Yacup er glad for sit lommepengejob
14-årige Yacub Camur har fået lommepengejob på ejendomskontoret i Askerød
Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet
Hver tirsdag eftermiddag, når Yacup Camur får fri fra skole, går han over på ejendomskontoret i Askerød. Her har han nemlig fået et lommepengejob to timer om ugen.
Yacup er rigtig glad for sit arbejde, fordi han lærer nye ting, og fordi han kan tjene sine egne penge, som han kan bruge på at hygge sig med vennerne. På ejendomskontoret er de også rigtig glade for at have Yacub ansat, fordi han hjælper dem med en række praktiske opgaver.