Greves ældre er blevet digitale


Udviklingsprojektet MIT-Ældre har gennem de seneste fire år motiveret og vejledt de ældre borgere. I dag kan Inger Nielsen fx selv betale restskat med computeren

Af Greve kommune og Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

”Vi er meget glade for alt det, som vi har lært. Det gør det meget lettere for os at ordne tingene selv. Vi har bl.a. lært at bruge netbanken, SKAT, e-boks, Nem-ID osv.,” fortæller Inger Nielsen.
”Ja, og vi har da også lært at skrive mails nu. Vi har også brugt det meget ift. de mange indkaldelser til hospitalsbesøg fra Region Sjælland. Det kommer jo også kun på computeren nu,” fortsætter hendes mand Benny Nielsen.
Inger Nielsen på 76 år og hendes mand Benny Nielsen på 75 fra Askerød er to af de borgere, der har benyttet sig af MIT-Ældres tilbud om at komme i IT café og lære, hvordan man bruger fx Nem-ID, e-boks, digital signatur m.m. De er kommet fast nede i IT Cafeen i Stamhuset i Askerød i halvandet år, og det har de været rigtig glade for.
ITaeldre2”Det er den bedste vejledning, man kan få. Vejlederne har altid tid til at svare på spørgsmål, og de forklarer det meget pædagogisk og rolig måde, så man kan følge med og lære det selv. Vi har altid følt os velkommen, og der er ingen dumme spørgsmål,” fortæller Inger Nielsen, der også flere gange har haft besøg af den ene vejleder, EDB-Erik, i hjemmet i Askerød, hvis der har været problemer med computeren.

Stor succes

Det er Greve Kommune, der har kørt udviklingsprojektet MIT-Ældre, der har til formål at hjælpe og rådgive Greve-borgere over 60 år, så de selv kan anvende de digitale løsninger og krav, som der kommer flere og flere af i disse år. Projektet har vist sig at være en stor succes.
Greve Kommune vurderer, at omkring 30 procent af de ældre var digitale, da projektet startede i 2012. Da projektet sluttede i juni 2016, er vurderingen, at hele 83 procent af de ældre borgere var blevet mere digitale. På bare fire år har projektet altså mere end fordoblet antallet af digitale ældre, og det glæder borgmester, Pernille Beckmann.
”Hele vores samfund bliver mere og mere digitalt for hvert år. Det stiller krav til vores IT-færdigheder. Derfor er det rigtig positivt, at så mange af vores ældste borgere nu har fundet fodfæste i den digitale verden,” siger hun.

ITaeldre1Fra Dankort til SKAT

Inger og Benny Nielsen glæder sig over muligheden. Det betyder nemlig, at de nu kan klarer flere ting selv uden at skulle kører rundt.
”Vi behøver fx ikke køre i banken mere, nu kan det hele jo ordnes fra computeren. Vi fik besked fra SKAT om, at vi skulle betale lidt restskat. Først kørte vi ned til Borgerservice, men de sagde, at det ikke var deres bord. Så satte vi os hjem foran computeren sammen og fandt vi ud af, hvordan det skal gøres. Så betalte vi bare med Dankortet med det samme. Det var en dejlig succesfølelse, at man selv kunne klare det,” fortæller Inger Nielsen.

Hjælp til selv at kunne og ikke mindst at føle sig tryg ved at benytte de nye digitale processer har været et af formålene med IT-vejledningen. Vejledningen blev udført af frivillige i borgernes eget hjem eller på IT-caféer, og den tog udgangspunkt i den enkelte borgers interesser og behov i hverdagen. Det var med til at gøre IT så relevant og meningsfuldt som muligt.
”Det er meget forskelligt, hvad folk beder om hjælp til. For nogen er det første gang, at de overhovedet sidder foran en computer, og så tager vi den helt fra bunden og forklarer, hvordan tastaturet og musen fungerer. Andre har ret godt styr på det, men kan fx have behov for hjælp til at få sat deres e-boks rigtigt op, så de kan komme ind og læse beskederne fra kommunen,” forklarer EDB-Erik, der er en af de frivillige vejledere fra IT-Cafeen i Askerød.

