Stærke afrikanske kvinder i dialog


Af: Marie Skjelbo Justesen, Greve Nord Projektet

Igennem det sidste år har Greve Nord Projektet været med til at skabe grundlaget for flere forskellige kvindegrupper i området, og det nyeste skud på stammen er et dialogforum for afrikanske kvinder.

I denne gruppe kommer kvinderne fra forskellige afrikanske lande, men deres ønske om at udvikle sig og lære mere om at leve i Danmark og være en del af det danske samfund er helt det samme. Det første møde blev afholdt tirsdag aften den 30. oktober i Børnehuset Nova, og det var en meget positiv oplevelse.

afrikansk kvinde - web

"Der er ingen tvivl om, at der er mange afrikanske kvinder her i området, der søger viden om at være kvinde og mor i Danmark. Mange af de afrikanske kvinder mangler et netværk, hvor de kan diskutere og udvikle sig sammen med andre, der står i samme situation. Så vi har et håb om, at vi med denne gruppe kan skabe et rum for dialog om netop disse emner. Der var syv kvinder og ni børn med til det første møde, og de kommer fra både Tanzania, Sierra Leone, DR Congo, Ghana, Elfenbenskysten og Uganda", forklarer projektleder i Job og Sundhedsbutikken Kira Gilling Hansen og fortsætter:

"Fælles for denne gruppe kvinder er, at de er enormt stærke og villige til at lære og forstå. De taler alle sammen nogenlunde dansk, og hovedparten er i job eller i gang med kuser, der skal bane vejen til en dansk uddannelse. Det var en spændende proces at være en del af det første møde, hvor der var en virkelig god stemning. Alle deltog i diskussionerne, og alle havde en mening om og idéer til, hvad dette forum skal bruges til".

Børneopdragelse på dansk

På trods af at kvinderne kommer fra forskellige afrikanske lande, findes der nogle kulturelle ligheder, der går på tværs af landegrænserne. Det var derfor muligt at finde mange fælles interesser og afsæt for temaer, der kan tages op på de kommende netværksmøder i kvindegruppen.

"Noget af det, som mange af kvinderne gerne ville vide mere om, var børneopdragelse. Vi kunne hurtigt se, at mange af disse kvinder selv er blevet opdraget med vold og magt, hvor opdragelse er lig med straf. Alle gav dog udtryk for, at de godt vidste, at man ikke måtte slå sine børn i Danmark, men selvom de ikke slår deres børn, fortalte de samsstemmende, at det var meget svært at vænne sig til at børnene svarede igen og gerne vil diskutere. Vores børn har lært at diskutere, og det ikke er det samme som at være respektløs og næsvis, men et sundhedstegn i en dansk kontekst", siger Kira Gilling Hansen.

Derfor kommer de første netværksmøder også til at handle om børn og teenagere, og hvordan man siger nej uden at straffe, og hvordan man bedst støtter sine børn i en dansk kontekst og agerer positiv rollemodel for sine børn. Netop denne usikkerhed omkring børneopdragelse i Danmark og de mange spørgsmål fra kvinderne var en af grundene til, at leder af Børnehuset Nova, Aase Mathiesen, tog det første skridt til sammen med Greve Nord Projektet til at forme en netværksgruppe.

Medbestemmelse og dialog

De kommende netværksmøder i den afrikanske kvindegruppe kommer dog ikke udelukkende til at bestå af oplæg fra fagpersoner, da det er tydeligt at mærke, at kvinderne hver især har mange ressourcer og meget at byde ind med.

