Familiedag og Fodboldturnering i ValHallen


Lørdag var masser af glade børn og unge samlet til fodbold og sjov

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

DJ’en sørgede for fest og god stemning både på fodboldbanerne og inde i ValHallen, der i dagens anledning var forvandlet til en stor legeplads.
Ude på banerne blev der afholdt Hundige Cup, hvor 10 fodboldhold af hurtige drenge og piger dystede om at vinde årets cup. Der blev scoret masser af mål, og selvom det var koldt, heppede både forældre og spillerne fra de andre hold højlydt fra sidelinjen.

Inde i hallen var der leg for alle de mindre børn og forældre og fodboldspillerne, når de ikke spillede kamp. Her var hoppeborg, popcorn, ansigtsmaling, dåsekast og andre lege.
Særligt populært var ansigtsmalingen, og der gik ikke lang tid, for der var masser af drager og sommerfugle, der hoppede rundt i hoppeborgen og kastede bolde efter dåserne, så de kunne vinde en flødebolle.
Det var en lidt kølig dag, men alle der havde trodset kulden, var enige om, at det alligevel havde været en rigtig god dag.

Previous ◁ | ▷ Next

Dagen var arrangeret af Hundige Boldklub og Greve Nord Projektet og en gruppe frivillige trænere, dommere og unge for at give familierne i området en sjov dag sammen.
c

Aktiviteter i Greve Nord
thors collage

Her kan du se alle de mange aktiviteter og tilbud, som vi har i Greve Nord.
Læs mere

Kom og mød politiet
patruljevogn 1   web

Hver 1. tirsdag i måneden kan du møde politiet i Askerød.
Læs mere