Greve Nord Projektet har tidligere været på besøg i den velbesøgte IT-Café i Askerød. Du kan læse mere fra det besøg her
IT cafe 4

Ingers computer, Bennys iPad

Inger og Benny Nielsen har både en computer og en iPad, som de kan bruge til de forskellige ting. Helt tilfældigt er det blevet sådan, at de er bedst til at bruge hver deres maskine.
Mens Inger Nielsen foretrækker at bruge computeren, når hun skal ordne sagerne på internettet, så foretrækker Benny Nielsen iPaden.
”Du er helt klart bedst med computeren, men jeg har overhalet dig med iPaden,” griner Benny og fortsætter:
”Jeg bruger den også nogle gange til fx at læse netaviser og nyheder på. Men alle de vigtige papirer, budgetter osv. dem printer vi stadig ud og lægger i mapper. Det kan vi nu engang bedst lide, selvom det måske er lidt gammeldags,” siger han.

Stadig mulighed for IT-vejledning

Selvom MIT-Ældre vejledningen er slut, er der stadig mulighed for at få vejledning i IT og computeren. På Greve Bibliotek tilbydes der en åben og gratis IT-café, hvor alle borgere er velkommen til at komme forbi. Du kan læse meget mere om bibliotekets IT-Café på bibliotekets hjemmeside her
Ligeledes tilbyder ÆldreSagen i Greve gratis vejledning i IT, og det kræver ikke, at man er medlem af Ældre sagen. Du kan kontakte IT-koordinatoren på 24 81 86 60 mandag til torsdag mellem kl. 10.00-14.00, så kan vedkommende hjælpe dig videre. Hvis borgeren ikke har mulighed for at komme til en af de faste IT-cafeer, er der mulighed for hjemmevejledning.

Masser af gode erfaringer

MIT-Ældre har netop udgivet en rapport med sine erfaringer inden for motivation og rekruttering af borgere, samarbejde med frivillige og partnerskab mellem en frivillig organisation og en kommune. Det kan du læse mere om her


Integrations Pionererne fik diplomer og ros af borgmesteren


Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Stoltheden lyste ud af de ti nyuddannede Integrations Pionerer, da de fik overrakt deres diplomer af borgmesteren. For flere af dem blev oplevelsen også foreviget med selfies

Der var op til flere førstegangsoplevelser for de ti kvinder, der torsdag formiddag fik overrakt deres diplomer og nu kan kalde sig uddannede Integrations Pionere.
Det var både første gang, at de var i Byrådssalen og første gang, at de mødte borgmesteren og trykkede hende i hånden.
Kvinderne er alle tyrkiske eller kurdiske mødre fra Greve Nord, og de var på besøg hos borgmesteren for at få overrakt de diplomer, der viser, at de har afsluttet og bestået integrations- og rollemodelskurset Integrations Pionererne.
Greve Nord Integrations Pionererne13Ceremonien startede med, at borgmester Pernille Beckmann inviterede kvinderne indenfor i Byrådssalen, hvor hun holdt en inspirationstale for dem. Hun roste dem for deres store indsats på kurset, hvis formål er at give kvinderne en bred viden om det danske samfund og en række værktøjer, som de kan bruge til at skabe et endnu bedre liv for sig selv og deres familier i Danmark.

Greve Nord Integrations Pionererne1

I har et ansvar

Hun gjorde det også klart, at det er vigtigt, at kvinderne tager et ansvar for sig selv og deres familier for at blive en mere integreret del af Danmark og samfundet.
”I Danmark har kvinder stemmeret. Vi har ret til alt det, som mænd har, og vi har mulighederne. Men det forpligter også. Det forpligter os som kvinder til at bruge de muligheder. Vi skal have en uddannelse og et arbejde, og vi skal bidrage til samfundet på lige vilkår som mændene. Uddannelse er meget vigtigt, og her i Greve har vi behov for, at I også får en uddannelse, så I kan være gode rollemodeller for jeres børn og vise dem, at både mor og far arbejder,” forklarede hun, mens kvinderne nikkede genkendende.
Fællesskab var også i fokus i borgmesterens tale, og hun opfordrede kvinderne til at åbne mere op.
”Vi skal være et vi, og ikke et jer og os. Det er alles ansvar, at vi lærer hinanden bedre at kende, så vi kan få nedbrudt de fordomme, der ligger på hver side. Det sker bl.a. via sproget, og derfor er det så uendelig vigtigt, at I taler dansk, ikke kun på sprogskolen, men også i hjemmet med jeres familier. Vi skal alle blive bedre til at blande os med hinanden,” sagde hun.