"Det blev hurtigt klart for os, at alle disse kvinder hver især har en unik viden og en forståelse på tværs af alder og kultur, som de kan bruge indbyrdes i gruppen. Der var en skøn dynamik under hele mødet, og der var plads til både at give og tage imod gode råd fra hinanden. De kvindegrupper, som vi er med til at skabe, handler jo i virkeligheden om empowerment, hvor kvinderne via støtte og vejledning skal bruge hinanden aktivt", siger Kira Gilling Hansen og fortsætter:

"Det skal være hyggeligt at mødes, og kvinderne skal sætte deres eget præg på gruppen hele vejen igennem. Alle oplæg fra fagpersoner kommer til at være dialogbaserede, og det skal være med udgangspunkt i et emne, som alle kan relatere sig til. Vi er kommet rigtig godt fra start med denne gruppe, og det bliver spændende at se den vokse over de næste måneder både i omgang og i indhold".

Udover børneopdragelse ønsker kvinderne også at tage fat på emner som sundhed, familierådgivning, lære at manøvrere i det kommunale system, de gode madpakker, motion, job og uddannelse og lovgivning.

Vil du vide mere om den afrikanske kvindegruppe, så kontakt gerne Kira Gilling Hansen på tlf. 60 35 46 63 / Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..
 

Højtuddannede nydanskere er en vigtig ressource


Af: Marie Skjelbo Justesen, Greve Nord Projektet

Det er et stigende problem, at rigtig mange veluddannede nydanskere ender med at arbejde ufaglært, og der går en vigtig ressource tabt på denne måde. Nonprofitorganisationen Novum tilbyder skræddersyede kurser til netop denne målgruppe, så de bliver klædt ordentligt på til at kunne søge stillinger i Danmark, der passer til deres kompetencer – og der er rift om pladserne på de eftertragtede kurser.

novum

Greve Nord Projektets Job & Sundhedsbutik har indgået et samarbejde med Novum, og har i den forbindelse fået mulighed for at sende en beboer fra Askerød på kursus gennem en friplads. Nonprofitorganisationen arbejder ikke med integration, for det er nemlig vejledning og jobmuligheder, der er i fokus.

"I Novum arbejder vi for at synliggøre den gruppe af ressourcestærke og højtuddannede nydanskere, der gerne vil finde et arbejde, hvor de kan bruge deres kvalifikationer optimalt. Vi arbejder med brobygning, støtter og rådgiver vores kursister og forsøger at give dem et nuanceret billede af de muligheder, de har", forklarer Monica Purcarea, der er HR-konsulent hos Novum.

Hun er selv fra Rumænien, og har læst både sociologi og antropologi. Det var som frivillig, at Monica Purcarea fik kontakt med Novum, og hun kom efterfølgende med i bestyrelsen og har fra januar 2012 arbejdet som HR-konsulent.

En græsrodsorganisation

Novum blev etableret gennem en frivillig indsats i 2009 i Århus, og meget af arbejdet hviler stadig på en frivillig indsats. Organisationens logo består af en appelsin, der meget fint repræsenterer den gruppe af højtuddannede nydanskere, som de arbejder for at hjælpe – den kommer nemlig fra udlandet og er fuld af vitaminer. I dag har Novum 5 medarbejdere, omkring 700 medlemmer og fem virksomheder, der støtter og rådgiver.

"Vi fik støtte fra det tidligere integrationsministerium i juni sidste år til et projekt, der hedder Forskel gør en forskel, og som vi lige har afsluttet. Formålet var at få 15 højtuddannede nydanskere i arbejde – som passer til deres kvalifikationer - og aflive de myter, der er i erhvervslivet og i medierne om indvandrere. Det er gået over al forventning. Vi har afsluttet projektet to måneder før tid, og har fået 27 personer i relevant arbejde", siger Monica Purcarea.

Flere af personerne har fået arbejde i små og mellemstore virksomheder, der arbejder med eksport til deres oprindelseslande, hvor sprog og kulturforståelse er essentielt. Alle har udviklet sig til proaktive medarbejdere med stærke netværk.

Opkvalificering er nøgleordet

Novums kursus er et seks-ugers forløb, og deltagerne skal ansøge om at få en plads. Organisationen får omkring 100 ansøgninger, hvoraf 30 kommer til informationsmøde, og herefter udvælges der 15 personer til hvert kursus. På sigt er det organisationens ønske, at kunne afvikle endnu flere kurser, når nu efterspørgslen er så stor.

