Bogholder blev til SUSO-hjælper


cimg0413Af: Marie Skjelbo Justesen, Greve Nord Projektet

Det hele var klart til, at Fatima Ahmjane, der er uddannet inden for regnskab og økonomi i Marokko, kunne fortsætte sin uddannelse her i Danmark. Hun havde allerede fået godkendt sine papirer og var blevet optaget på en økonomiuddannelse.

Men sådan skulle det ikke gå. Efter to måneders sprogpraktik på Møllehøj Plejecenter i Karlslunde ved Fatima Ahmjane nu, at hun skal være Social- og Sundhedshjælper.

"Jeg ved, at jeg har fundet lige det, som jeg gerne vil lave her på Møllehøj. Jeg har arbejdet med økonomi i syv år i Marokko, men det var jo bare tal. Her handler det om omsorg og kærlighed til andre mennsker. Som sosu-hjælper kan jeg give mere ved at hjælpe de ældre med at have det godt. Jeg har været i sprogpraktik og er lige blevet ansat med løntilskud, og jeg håber, at jeg kan blive her indtil jeg skal begynde på SUSO-skolen til vinter. Det er svært at komme ind, så det er vigtigt, at jeg får erfaring, inden jeg søger ind", siger Fatima Ahmjane.

cimg0415Vejen til Møllehøj startede med, at Fatima Ahmjane opsøgte Job og Sundhedsbutikken i Askerød, hvor de første skridt med at indsamle papirer og afklare muligheder blev taget. Sprogpraktikken blev en realitet i et tæt samarbejde med Greve Kommunes virksomhedskonsulent Kaj Rindom Nielsen,

"Da jeg mødte Fatima, vidste jeg med det samme, at hun ville trives på Møllehøj, for alle medarbejdere er åbne og rummelige. Det er også vigtigt, at sprogpraktikanterne ikke bare bliver placeret i et hjørne, men at de bliver en del af dagligdagen, selv om det nogle gange kræver lidt ekstra – og det er de rigtig gode til på Møllehøj", siger Kaj Rindom Nielsen.

De ansatte i Jobbutikken har et godt samarbejde med Jobcentret, og de mange gode resultater aldrig var kommet i hus uden. Jobbutikken er nemlig ikke en myndighed og har ikke beføjelser til at lave løntilskud.

Et plejecenter med fokus på inklusion og rummelighed

Gruppeleder på Møllehøj Yvonne Herzberg fandt en praktikplads til Fatima Ahmjane i Birkehuset, og den beslutning er hun glad for.

"En sprogpraktik er jo egentligt et midlertidigt stop, men vi er rigtig glade for, at vi kan få lov til at beholde Fatima. Hun har nogle naturlige kompetencer og en ro omkring sig, og hendes interesse for faget viser jo, at hun virkelig gerne vil være med til at gøre en forskel for vores beboere", siger Yvonne Herzberg, og fortsætter:

"I løbet af praktikken er der meget fokus på sprog, og den faglige indsigt kommer også ved den sociale kontakt mellem Fatima og beboerne. Vi lægger stor vægt på det sociale, og samvær omkring forskellige aktiviteter fylder meget. Derfor har beboerne også hjulpet Fatima ved for eksempel at spille Danmarks-spillet med hende, så hun også lærer en masse, mens hun her".

På Møllehøj arbejder alle efter devisen, at plejecenteret skal være et godt sted at leve, bo og arbejde, og det mener Fatima Ahmjane bestemt også, at centeret lever op til.

"Jeg er meget glad for at være her, og alle har været rigtig søde og imødekommende. Jeg føler mig heldig at være her og er altid fuld af energi, når jeg er på arbejde. Selv om jeg har to små børn der hjemme, føler jeg mig ikke stresset, når jeg kommer hjem fra arbejde. Det er dejligt at være aktiv og hjælpe andre", siger Fatima Ahmjane.