Previous ◁ | ▷ Next

Vi har lært meget

I alt har 12 kvinder bestået denne tredje runde af Integrations Pionerkurset, og en af de kvinder, der nu kan kalde sig Integrations Pioner er 44-årige Gülsüm Akkoyun, der er kurder fra Tyrkiet. Hun kom til Danmark for 20 år siden og bor sammen med sine tre børn og sin mand i Askerød.
”Jeg er meget glad for, at jeg har været med. Det har været et helt fantastisk kursus, hvor vi har lært rigtig meget og fået tingene nuanceret og genopfrisket. Fx har vi talt meget om børneopdragelse, og hvor vigtigt det er, at man giver sine børn faste rammer og tryghed, men også frihed til at leve som børn gør i Danmark,” siger hun og fortsætter:
”Jeg er selv blevet mere opmærksom på, hvor vigtigt det er, at alle mine børn får samme forudsætninger. I vores kultur kan der godt være forskel på, hvordan man opdrager drenge og piger, men jeg har lært, at det er vigtigt, at de får samme muligheder,” forklarer hun.

Greve Nord Integrations Pionererne3Tid til selfies

Kvinderne var meget stolte over at møde borgmesteren, og derfor blev dagen også foreviget med en række selfies og billeder.
"Jeg har set hende flere gange til arrangementer, men jeg har aldrig mødt hende i virkeligheden. Hun er en rigtigt sød og meget klog dame, synes jeg. Jeg har glædet mig til at møde hende rigtigt, og jeg glæder mig til at fortælle mine børn og mand om, at vi har været inde på hendes kontor, og vise dem både diplomet og billederne," smiler Gülsüm Akkoyun lidt forlegent.
Integrations Pionerkurset er udarbejdet og udført af den boligsociale indsats Greve Nord Projektet i samarbejde med oplægsholdere fra bl.a. Greve Rusmiddelcenter, Gadeteamet og Sundhedsformidlerne og er finansieret af en af Socialministeriets puljer. Det 10 uger lange kursus indeholder undervisning indenfor temaerne sundhed, familieliv og samfundet, og kvinderne bliver bl.a. undervist i rettigheder og demokrati, kost og motion, børneopdragelse og forældrerollen, krop og psyke og forpligtigelser som forælder og som borger i Danmark.

Del jeres viden

En essentiel del af kurset består ligeledes i, at kvinderne nu skal dele al deres nye viden med andre borgere, der har stået eller står i samme situation og ikke kender eller forstår de danske normer og kulturer.
Greve Nord Integrations Pionererne14
"Kvinderne skal bringe den nye viden med videre og dele forståelsen og redskaberne. På den måde bliver kvinderne pionerer indenfor de udfordringer, som de selv og deres netværk har oplevet mht. integration i Danmark. De bliver rollemodeller, og det betyder en forbedring for hele familien, for det hjælper også familiens børn og unge tættere på det danske samfund og levevis," forklarer Gitte Henningsen, der er familievejleder i Greve Nord Projektet og underviser på kurset.

Du kan læse mere om Integrations Pioner kurset her

Du kan også læse Hanans personlige fortælling her. Hun blev som en af de første kvinder fra området uddannet Integrations Pioner i 2015

Mødrene er nøje udvalgte pionere

De tyrkiske mødre er det seneste hold af uddannede Integrations Pionerer i Greve Nord. Tidligere har også en gruppe af arabisketalende mødre bestået kurset, og det er et meget bevidst valg, at det netop er mødrene, man har valgt at tilbyde kurset.
Mødrene er udvalgt som pionerer for deres familier, men også for deres netværk.
"En vigtig del af kurset er, at kvinderne skal bringe den nye viden med videre ud i deres egen familie og deres netværk og dele forståelsen og redskaberne blandt vores andre tosprogede borgere. Den viden og redskaber, som kvinderne får, betyder en forbedring for hele familien, for det hjælper også familiens børn og unge tættere på det danske samfund og levevis. Det handler om at sætte en stopper for nogle af de misforståelser og fejlinformationer, der har kørt i flere generationer" forklarer Gitte Henningsen.
"Med de i alt 25 kvinder i den arabisktalende og tyrkisktalende borgergruppe kommer vi langt ud til de tosprogede borgere her i Greve Nord. Deltagerne er bl.a. udvalgt, da det er en målgruppe, som vi i forvejen arbejder tæt med, og som vi ved, vil være gode og respekterede rollemodeller i deres netværk. Så vi kan hjælpe flere familier end kun dem, der deltager i kurset," fortsætter hun.