"På vores opkvalificeringskurser arbejder vi på at udvikle blandt andet personlige kompetencer som f.eks. salg af og præsentation af sig selv og opbygge selvtillid, så de kan betragte forskellighed som styrke, og vi har fokus på afklaring af kompetencer gennem coaching. Derudover tager vi også fat på den organisatoriske opbygning af de fleste virksomheder. Vi arbejder også med udvikling af kursisternes faglige kompetencer, hvor vi sætter fokus på opbygning af CV'er, brug af netværk og sociale medier i jobsøgningen. Og sidst men ikke mindst arbejder vi med tværkulturelle kvalifikationer", siger Charles Kinga, der er projektleder og underviser på Novums kurser, og fortsætter:

"Formålet er at synliggøre denne gruppe mennesker, for de sidder alle sammen med en unik viden, der er meget brugbar i mange danske virksomheder. Men det handler lige så meget om at styrke kursisterne i deres tro på dem selv. Hvis de vil det, så kan de det. Det handler ikke om integration men om karriereafklaring".

Charles Kinga er selv tidligere kursist hos Novum og blev headhuntet som underviser. Han er fra Kenya og har læst Afrikastudier, journalistik og sprog både i Indien og i København.


Fakta om Novum:

• Novums arbejde er primært støttet gennem projektmidler blandt andet fra Arbejdsmarkedsstyrelsen og Den Lokale Beskæftigelsesråd (LBR).

• Alle Novums kurser foregår på dansk, og det er derfor en forudsætning, at deltagerne kan tale og skrive dansk.

• Det er især små og mellemstore virksomheder, som Novum samarbejder med, og primært eksportvirksomheder. Novums kursister har også fået arbejde i f.eks. Danida eller andre projekter, der arbejder med udvikling, og hvor sprog og kultur spiller en stor rolle.

• Det er en del af Novums videre strategi også at kunne tilbyde kurser i flere andre danske storbyer, at få lavet et regulært rådgivningscenter og få skabt en database med et udvidet netværk.

• Du kan læse mere om Novums arbejde på www.novum-net.dk


 

 


Bogholder blev til SUSO-hjælper


cimg0413Af: Marie Skjelbo Justesen, Greve Nord Projektet

Det hele var klart til, at Fatima Ahmjane, der er uddannet inden for regnskab og økonomi i Marokko, kunne fortsætte sin uddannelse her i Danmark. Hun havde allerede fået godkendt sine papirer og var blevet optaget på en økonomiuddannelse.

Men sådan skulle det ikke gå. Efter to måneders sprogpraktik på Møllehøj Plejecenter i Karlslunde ved Fatima Ahmjane nu, at hun skal være Social- og Sundhedshjælper.

"Jeg ved, at jeg har fundet lige det, som jeg gerne vil lave her på Møllehøj. Jeg har arbejdet med økonomi i syv år i Marokko, men det var jo bare tal. Her handler det om omsorg og kærlighed til andre mennsker. Som sosu-hjælper kan jeg give mere ved at hjælpe de ældre med at have det godt. Jeg har været i sprogpraktik og er lige blevet ansat med løntilskud, og jeg håber, at jeg kan blive her indtil jeg skal begynde på SUSO-skolen til vinter. Det er svært at komme ind, så det er vigtigt, at jeg får erfaring, inden jeg søger ind", siger Fatima Ahmjane.

cimg0415Vejen til Møllehøj startede med, at Fatima Ahmjane opsøgte Job og Sundhedsbutikken i Askerød, hvor de første skridt med at indsamle papirer og afklare muligheder blev taget. Sprogpraktikken blev en realitet i et tæt samarbejde med Greve Kommunes virksomhedskonsulent Kaj Rindom Nielsen,

"Da jeg mødte Fatima, vidste jeg med det samme, at hun ville trives på Møllehøj, for alle medarbejdere er åbne og rummelige. Det er også vigtigt, at sprogpraktikanterne ikke bare bliver placeret i et hjørne, men at de bliver en del af dagligdagen, selv om det nogle gange kræver lidt ekstra – og det er de rigtig gode til på Møllehøj", siger Kaj Rindom Nielsen.