 


En hjælpende hånd gør en forskel


adnnanAf: Marie Skjelbo Justesen, Greve Nord Projektet

Det er stadig meget svært at finde lærepladser til de mange unge, der gerne vil have en håndværksfaglig uddannelse. For 21-årige Adnnan Hassan var det også svært, men han var fast besluttet på at følge sin drøm om at blive VVS-montør.

På trods af modgang er han netop færdiguddannet med flidspræmie og har fået tilbudt et tre-måneders vikariat hos sin tidligere mester.

Der bliver banket på mange døre, lavet mange telefonopkald og sendt et hav af ansøgninger ud hver dag, når unge kæmper for at få deres drømme-læreplads. Det kræver hårdt arbejde, og Adnnan Hassan ved, at det vigtigste er ikke at give op og at tage imod den hjælp, man kan få.

"Jeg er glad for, at jeg kæmpede for at få min læreplads, for det er så fedt at stå med mit svendebrev og et job nu. Da jeg begyndte at søge efter en læreplads i 2008, var jeg rigtig engageret, og jeg tror, at jeg har sendt over 100 ansøgninger af sted. Men det er nemt at køre sur i det, og der er rigtig mange, der giver op, når de har søgt i et par måneder, og der ikke kommer noget ud af det", siger Adnnan Hassan og fortsætter:

"Jeg vidste bare, at jeg ikke ville give op, så jeg gik hen i Jobbutikken og talte med Kira, og hun har givet mig den bedste hjælp. Kira var som en coach, der fortalte mig alt det, jeg kunne gøre, og hun var meget tålmodig. Hun hjalp mig med ansøgningerne, og så ringede hun til alle dem, som hun troede kunne hjælpe."

Motivation betyder meget

Tit er det lidt ekstra hjælp, der kan gøre en forskel, og Job og Sundhedsbutikken kan assistere med input til ansøgninger, kontakt til Jobcentret og den positive opbakning, der skal til, når det hele er lidt svært.

"Adnnan er et meget fint eksempel på, at det kan lykkes, hvis man virkelig knokler for det. Men det er svært, og mange bliver meget demotiverede, når der ikke kommer et resultat ud af de mange anstrengelser. Lige i tilfædet med Adnnan var vi flere medarbejdere ind over, og vi var lige ved at give op efter mange afslag og en finanskrise, der rasede", forklarer Kira Gilling Hansen, der er projektleder i Greve Kommune og tilknyttet Job og Sundhedsbutikken og fortsætter:

"I sidste time var vi så heldige, at Charlie Gornitzka, som var udlånt af Jobcentret til at hjælpe os i Jobbutikken, satte sit netværk i spil, og det blev adgangsbilletten til en læreplads. Det bekræfter i øvrigt de statistikker, der hævder, at langt de fleste lærepladser og jobs bliver besat via netværk, men når man så ikke har de netværk og kontakter selv, er man dobbelt udfordret".

Heldigvis er der flere, der klarer sig godt

Adnnan Hassan er en af de mange unge i Askerød, som har gjort alt det rigtige, men som alligevel har været udfordret, da han skulle søge læreplads og senere et fast job som montør.

"Han er bestemt en rollemodel for andre unge, men det er også vigtigt at fremhæve, at vi kender mange unge som Adnnan, som tager uddannelser, laver frivilligt arbejde og får et job bagefter. Alle de mange unge, der kører den lige linje og gør en stor indsats for at få fodfæste på arbejdsmarkedet, hører vi bare ikke om i aviserne, og det er ærgerligt", siger Kira Gilling Hansen.

At det betyder noget med lidt ekstra hjælp, er også en af konklusionerne i Jobcenter Københavns pilotprojekt "Fokus på elevpladser", der har kørt fra maj 2011 til januar 2012. Mange elever mangler et sted, hvor de kan blive støttet og motiveret i ansøgningsprocessen, og netop denne støtte kan sikre, at alle muligheder bliver afprøvet og dermed forhindre, at eleven giver op.