Du kan læse mere om Integrations Pioner kurset her

Du kan også læse Hanans personlige fortælling her. Hun blev som en af de første kvinder fra området uddannet Integrations Pioner i 2015


De tyrkiske mødre på skolebænken


Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Det tredje hold af Integrations Pionerer er i disse dage i gang med at blive uddannede rollemodeller. Denne gang er det områdets tyrkiske mødre, der har fået muligheden

Der er fuld koncentration hos damerne, der lytter og flere nikker genkendende til, hvad oplægsholderen fortæller. Undervejs kommer de med spørgsmål og kommentarer fra deres eget liv, hvillet skaber en god debat.
Vi er taget med på Integrations Pioner kursus, og temaet for dagen er Familie & Samfund, hvor kvinderne bl.a. skal lære og tale om aktiv integration, demokrati, kommune, rettigheder, pligter osv.
Dagens kursusundervisning foregår som altid i lokalet i Café Ask ved siden af Aktivitetshuset i Askerød, og der er fyldt godt op med tyrkiske kvinder, der gerne vil lære.
webtyrkiskhold1Der er 15 deltagere på dette tredje hold af Integrations Pionerer, og ligesom ved de to foregående hold er alle deltagerne mødre, der bor i Greve Nord.
Kvinderne har meldt sig frivilligt til kurset, fordi de gerne vil have ny viden og indsigt i det danske samfund og den danske kultur, som de kan bruge til at skabe et endnu bedre liv for sig selv og deres familier her i landet. En af deltagerne er kurdiske Nevim Sahin, der bor i Gersagerparken sammen med sin 23-årige søn og sin mand, og hun er meget begejstret for kurset.
”Det er et rigtig godt kursus, hvor vi lærer en masse nyt om verden, kroppen, børn og familier. Nogle af tingenen vidste jeg godt i forvejen, men jeg har også lært nye ting. Fx har vi hørt om regler i samfundet, demokrati og rettigheder,” fortæller Nevim, der har yderligere to voksne sønner, der er flyttet hjemmefra og har taget lange uddannelser.

Søstre på kursus

Nevim Sahin er 51 år, og hun kom til Danmark i 1989 fra Tyrkiet. Med på Integrations Pioner kurset er også hendes ældre søster Sevim Sahin, og gennem undervisningen om kost har de to søstre bl.a. lært, hvornår ens krop har bedst af at spise.
”Det var meget interessant. Ens mave er mest aktiv mellem kl. 9-11 om morgen og 19-21 om aften. Så man skal ikke spise efter kl 21, for det bliver man mere tyk af. Det må vi huske hinanden på næste gang, at vi har lyst til en kage,” griner Nevim til sin søster.
Integrations- og rollemodelskurset strækker sig over 22 kursusgange, hvor der er oplæg fra forskellige fagpersoner, men hvor der også er indlagt tid til debat om de forskellige emner.
Temaerne skifter inden for emnerne sundhed, familieliv og samfundet, og kvinderne bliver i løbet af de 11 uger bl.a. undervist i rettigheder og demokrati, kost og motion, børneopdragelse og forældrerollen, krop og psyke og forpligtigelser som forælder og som borger i Danmark.
Underviserne er bl.a. en Sundhedsformidler, Greve Nord Projektets egne vejledere, en tyrkisk imam, en rollemodel, samt en rådgiver fra kommunens Center for Børn og Familie.
webtyrkiskhold5

Fra kursuslokalet til køkkenet

Undervisningen og de mange nye input, informationer og vejledninger til, hvordan mødrene skal styrke sig selv og deres familiers integration og velvære her i Danmark, er naturligvis en essentiel del af kurset. Men en ligeså vigtig del er den efterfølgende debat og diskussion, hvor kvinderne får mulighed for at reflektere over de nye ting, de har lært. Hvordan kan de bruge det i praksis? Hvordan kan de oversætte den nye viden og de gode råd til deres egen familier?
”Vi kender det jo alle, man hører en masse gode ting og har de bedste forventninger om, at man vil lære af dem. Men hvis man ikke får det koblet det sammen med den hverdag, man lever i og de situationer, så kan det være svært at få den nye viden i spil. Derfor er det vigtigt, at kvinderne kan tale om, hvordan de kan bruge den nye viden i deres hverdag med deres børn og mænd og i deres kontakt med samfundet,” forklarer Gitte Henningsen, der er familievejleder i Greve Nord Projektet.
Derfor er hver anden kursusgang sat af til at kvinderne i fortroligheden af gruppen indbyrdes kan tale om, hvilke udfordringer de selv oplever, og hvordan de kan løse dem, men også hvilke ”solstråle” oplevelser, de har haft med at introducere deres nyerhvervede viden i praksis og dele deres erfaringer.
webtyrkiskhold4