De ansatte i Jobbutikken har et godt samarbejde med Jobcentret, og de mange gode resultater aldrig var kommet i hus uden. Jobbutikken er nemlig ikke en myndighed og har ikke beføjelser til at lave løntilskud.

Et plejecenter med fokus på inklusion og rummelighed

Gruppeleder på Møllehøj Yvonne Herzberg fandt en praktikplads til Fatima Ahmjane i Birkehuset, og den beslutning er hun glad for.

"En sprogpraktik er jo egentligt et midlertidigt stop, men vi er rigtig glade for, at vi kan få lov til at beholde Fatima. Hun har nogle naturlige kompetencer og en ro omkring sig, og hendes interesse for faget viser jo, at hun virkelig gerne vil være med til at gøre en forskel for vores beboere", siger Yvonne Herzberg, og fortsætter:

"I løbet af praktikken er der meget fokus på sprog, og den faglige indsigt kommer også ved den sociale kontakt mellem Fatima og beboerne. Vi lægger stor vægt på det sociale, og samvær omkring forskellige aktiviteter fylder meget. Derfor har beboerne også hjulpet Fatima ved for eksempel at spille Danmarks-spillet med hende, så hun også lærer en masse, mens hun her".

På Møllehøj arbejder alle efter devisen, at plejecenteret skal være et godt sted at leve, bo og arbejde, og det mener Fatima Ahmjane bestemt også, at centeret lever op til.

"Jeg er meget glad for at være her, og alle har været rigtig søde og imødekommende. Jeg føler mig heldig at være her og er altid fuld af energi, når jeg er på arbejde. Selv om jeg har to små børn der hjemme, føler jeg mig ikke stresset, når jeg kommer hjem fra arbejde. Det er dejligt at være aktiv og hjælpe andre", siger Fatima Ahmjane.

 


En hjælpende hånd gør en forskel


adnnanAf: Marie Skjelbo Justesen, Greve Nord Projektet

Det er stadig meget svært at finde lærepladser til de mange unge, der gerne vil have en håndværksfaglig uddannelse. For 21-årige Adnnan Hassan var det også svært, men han var fast besluttet på at følge sin drøm om at blive VVS-montør.

På trods af modgang er han netop færdiguddannet med flidspræmie og har fået tilbudt et tre-måneders vikariat hos sin tidligere mester.

Der bliver banket på mange døre, lavet mange telefonopkald og sendt et hav af ansøgninger ud hver dag, når unge kæmper for at få deres drømme-læreplads. Det kræver hårdt arbejde, og Adnnan Hassan ved, at det vigtigste er ikke at give op og at tage imod den hjælp, man kan få.

"Jeg er glad for, at jeg kæmpede for at få min læreplads, for det er så fedt at stå med mit svendebrev og et job nu. Da jeg begyndte at søge efter en læreplads i 2008, var jeg rigtig engageret, og jeg tror, at jeg har sendt over 100 ansøgninger af sted. Men det er nemt at køre sur i det, og der er rigtig mange, der giver op, når de har søgt i et par måneder, og der ikke kommer noget ud af det", siger Adnnan Hassan og fortsætter:

"Jeg vidste bare, at jeg ikke ville give op, så jeg gik hen i Jobbutikken og talte med Kira, og hun har givet mig den bedste hjælp. Kira var som en coach, der fortalte mig alt det, jeg kunne gøre, og hun var meget tålmodig. Hun hjalp mig med ansøgningerne, og så ringede hun til alle dem, som hun troede kunne hjælpe."

Motivation betyder meget

Tit er det lidt ekstra hjælp, der kan gøre en forskel, og Job og Sundhedsbutikken kan assistere med input til ansøgninger, kontakt til Jobcentret og den positive opbakning, der skal til, når det hele er lidt svært.