Adnnan Hassan afsluttede sin uddannelse i marts 2012 med en flidspræmie og et 10-tal på svendebrevet. Han er allerede blevet kontaktet af et andet VVS-firma, der muligvis er interesseret i at hyre ham, når hans vikariat er slut.

 


Portræt: Vejleder med øje for integration og udvikling


khadijaAf: Marie Skjelbo Justesen, Greve Nord Projektet

Integration og fokus på hvordan menneskers ressourcer kan udvikles bedst muligt, har altid været centralt i Khadija Al Mohammadis arbejde.

Hendes store erfaring inden for vejledning om job og uddannelse, koordinering af sundhedsrelaterede aktiviteter og etablering af beboernetværk sørgede for, at hun lynhurtigt fik nok at se til som vejleder og koordinator i Greve Nord Projektets Job og Sundhedsbutik.

"Jeg startede selv som frivillig i en lille iværksættergruppe i det boligområde, hvor jeg bor, fordi vi så, at der var en del problemer. Der boede 21 forskellige nationaliteter, og det gav nogle gnidninger beboerne imellem, og der var også andre problemer som hærværk og utryghed, som vi gerne ville gøre noget ved. Det blev starten på næsten 15 års arbejde blandt andet med værestedet Pailletten i Sydhavnen med fokus på at skabe sammenhold og vækst ved at trække på beboernes mange ressourcer og gode engagement", siger Khadija Al Mohammadi.

Khadija Al Mohammadi har været ansat i Greve Nord Projektet siden efteråret 2010 på deltid, og hun fortsætter i den nye projektperiode på fuld tid. Efter en årrække som frivillig i Pailletten, overtog hun stillingen som projektleder for værestedet, der var en del af en boligsocial indsats i området.

Med den nye kasket på hovedet gik Khadija Al Mohammadi målrettet efter at få værestedet til at blive lokalt forankret i områdets kulturhus, så rigtig mange beboere kunne få glæde af tilbuddene.

"Jeg var jo nærmest gift med projektet, og jeg knoklede for at få gjort Pailletten til et sted, der kunne rumme alle slags beboere og med et bredt udvalg af aktiviteter. Men det var vigtigt, at folk selv tog ansvar for området. Jeg tror på, at for at skabe vækst i boligområder, skal man skabe den rette grobund, og et fælles, neutralt mødested er det første skridt, hvor udviklingen kan finde sted. Der begynder altid at spire nye idéer, når mennesker samles på kryds og tværs – uanset etnicitet", siger Khadija Al Mohammadi.

Engagement og motivation

Netop idéen med at skabe et aktivitetshus i et boligområde, hvor beboerne bare kan kigge forbi, hvis de har spørgsmål, eller hvis de skal have hjælp til ansøgninger, information om aktiviteter eller noget helt fjerde, er Khadija Al Mohammadi stor fortaler for. Selv om nogle mener, at det kan skabe isolation inden for boligområdets grænser.

"Der er et behov for at skabe et sted, hvor der foregår forskellige aktiviteter, for når det gælder mange beboere med anden etnisk baggrund end dansk, så kan de ofte ikke bare springe ud i samfundet og tage del. Mange skal starte op i trygge rammer, hvor de kan mødes med andre, deltage i forskellige aktiviteter og på den måde finde ud af, hvordan de kan bidrage til deres eget, lille samfund i boligområdet. De bliver fortrolige med mange af de muligheder, der er, og dermed også klar til at tage deres erfaringer med ud i det store samfund", forklarer Khadija Al Mohammadi og fortsætter:

"Faktisk bryder rigtig mange beboere med isolation i deres lejligheder, når der findes gode muligheder lige rundt om hjørnet for at få støtte og blive motiveret til at deltage i forskellige ting. Det kan dermed også have en positiv indflydelse på deres dansk, fordi de kommer ud blandt andre i forskellige sociale sammenhænge. I Job og Sundhedsbutikken sørger vi altid for at møde beboerne med muligheder og idéer i stedet for begrænsninger, for de skal selv mærke, hvor mange ressourcer de rent faktisk har".