Mødrene er stærke videreformidlere

Det er et helt bevidst valg, at målgruppen for projektet er mødrene. Dels fordi de er en rigtig god indgangsvinkel til de familier, der i nogle tilfælde kan have behov for en ekstra håndsrækning, men også fordi det ofte er dem, der har et bredt netværk blandt de andre nydanske beboere i området.
"En vigtig del af kurset er, at kvinderne skal bringe den nye viden med videre ud i deres egen familie og deres netværk og dele forståelsen og redskaberne blandt vores andre tosprogede borgere. På den måde bliver kvinderne pionerer indenfor de udfordringer, som de selv og deres netværk har oplevet mht. integration i Danmark. De bliver rollemodeller ikke kun overfor andre voksne, men i særdeleshed også overfor deres børn, " forklarer Gitte Henningsen.
"Den viden og redskaber, som kvinderne får, betyder en forbedring for hele familien, for det hjælper også familiens børn og unge tættere på det danske samfund og levevis. Det handler om at sætte en stopper for nogle af de misforståelser og fejlinformationer, der har kørt i flere generationer," fortsætter hun.

3. hold

En del af de arabiske og de pakistanske mødre er godt i gang med at sprede deres nye viden ud i deres netværk. De har nemlig allerede været på skolebænken tidligere, og en gruppe af dem er blevet uddannede Integrations Pionerer. De tyrkiske mødre er tredje og sidste hold i projektet, der generelt har vakt stor glæde og interesse hos de kvinder, der har deltaget.
”Der har været rigtig god feedback fra særligt de arabiske kvinder, der alle mente, at de havde fået rigtig meget ud af forløbet. Flere af dem ville meget gerne have haft endnu mere undervisning, og efterspørger stadig, om der ikke kan komme et udvidet kursus, fordi de synes, at det var så lærerigt. Det er jo kun glædeligt og værd at bide mærke i, at de så gerne vil have mere viden og forståelse for det samfund, de lever i,” fortæller Gitte Henningsen, der også selv er underviser ved et par af kursusgangene.
Det sidste hold af Integrations Pionerer afslutter deres forløb i juni og projektet afvikles af Greve Nord Projektet i samarbejde med oplægsholdere fra bl.a. Greve Rusmiddelcenter, Gadeteamet, Center for børn og Familier, Sundhedsformidlerne og er finansieret af en af Socialministeriets puljer.

 


Mændene træner stumme bogstaver og udtale


Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Efter talrige opfordringer er der startet et danskhold kun for mænd op i Aktivitetshuset. Her bliver der øvet ordlyd og staveord, og mændene er glade for at komme i gang

"Prøv først at sætte en prik under vokalerne. Så kan du se, hvor mange stavelser der er i ordet. Rigtig godt, så prøv at sige det højt," siger Alice Jensen, mens de sidder bøjet over papiret med staveord.
Hver fredag eftermiddag er der danskundervisning i Aktivitetshuset for det nystartede mandehold. Her mødes en gruppe mænd fra hele verden for sammen at blive bedre til at tale og forstå dansk.
Det er den frivillige danskunderviser Alice Jensen, der også underviser de to ugentlige kvinde-danskhold, der underviser, og hun glæder sig over det nye hold.
"De er så søde, og de vil så gerne lære. De er meget interesserede, og jeg kan mærke, at de virkelig gør hvad de kan for at få det hele med," fortæller hun.

Dansk m. AliceHver for sig giver bedre læring

Det er mændene selv, der har efterspurgt et danskhold kun for mænd. Der er i forvejen to ugentlige hold for kvinder, der fungerer rigtig godt.
Derfor var Alice Jensen heller ikke i tvivl om, at det ville være en god idé med et mandehold. Hun har nemlig erfaret, at det fungerer bedre at undervise de to køn hver for sig.
"Det giver en mere afslappet stemning, når der er tale om hold kun med mænd eller kun med kvinder. Det giver en anden tryghed, og særligt kvinderne kan jo godt være lidt tilbageholdende, når der er fremmede mænd til stede. Det giver derfor en helt anden stemning, når det kun er kvinder eller kun er mænd, og det betyder jo også, at de så får meget mere ud af undervisningen," forklarer hun, mens hun lægger blyanter og papirer med ord og øvelser klar til dagens lektion.

Vil du med?