"Adnnan er et meget fint eksempel på, at det kan lykkes, hvis man virkelig knokler for det. Men det er svært, og mange bliver meget demotiverede, når der ikke kommer et resultat ud af de mange anstrengelser. Lige i tilfædet med Adnnan var vi flere medarbejdere ind over, og vi var lige ved at give op efter mange afslag og en finanskrise, der rasede", forklarer Kira Gilling Hansen, der er projektleder i Greve Kommune og tilknyttet Job og Sundhedsbutikken og fortsætter:

"I sidste time var vi så heldige, at Charlie Gornitzka, som var udlånt af Jobcentret til at hjælpe os i Jobbutikken, satte sit netværk i spil, og det blev adgangsbilletten til en læreplads. Det bekræfter i øvrigt de statistikker, der hævder, at langt de fleste lærepladser og jobs bliver besat via netværk, men når man så ikke har de netværk og kontakter selv, er man dobbelt udfordret".

Heldigvis er der flere, der klarer sig godt

Adnnan Hassan er en af de mange unge i Askerød, som har gjort alt det rigtige, men som alligevel har været udfordret, da han skulle søge læreplads og senere et fast job som montør.

"Han er bestemt en rollemodel for andre unge, men det er også vigtigt at fremhæve, at vi kender mange unge som Adnnan, som tager uddannelser, laver frivilligt arbejde og får et job bagefter. Alle de mange unge, der kører den lige linje og gør en stor indsats for at få fodfæste på arbejdsmarkedet, hører vi bare ikke om i aviserne, og det er ærgerligt", siger Kira Gilling Hansen.

At det betyder noget med lidt ekstra hjælp, er også en af konklusionerne i Jobcenter Københavns pilotprojekt "Fokus på elevpladser", der har kørt fra maj 2011 til januar 2012. Mange elever mangler et sted, hvor de kan blive støttet og motiveret i ansøgningsprocessen, og netop denne støtte kan sikre, at alle muligheder bliver afprøvet og dermed forhindre, at eleven giver op.

Adnnan Hassan afsluttede sin uddannelse i marts 2012 med en flidspræmie og et 10-tal på svendebrevet. Han er allerede blevet kontaktet af et andet VVS-firma, der muligvis er interesseret i at hyre ham, når hans vikariat er slut.

 


Portræt: Vejleder med øje for integration og udvikling


khadijaAf: Marie Skjelbo Justesen, Greve Nord Projektet

Integration og fokus på hvordan menneskers ressourcer kan udvikles bedst muligt, har altid været centralt i Khadija Al Mohammadis arbejde.

Hendes store erfaring inden for vejledning om job og uddannelse, koordinering af sundhedsrelaterede aktiviteter og etablering af beboernetværk sørgede for, at hun lynhurtigt fik nok at se til som vejleder og koordinator i Greve Nord Projektets Job og Sundhedsbutik.

"Jeg startede selv som frivillig i en lille iværksættergruppe i det boligområde, hvor jeg bor, fordi vi så, at der var en del problemer. Der boede 21 forskellige nationaliteter, og det gav nogle gnidninger beboerne imellem, og der var også andre problemer som hærværk og utryghed, som vi gerne ville gøre noget ved. Det blev starten på næsten 15 års arbejde blandt andet med værestedet Pailletten i Sydhavnen med fokus på at skabe sammenhold og vækst ved at trække på beboernes mange ressourcer og gode engagement", siger Khadija Al Mohammadi.

Khadija Al Mohammadi har været ansat i Greve Nord Projektet siden efteråret 2010 på deltid, og hun fortsætter i den nye projektperiode på fuld tid. Efter en årrække som frivillig i Pailletten, overtog hun stillingen som projektleder for værestedet, der var en del af en boligsocial indsats i området.