Med øje for udvikling lægger Khadija Al Mohammadi vægt på, at den første integration sker der, hvor folk bor, og det er denne integration, der som regel bliver de første skridt til at skabe positive mennesker med masser af ressourcer og et område, der blomstrer.


Om Khadija:

• Khadija ville egentlig være sygeplejerske, og hun var også blevet optaget på sygeplejeskolen. Men på grund af sygdom måtte hun lægge studiet på hylden i et stykke tid, og da hun først var kommet i gang med det frivillige arbejde, fandt hun ud af, at det var integrationsarbejdet, der trak.

• Hun er uddannet sundhedsformidler i 2005 og efter en del løbende opgaver i Københavns Kommune, blev hun fast tilknyttet Sundhedshuset på Amager. Hun er også uddannet sundhedsvejleder 2007, der gennem coaching-forløb for max 6 personer ad gangen sætter fokus på at fastholde unge på deres ungdomsuddannelser og tager fat på ting, som de har det svært med.

• Khadija sidder i mange forskellige udvalg. Hun er blandt andet suppleant i Lokalrådet i Sydhavn, udvalgsmedlem på Center for familiepleje, en del af projektet Mødre & Døtre, der handler om kvinder i to kulturer, og så har hun været foredragsholder i mange år.

• Khadija er gift og har tre børn på 5, 15 og 19 år.


 

 


Bydelsmødre i udvikling


nadiatina - webAf: Marie Skjelbo Justesen, Greve Nord Projektet

De otte kvinder, der deltager i Greve Biblioteks Bydelsmødre-projekt, er nu over halvvejs igennem deres uddannelse.

Projektet uddanner kvinder med anden etnisk baggrund end dansk til at vejlede mødre i lokalsamfundet om blandt andet børneopdragelse, sundhed og det danske samfund.

Holdet af Bydelsmødre består af kvinder med blandt andet arabisk, pakistansk og afrikansk baggrund, men der er også en etnisk dansk kvinde med. Og det er kun en fordel.

"Vi har været inde omkring mange forskellige temaer i vores undervisning, og det har både givet os en stor viden og nogle konkrete redskaber, som vi kan bruge, når vi ønsker at hjælpe andre mødre. Jeg oplever ofte, at nogle kvinder med anden etnisk baggrund misforstår eller misfortolker den hjælp, som de blandt andet kan få fra det offentlige. Derfor betyder det meget, at én som mig kan træde til og se problematikken både fra deres side og fra den "danske" side", siger Nadia Ahmed, der har pakistansk baggrund og har boet i Danmark i 22 år.

Forskellighed er en styrke

Nadia Ahmed er et godt eksempel på en dygtig Bydelsmor. Hun har et ben i hver lejr og kan sætte sig ind i både de kulturelle og sproglige udfordringer, som mange kvinder med anden etnisk baggrund møder.

Tina Frederiksen er dog et andet eksempel på en dygtig bydelsmor.

"Jeg synes, at projektet lød spændende, og jeg synes, at jeg har meget at tilbyde andre kvinder. Jeg er selv mor, jeg kender det danske samfund, og så har jeg lyst til at hjælpe andre. Jeg har allerede hjulpet en afghansk familie i min opgang med lidt forskelligt, og jeg mener ikke, at den rette hjælp nødvendigvis bliver bedre af, at man har den samme baggrund", forklarer Tina Frederiksen.

Formålet med projektet er at tage de gode ressourcer i et lokalområde, hvilket de otte kvinder alle er, og give dem en god basis for at kunne hjælpe inden for forskellige områder baseret på 14 kursusgange.