Der er stadig plads til flere mænd på danskholdet, der er åbent for alle nationaliteter. Det foregår i Aktivitetshuset hver fredag kl 14.30-16, og det er gratis at deltage.
Som Alice understreger:
"Vi har plads til alle, der gerne vil blive bedre til dansk og som gerne vil gøre en indsats for at blive bedre," siger hun.
På alle Alices danskhold får man lektier for. Bl.a. får eleverne 10 staveord for, som de skal øve sig på, fra gang til gang. Det er fx ord som efter, mange, vil, alle, hvor osv.
Så bliver eleverne bedt om på skift at gå op til tavlen og skrive ordet. Derudover bruges der rigtig meget tid på at øve udtale, for det er noget af det, som eleverne gerne vil blive bedre til.

Her kan du se en oversigt over den danskundrevisning, der tilbydes i området

Dansk papirer


Vad, Vor, Vem

"På alle mine danskhold er det ikke så vigtigt, om alt er grammatisk korrekt. Det vigtigste er, at eleverne får talt dansk, og at de tør prøve og får øvet udtalen igen og igen og igen. Så skidt være med, om der kommer den korrekte endelse på. Først og fremmest handler det om at turde åbne munden og tale et sprog, som man er ved at lære," siger Alice.
Hun forklarer, at der særligt er det stumme bogstaver, der volder problemer.
"Men så forklarer jeg eleverne, at de skal lade som om, der ikke er H foran. Og så kan de sagtens sige hvem, hvad, hvor osv. Nu arbejder vi så på at huske, at de skal sætte H'et på igen, når ordene så skal skrives. Men de vil så gerne, så det gør det også lettere for mig som lærer," forklarer Alice.

Der er plads til otte deltagere på hvert hold, for ellers bliver holdet for stort. Og eleverne nyder godt af, at de ikke er flere. Det giver nemlig mere mulighed for fordybelse, hvor de kan bygge videre på de ting, som de lærer på den sprogskole, som kommunen tilbyder.
Der er dansk for mænd i Aktivitetshuset hver fredag kl 14.30-16, og det er gratis at deltage

Her kan du se en oversigt over den danskundrevisning, der tilbydes i området

Dansk m. Alice 2


Job- og Sundhedsbutikken får stor ros af BL


Den helhedsorienterede indsats og koblingen mellem beskæftigelse og sundhed i Greve Nord bliver fremhævet som en succes i Boligselskabernes Landsforenings store årsberetning, der netop er udkommet.

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

"En helhedsorienteret tilgang og en tæt kobling til sundhedsindsatsen har de seneste år givet gode resultater, og Job og Sundhedsbutikken opsøges i stigende grad af både brugere og samarbejdspartnere".
"For perioden som helhed har der været ca. 600 unikke brugere (deltagere), hvoraf ca. 450 – eller 75 pct. – enten er kommet i beskæftigelse eller uddannelse. Dette er ganske tilfredsstillende, da der er tale om en ganske vanskelig målgruppe, relativt langt fra arbejdsmarkedet."
Sådan skriver BL Danmarks Almene Boliger i deres årsberetning for 2013/2014, der netop er blevet offentliggjort. BL har i afsnittet om succesfyldt boligsocialt arbejde bl.a. fremhævet Greve Nord Projektets Job- og Sundhedsbutik indsats for at få de borgere, der har størst problemer med sproget og tilknytningen til arbejdsmarkedet, i job eller i uddannelse.

 

Job og Sundhedsbutikken

 

Fokus på helheden

"Vi er da rigtig glade for at blive fremhævet i den her sammenhæng. Vi har arbejdet med helhedsindsatsen mellem job, sundhed og familie i nogle år nu, og vi kan se, at det gør en forskel. Man kan fx ikke effektivisere sin jobsøgning, hvis man hele tiden er træt, fordi man ikke får næring og energi nok fra sin kost eller spiser forkerte doser af medicin, fordi man har ondt i sjælen. Vi oplever ligeledes, at det ofte er de samme familier, som vi støder på i forskellige sammenhænge. Det er ofte familier med multidimensionale problemer, der har vanskeligt ved at overskue at få deres børn i skole, få betalt husleje mv., og derfor er den helhedsorienterede indsats helt afgørende for at ændre situationen", forklarer Bo Mouritzen, der er sekretariatsleder i Greve Nord Projektet og fortsætter:
"Så hvis omtalen af vores arbejdsmetoder kan inspirere andre til at arbejde på samme måde, er det da kun et plus".
Job- og Sundhedsbutikken blev startet i februar 2008 som et supplement til Greve Kommunes Jobcenter og har de seneste to år også haft en vejledningsindsats specielt henvendt til områdets unge. Formålet med Job- og Sundhedsbutikken er, at borgerne kan komme og få hjælp til jobsøgning, CV, jobsamtaler, vejledning ang. uddannelsesmuligheder og praktiker osv.