Med den nye kasket på hovedet gik Khadija Al Mohammadi målrettet efter at få værestedet til at blive lokalt forankret i områdets kulturhus, så rigtig mange beboere kunne få glæde af tilbuddene.

"Jeg var jo nærmest gift med projektet, og jeg knoklede for at få gjort Pailletten til et sted, der kunne rumme alle slags beboere og med et bredt udvalg af aktiviteter. Men det var vigtigt, at folk selv tog ansvar for området. Jeg tror på, at for at skabe vækst i boligområder, skal man skabe den rette grobund, og et fælles, neutralt mødested er det første skridt, hvor udviklingen kan finde sted. Der begynder altid at spire nye idéer, når mennesker samles på kryds og tværs – uanset etnicitet", siger Khadija Al Mohammadi.

Engagement og motivation

Netop idéen med at skabe et aktivitetshus i et boligområde, hvor beboerne bare kan kigge forbi, hvis de har spørgsmål, eller hvis de skal have hjælp til ansøgninger, information om aktiviteter eller noget helt fjerde, er Khadija Al Mohammadi stor fortaler for. Selv om nogle mener, at det kan skabe isolation inden for boligområdets grænser.

"Der er et behov for at skabe et sted, hvor der foregår forskellige aktiviteter, for når det gælder mange beboere med anden etnisk baggrund end dansk, så kan de ofte ikke bare springe ud i samfundet og tage del. Mange skal starte op i trygge rammer, hvor de kan mødes med andre, deltage i forskellige aktiviteter og på den måde finde ud af, hvordan de kan bidrage til deres eget, lille samfund i boligområdet. De bliver fortrolige med mange af de muligheder, der er, og dermed også klar til at tage deres erfaringer med ud i det store samfund", forklarer Khadija Al Mohammadi og fortsætter:

"Faktisk bryder rigtig mange beboere med isolation i deres lejligheder, når der findes gode muligheder lige rundt om hjørnet for at få støtte og blive motiveret til at deltage i forskellige ting. Det kan dermed også have en positiv indflydelse på deres dansk, fordi de kommer ud blandt andre i forskellige sociale sammenhænge. I Job og Sundhedsbutikken sørger vi altid for at møde beboerne med muligheder og idéer i stedet for begrænsninger, for de skal selv mærke, hvor mange ressourcer de rent faktisk har".

Med øje for udvikling lægger Khadija Al Mohammadi vægt på, at den første integration sker der, hvor folk bor, og det er denne integration, der som regel bliver de første skridt til at skabe positive mennesker med masser af ressourcer og et område, der blomstrer.


Om Khadija:

• Khadija ville egentlig være sygeplejerske, og hun var også blevet optaget på sygeplejeskolen. Men på grund af sygdom måtte hun lægge studiet på hylden i et stykke tid, og da hun først var kommet i gang med det frivillige arbejde, fandt hun ud af, at det var integrationsarbejdet, der trak.

• Hun er uddannet sundhedsformidler i 2005 og efter en del løbende opgaver i Københavns Kommune, blev hun fast tilknyttet Sundhedshuset på Amager. Hun er også uddannet sundhedsvejleder 2007, der gennem coaching-forløb for max 6 personer ad gangen sætter fokus på at fastholde unge på deres ungdomsuddannelser og tager fat på ting, som de har det svært med.

• Khadija sidder i mange forskellige udvalg. Hun er blandt andet suppleant i Lokalrådet i Sydhavn, udvalgsmedlem på Center for familiepleje, en del af projektet Mødre & Døtre, der handler om kvinder i to kulturer, og så har hun været foredragsholder i mange år.

• Khadija er gift og har tre børn på 5, 15 og 19 år.


 

 


Bydelsmødre i udvikling


nadiatina - webAf: Marie Skjelbo Justesen, Greve Nord Projektet

De otte kvinder, der deltager i Greve Biblioteks Bydelsmødre-projekt, er nu over halvvejs igennem deres uddannelse.

Projektet uddanner kvinder med anden etnisk baggrund end dansk til at vejlede mødre i lokalsamfundet om blandt andet børneopdragelse, sundhed og det danske samfund.