Korpset kommer til at fungere som udgående mentorer, der tager hjem til de mødre i lokalområdet, der gerne vil have en hjælpende hånd.

Kvinderne kan ofte genkende mange af udfordringerne, da de alle er mødre, og de kan derfor videregive deres egne erfaringer og den viden, de har fået gennem projektet. Forskellighederne er fremtrædende men også et stort plus – det betyder, at de kan langt bredere ud.

Det kræver vilje og et personligt engagement

Både Tina Frederiksen og Nadia Ahmed synes, at projektet giver dem en god mulighed for at være der for andre, når der er tid og overskud til det.

"For mange kvinder kan det være et tabu at fortælle om de problemer, som de kæmper med, og det giver uden tvivl en tillid, at det er en anden kvinde med sammen baggrund, der træder til. Og når vi kommer ind i familien, kan vi møde hele familien og dermed se på helheden. Vi er alle forskellige, og vi kan bestemt alle bidrage med vores egne specifikke kompetencer", siger Nadia Ahmed.

Selv om Tina Frederiksen er etnisk dansk, kan hun sagtens sætte sig ind i mange af de problemstillinger, som mødre med anden etnisk baggrund gennemgår. Men det kræver et personligt engagement.

"Det er svært at være indvandrer i Danmark, og jeg synes, at vi alle skal tage ansvar. Jeg har tid og lyst til at hjælpe, og jeg kan bidrage med min viden, erfaringer og med min personlighed. Nogle gange kan jeg se, hvor det går skævt, og hvor det er muligt at bygge nogle broer, fordi jeg kender det danske system og den danske kultur", siger Tina Frederiksen.

Det første hold Bydelsmødre er færdiguddannet den 19. juni. Der bliver holdt en afslutningsceremoni, hvor de alle får tildelt deres diplomer.

 


Få hjælp til tasterne på Greve Bibliotek


Af: Greve Bibliotek

nethood p bibBiblioteket hjælper Greves borgere til at blive digitale

Flere og flere ting foregår på nettet - vi bestiller rejser, skyper med familien i udlandet, sender fødselsdagshilsner på facebook og melder flytning til posthuset.

Men ikke alle kan finde ud af at bruge en computer, og for dem bliver det sværere og sværere at følge med udviklingen.

Det vil biblioteket gøre noget ved. Siden juni 2011 har der hver fredag kl. 10.00 - 11.30 været åben it-café for begyndere på Biblioteket i Portalen. Her får borgerne hjælp til mus, tastatur, browsere og e-mail. Fra februar udvides åbningstiden til også at være tirsdage kl. 14.00 - 16.00.

"Biblioteket vil gerne bidrage til at forbedre borgernes digitale kompetencer ved at hjælpe dem med konkrete behov i forhold til job- og informationssøgning, brug af mail, webbank, offentlige services og sociale medier. Men vi har brug for frivillige hjælpere, der ved noget om IT og som har lyst til at hjælpe deres medborgere", siger kulturmedarbejder Lotte Tøstesen.

Den frivillige indsats er vigtigt

De frivillige kan som tak for deres indsats forvente en masse positiv feedback fra brugerne - det er en fantastisk ny verden, man er med til at åbne for dem. Bitten, som er en af it-caféens trofaste brugere fortæller:

"Mine børn har længe sagt, at jeg skulle se at komme i gang med at bruge en computer, men det var først, da jeg blev opmærksom på bibliotekets tilbud, at jeg tog mig sammen. Jeg er utroligt glad for den hjælpe, jeg har fået, og nu har jeg faktisk fået installeret trådløst internet derhjemme, så jeg kan gå på netbank og skrive mails til mine børnebørn".

En anden bruger, Randi Nielsen, fortæller, at selv om det går langsomt, lærer hun lidt nyt hver gang.

"I dag har jeg været inde på nettet og se den lille ny prinsesse og hvilke forestillinger der kommer i Tivoli til foråret og hvad de forskellige spisesteder derinde koster", siger hun.

