stranden og bade i Vesterhavet og en tur til fyret i Blåvand.
Læs mere om ferien her

Mange af familierne havde ikke været ved Vesterhavet før eller i Legoland, så der var mange glade førstegangsoplevelser med store øjne og smil op til begge øre.
IMG 2581Alle børn og forældre fik en masse gode timer sammen både i deres egen lille familie, men også sammen med de andre familier, der var med.

Ferien var et tilbud til familier, der ikke selv har økonomisk råderum til at komme på ferie. Det er Dansk Folkehjælps særlige feriepulje, der betalte for familierne, så de på trods af et meget stramt budget havde mulighed for at komme afsted.
IMG 2585”Vi synes, at det er vigtigt, at alle børn får nogle gode ferieoplevelser, uanset hvordan familiens økonomiske situation ser ud. Derfor vil vi gerne støtte projekter som det her, hvor familierne kan hygge sig sammen og i fællesskab med de andre familier og få ladt batterierne op,” siger Klaus Nørlem, der er generalsekretær hos Dansk Folkehjælp.
Læs mere om ferien her
IMG 2189

Aktiviteter i Greve Nord
thors collage

Her kan du se alle de mange aktiviteter og tilbud, som vi har i Greve Nord.
Læs mere