Holdet af Bydelsmødre består af kvinder med blandt andet arabisk, pakistansk og afrikansk baggrund, men der er også en etnisk dansk kvinde med. Og det er kun en fordel.

"Vi har været inde omkring mange forskellige temaer i vores undervisning, og det har både givet os en stor viden og nogle konkrete redskaber, som vi kan bruge, når vi ønsker at hjælpe andre mødre. Jeg oplever ofte, at nogle kvinder med anden etnisk baggrund misforstår eller misfortolker den hjælp, som de blandt andet kan få fra det offentlige. Derfor betyder det meget, at én som mig kan træde til og se problematikken både fra deres side og fra den "danske" side", siger Nadia Ahmed, der har pakistansk baggrund og har boet i Danmark i 22 år.

Forskellighed er en styrke

Nadia Ahmed er et godt eksempel på en dygtig Bydelsmor. Hun har et ben i hver lejr og kan sætte sig ind i både de kulturelle og sproglige udfordringer, som mange kvinder med anden etnisk baggrund møder.

Tina Frederiksen er dog et andet eksempel på en dygtig bydelsmor.

"Jeg synes, at projektet lød spændende, og jeg synes, at jeg har meget at tilbyde andre kvinder. Jeg er selv mor, jeg kender det danske samfund, og så har jeg lyst til at hjælpe andre. Jeg har allerede hjulpet en afghansk familie i min opgang med lidt forskelligt, og jeg mener ikke, at den rette hjælp nødvendigvis bliver bedre af, at man har den samme baggrund", forklarer Tina Frederiksen.

Formålet med projektet er at tage de gode ressourcer i et lokalområde, hvilket de otte kvinder alle er, og give dem en god basis for at kunne hjælpe inden for forskellige områder baseret på 14 kursusgange.

Korpset kommer til at fungere som udgående mentorer, der tager hjem til de mødre i lokalområdet, der gerne vil have en hjælpende hånd.

Kvinderne kan ofte genkende mange af udfordringerne, da de alle er mødre, og de kan derfor videregive deres egne erfaringer og den viden, de har fået gennem projektet. Forskellighederne er fremtrædende men også et stort plus – det betyder, at de kan langt bredere ud.

Det kræver vilje og et personligt engagement

Både Tina Frederiksen og Nadia Ahmed synes, at projektet giver dem en god mulighed for at være der for andre, når der er tid og overskud til det.

"For mange kvinder kan det være et tabu at fortælle om de problemer, som de kæmper med, og det giver uden tvivl en tillid, at det er en anden kvinde med sammen baggrund, der træder til. Og når vi kommer ind i familien, kan vi møde hele familien og dermed se på helheden. Vi er alle forskellige, og vi kan bestemt alle bidrage med vores egne specifikke kompetencer", siger Nadia Ahmed.

Selv om Tina Frederiksen er etnisk dansk, kan hun sagtens sætte sig ind i mange af de problemstillinger, som mødre med anden etnisk baggrund gennemgår. Men det kræver et personligt engagement.

"Det er svært at være indvandrer i Danmark, og jeg synes, at vi alle skal tage ansvar. Jeg har tid og lyst til at hjælpe, og jeg kan bidrage med min viden, erfaringer og med min personlighed. Nogle gange kan jeg se, hvor det går skævt, og hvor det er muligt at bygge nogle broer, fordi jeg kender det danske system og den danske kultur", siger Tina Frederiksen.

Det første hold Bydelsmødre er færdiguddannet den 19. juni. Der bliver holdt en afslutningsceremoni, hvor de alle får tildelt deres diplomer.

 

Aktiviteter i Greve Nord
thors collage

Her kan du se alle de mange aktiviteter og tilbud, som vi har i Greve Nord.
Læs mere

Bankospil i hele 2017

banko - web

Kom og vær med - skriv dem i kalenderen med det samme

Læs mere her