Den åbne it-café er for alle borgere, der på en uformel og uforpligtende måde gerne vil lære mere om at bruge en computer. Man møder bare op, tilmelding er ikke nødvendig, og man må gerne medbringe sin egen computer.

Hvis man vil være frivillig hjælper eller vil høre mere om it-caféen, kan man kontakte kulturmedarbejder Lotte Tøstesen på tlf. 43 95 80 45.

 


Succesfuldt projekt skaber flere praktikpladser til unge


Askerd2-webAf: Marie Skjelbo Justesen

At finde en praktikplads skal ikke kun være de unges ansvar. Det mener Karin Parbst fra BRF-kredit, der igennem det sidste år har været projektleder på et landsdækkende projekt med fokus på uddannelse af unge med minoritetsbaggrund fra udsatte boligområder.

Unge fra Askerød har været en del af det succesfulde projekt. De unge er de mest magtesløse, når det handler om at finde praktikpladser, og projektet har bevist, at det er meget fordelagtigt, når samarbejdet om praktikpladserne udvides.

"Formålet med projektet har været at udvikle nye metoder til at skaffe praktikpladser til unge, og vi har fundet ud af, at jo flere parter, der tager ansvar for at få de unge ud, jo bedre resultater. Vi har samarbejdet med 14 boligorganisationer i landet, hvor BO-VEST har været én af dem, og netop boligorganisationerne har mange ressourcer at trække på", siger Karin Parbst og fortsætter:

Askerd1-web"De engagerer ofte forskellige entreprenørvirksomheder til f.eks. renoveringsarbejde i boligområderne, så hvorfor ikke sætte det som en klausul, at virksomhederne skal tage nogle unge fra området i enten praktik eller lære, mens de arbejder i området, hvis de kan?"

Dette samarbejde mellem bygherrerne, erhvervsskolerne og virksomhederne har vist sig at fungere rigtig godt, og i løbet af det år, projektet har været i gang, er hele 32 unge kommet i praktik, og to er kommet i fast arbejde.

Fælles ansvar

For Karin Parbst har det været en spændende proces, hvor opfordringen til at tænke anderledes er blevet taget godt imod. I Askerød har BO-VEST haft et samarbejde med virksomhedsformidler Lars Kure fra Greve Nord Projektet, der har fungeret som bindeled mellem de unge fra området og BO-VEST.

"De partnerskabsaftaler, som vi har lavet, har alle taget udgangspunkt i, hvad hvert enkelt byggeri har kunnet bære. Der har været meget fokus på dialog, og det har været frivilligt for virksomhederne – dog med et venligt pres til at være med til at tage ansvar", siger Karin Parbst.

Det er nødvendigt at skabe grobund for, at der bliver en holdningsændring på flere fronter, og at der bliver gjort op med den tilgang, hvor de unge selv står med hele ansvaret. Det handler ikke udelukkende om unge med pletter på straffeattesten, for det er ikke kun dem, der har problemer med at komme i praktik eller lære. Der er rigtig mange unge, der har behov for en hjælpende hånd.

"Forhåbentligt kan det nu blive til en norm, at der bliver lavet en partnerskabsaftale mellem boligorganisationer og de virksomheder, som de engagerer i området. Jeg har oplevet, at der generelt har været mange positive tilbagemeldinger fra alle sider, og det giver de unge fra boligområderne langt flere muligheder", siger Karin Parbst.

Integration har også udgjort en stor del af projektet, og det er primært unge med minoritetsbaggrund, der har fået praktikpladser gennem projektet.

 

Aktiviteter i Greve Nord
thors collage

Her kan du se alle de mange aktiviteter og tilbud, som vi har i Greve Nord.
Læs mere

Bankospil i hele 2017

banko - web

Kom og vær med - skriv dem i kalenderen med det samme

Læs mere her