Tæt på borgerne

BL roser Job og Sundhedsbutikken for, at vejledningen når ud til en gruppe borgere, der ellers kan være svære for kommunens jobcenter at nå. Det skyldes bl.a., at vejledningen foregår i lokale rammer i Aktivitetshuset i Askerød, hvor borgerne kan komme med eller uden en forudbestilt tid, men også at medarbejderne i Job og Sundhedsbutikken ikke er en offentlig myndighed og derfor heller ikke har sanktionsmuligheder.
Samtidig fremhæves det som et succeskriterie, at vejledningen har mulighed for at tage udgangspunkt i den enkelte borger og dennes behov, da den ikke er underlagt faste metoder og emner. Det betyder, at indsatsen ikke nødvendigvis starter med direkte arbejdsmarked relateret vejledning, men i stedet også tager fat i de bagvedliggende problematikker, fx familie og sundhed, der erfaringsmæssigt har vist sig at være en stor del af udfordringerne for overhovedet at kunne komme ind på arbejdsmarkedet.

"Virkelig flot arbejde"

Også hos Greve Kommune er man stolt af, at Job og Sundhedsbutikken i Greve Nord fremhæves i BL's årsberetning, der bliver sendt ud til alle interesse- og brancheorganisationens knap 550 boligorganisationer.
"Det er super positivt, at indsatsen med at få flere ud på arbejdsmarkedet vækker positiv opsigt", siger Morten Dahlin, der er formand i Greve Kommunes Vækst- og Beskæftigelsesudvalg.
"Det er nemlig en kerneopgave at få flere med i det fællesskab, der er på arbejdsmarkedet. Der skal derfor lyde en meget stor ros til de mange mennesker fra Greve Nord Projektet, der gør et virkelig flot stykke arbejde" fortsætter han.

712 samtaler i 2013

I løbet af 2013 fik 142 unikke borgere hjælp i Job og Sundhedsbutikken, der sidste år hjalp 58 borgere i en form for beskæftigelse og yderligere 27 i uddannelse. Antallet af vejledningssamtaler viser da også en tydelig stigende aktivitet i butikken. I 2008 blev der afholdt 515 vejledningssamtaler, og i 2013 var det antal steget til 712, så medarbejderne har travlt i Job og Sundhedsbutikken.

Du kan læse hele BL artiklen her på side 18-19

 


"Det vigtigste er, at man taler. Ikke om det er helt grammatisk korrekt"


Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Det er indstillingen, når der er danskundervisning hver tirsdag formiddag i Gersagerparken 35. Undervisningen udføres af fire frivillige damer, og alle der har lyst til at lære dansk er velkommen.

"Vi har plads til alle hernede. Uanset hvilke forudsætninger eller sprogkundskaber, man har i forvejen, er man velkommen her. Det er lige meget, om man kun kan sige ja og nej, eller godt kan føre en samtale. Vi starter fra begyndelsen, så alle kan være med" fortæller Carin Andersson, der selv er beboer i Gersagerparken.

dansk damer gp 35 1 webHver tirsdag formiddag mødes hun med tre andre damer i Gersagerparken 35 og underviser de fremmødte elever i dansk på begynderniveau.

Selvom hverken Carin Andersson eller hendes tre 'medlærerinder', Dorte Linder, Lillian Pedersen og Karen Hansen, er uddannede skolelærer, har de deres erhvervserfaringer, der lægger op til sproglig læring. Samtidig er deres viden, sprogkundskaber, undervisningsmetoder og engagement mere end nok til at eleverne får meget ud af de to ugentlige undervisningstimer.
Blandt andet kan de fire damer tilsammen fem sprog, og hvis de sproglige færdigheder ikke rækker hele vejen, er fagter og håndsprog heldigvis brugbart uanset, hvor i verden man kommer fra.

