Zonta giver alenemødre i Greve Nord oplevelser


Zonta Greve støtter ny netværkscafé for mødre og børn

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Greve Nord Projektet er ved at opstarte en netværkscafé, hvor alenemødre og deres børn kan mødes og hygge sig og få gode oplevelser sammen. Det er et initiativ, som foreningen Zonta Greve gerne vil bakke op om. De har derfor doneret 3000,- til aktiviteter, som mødre og børn kan lave sammen i netværkscafeen.

”Zonta Greve vil gerne støtte Greve Nord Projektets indsats for mødre, der ikke har så stort et netværk, da det passer rigtig godt med Zontas formål, som er at styrke kvinder. Zonta støtter både store internationale projekter for kvinders rettigheder og levevilkår og lokale projekter som dette. Vi vil gerne være med til at give mødrene her i Greve Nord nogle gode oplevelser sammen med deres børn og med hinanden, fordi vi på den måde kan støtte både mødrene og børnene,” siger Rikke Juul Bagger, der er formand i Zonta Greve.zontaoveraekkelse”Zonta Greve har tidligere støttet Greve Nord Projekts cykelkursus for kvinder, og vi kan se, at det virkelig ændrer noget. Så da vi hørte om netværkscafeen, ville vi rigtig gerne støtte igen. Det er dejligt at se, at det gør en forskel for de kvinder og børn, som bor her i vores nabolag, ” fortsætter hun.

Mor og børn oplevelser
I Greve Nord Projektet er vi meget glade for donationen, for det betyder, at der kan arrangeres flere ture og aktiviteter for familierne, så de kan komme ud og få nogle gode oplevelser, som de ellers ikke ville. Fx en tur til Zoo, til børneteater på biblioteket, i svømmehallen eller andet.
morogboern”Vi ved, at denne gruppe af mødre har det ret svært, og at hverken de eller børnene får så mange andre oplevelser end en tur i Waves. Både fordi de er trængte på økonomien, og fordi mødrenes overskud ikke altid er så stort. Derfor er vi meget glade for Zontas donation, for det betyder, at vi kan give familierne nogle oplevelser sammen, som de kan glæde sig over i lang tid. I en udfordrende hverdag er det vigtigt, at børn og forældre får nogle gode og sjove oplevelser, der knytter dem sammen og giver positiv luftforandring. Så vi glæder os meget til at komme i gang med netværkscafeen,” siger Dorthe Korshøj, der er koordinator i Greve Nord Projektet.

Mødes til en legeaftale
Mødrene, der skal være en del af netværkscafeen, kommer fra alle tre boligområder i Greve Nord og har forskellig baggrund. Fælles for dem alle er, at de lever meget alene med deres børn og ikke har et særligt stort netværk. Formålet med netværkscafeen er derfor også at give mødrene mulighed for at møde andre mødre, der bor i nabolaget, så de kan lære hinanden at kende.
”Gennem vores fælles aktiviteter og dage i netværkscafeen, håber vi, at mødrene kan få et større netværk, som de også kan mødes med uden for netværkscafeen. Det er lettere at lave en legeaftale for børnene og mødes privat, når man først har mødt hinanden nogle gange her,” forklarer Dorthe Korshøj.
Netværkscafeen starter op i foråret.

Du kan læse mere om Zonta Greve og deres arbejde og mærkesager her
zonta

Aktiviteter i Greve Nord
thors collage

Her kan du se alle de mange aktiviteter og tilbud, som vi har i Greve Nord.
Læs mere

Kom og mød politiet
patruljevogn 1   web

Hver 1. tirsdag i måneden kan du møde politiet i Askerød.
Læs mere