Elever fra hele verden

"Vi har undervist i fire år nu, og eleverne har haft mange forskellige nationaliteter. Vi har bl.a. haft elever fra Polen, Uganda, Rumænien, Tanzania, USA, Filippinerne, Frankrig... ja, jeg kunne blive ved. Eleverne er altså meget blandede af både nationalitet, alder og køn, men det gør ikke noget, for de har det samme udgangspunkt: De er her alle sammen frivilligt, fordi de gerne vil lære dansk. Så faktisk er det nogle gange rigtig godt for undervisningen, for det giver anledning til mange forskelligartede spørgsmål" forklarer Dorte Linder.
Danskundervisningen foregår i hyggelige rammer rundt om det store bord, der er dækket op med dug og en lille buket blomster på midten. Det er vigtigt for de fire læreinder, at der er en afslappet stemning omkring undervisningen, både når det kommer til de fysiske omgivelser og det psykiske læringsmiljø.
"Det er vigtigt, at eleverne ved, at her kan de ikke gøre noget forkert. De skal være trygge og bare tale. Det er ikke så vigtigt, at det hele er fuldkommen grammatisk korrekt. Det er meget mere vigtigt, at de tør tale og får øvet sproget, ordene og udtalen, for det er det, der gør dem bedre. Hvis de hele tiden skal bekymre sig om endelser og tider, så tør de ikke tale af frygt for, at det er helt forkert. Selvfølgelig hjælper vi også med den grammatiske del, men det vigtigste er, at de tør kaste sig ud i at lære et nyt sprog" forklarer Carin Andersson.

Over, under, bagved

Der kommer gennemsnitligt mellem tre og ti elever til tirsdagsundervisningen, der er for begyndere og let øvede. Undervisningen tager udgangspunkt i daglig tale og forståelse af hverdags-elementer, så eleverne bliver bedre rustet til at klare en hverdag på dansk i Danmark.
Læringen tager udgangspunkt i traditionelle øvelser fra lærerbøger, tavleundervisning og gennemgang af sproget, men mindst lige så vigtig er den kaffepause, der officielt er 'frikvarter'.
"Vi øver jo lige så meget sprog, når vi har kaffepause. Bare det at italesætte at man henter kopperne, der står ude i køkkenet på hylden under tallerkenerne, er jo en masse ord, der skal læres, forstås og sættes sammen" forklarer Karen Hansen.

Vil gerne have flere elever
Eleverne kommer frivilligt til undervisningen, og derfor svinger det lidt i antallet af deltagere pr gang. Det betyder, at der er masser af mulighed for både at lave gruppeundervisning, men også en-til-en undervisning hvis der er et par af eleverne, der har behov for en ekstra gennemgang.
"Vi kan mærke, at eleverne er glade for at komme her, og det siger de også. Vi kan også mærke, at dem der kommer her ofte, rykker sig relativt hurtigt, og det er faktisk imponerende at opleve, hvor meget der sker på kort tid. Derfor vil vi også gerne have nogle flere elever herned, for det giver en god klassedynamik, og de lærer af hinanden" siger Lillian Pedersen.

Undervisningen finder sted i Greve Nord Projektets lokaler i Gersagerparken 35 hver tirsdag fra klokken 10.00 – 12.00, hvor der i øjeblikket er to lærer til stede hver gang. Derudover tilbydes der lektiehjælp for voksne onsdag eftermiddag kl. 14.30 – 15.30 også i nummer 35. Begge tilbud er gratis, og alle er meget velkommen.

dansk damer gp 35 2 web

Vi nyder vores "arbejde"

To af de frivillige undervisere bor i Greve, mens de andre to kommer ind fra Solrød. Men den tur kører de gerne, for de er alle fire enige om, at det er en rigtig god oplevelse.
"Jeg gik på efterløn, og lige pludselig havde jeg jo fantastisk meget tid, som jeg gerne ville bruge på noget mere meningsfyldt. Så da jeg så, at der blev søgt frivillige lærere, tænkte jeg, at det var en god mulighed for at få et bedre kendskab til folk, der har en helt anden kultur" fortæller Karen Hansen.
"Jeg har arbejdet mange år i Dansk Røde Kors sammen med folk fra mange forskellige lande, og jeg synes derfor, det er meget spændende at lære fra sig. Det er i forvejen utrygt at komme til et fremmed land, og skal lære både sprog og kultur. Indimellem griner vi også af noget fjollet, vi alle kan sige eller gøre, og det er meget befriende" fortsætter Carin Andersson.
De to andre læreinder er enige.
"Der er så mange, der brokker sig over de mennesker, der kommer til landet. Mange bliver beskyldt for ikke at ville integrere sig. Derfor vil jeg meget gerne være med til at hjælpe dem, der rent faktisk gør noget aktivt for at blive en del af det danske samfund. Jeg synes, at man bør bakke op om dem, der gerne vil og knokler, i stedet for kun at brokke sig over dem, der ikke gør noget" understreger Lillian Pedersen, hvilket hendes tre kollegaer nikker genkendende til.

Aktiviteter i Greve Nord
thors collage

Her kan du se alle de mange aktiviteter og tilbud, som vi har i Greve Nord.
Læs mere

Bankospil i hele 2017

banko - web

Kom og vær med - skriv dem i kalenderen med det samme

Læs mere her