Lise Lotte trodsede oddsene og fik sin hue


I disse dage vrimler det med glade studenter på gaderne. To af dem er Lise Lotte og hendes kæreste Andreas fra Gersagerparken

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Stort tillykke til Lise Lotte Hørby Salvesen og Andreas Høy Feldborg er begge lige blevet HF studenter fra Greve VUC, og torsdag eftermiddag var det endelig deres tur til at køre studenterkørsel og fejre deres fine eksaminer.

”Vi er så glade, det er en fantastisk følelse! At få denne hue på hovedet er nok den største sejr for mig nogensinde. For blot 2,5 år siden havde jeg aldrig have troet, at jeg ville klare gymnasiet. Men her er jeg! Jeg er færdig med min HF og med et forrygende gennemsnit på 8,1”, fortæller 21-årige Lise Lotte.
studenter 2019cParret blev kærester i starten af studietiden i 2017, og de har fulgtes lige siden
”Vi har støttet os til hinanden, om det har været det ene eller andet fag, eller om det har været individuelt eller gruppe arbejde, så har vi hjulpet hinanden. Vi har læst op til samtlige eksaminer sammen og siddet spændt og ventet på, at hinanden skulle komme ud fra eksamenslokalet,” smiler Lise Lotte.

En del af enkeltfagene har parret taget på Greve VUC, men de har også læst fag på Roskilde VUC, Vestegnen VUC og KVUC via E-learning for at få den samlede studentereksamen.
studenter 2019bJeg gjorde det!
Lise Lotte er ikke kommet sovende til sin studentereksamen. Hun fortæller, at det har været en lang og ikke altid lige sjov tur, der bl.a. har været præget af massiv mobning og usikkerhed. Hun har efter folkeskolen været på uddannelseshjælp og haft en del personlige ting at slås med, hvilket betød, at hun ikke kunne overskue at stå op om morgenen eller passe skole eller arbejde.

Men en dag fik hun nok, og flyttede alene fra Nordjylland til Sjælland og startede et nyt liv.
”NU skulle det være! Jeg begyndte at kigge på gymnasier i omegnen og endte med at tilmelde mig på VUC, hvor jeg nu er dimitteret fra med en fuld HF. Motivationen til at gennemføre har været tårnhøj, for jeg ville gerne bevise, at jeg er god nok og klog nok til at gennemføre gymnasiet. Jeg følte mig stemplet, som “hende der på kontanthjælp, der aldrig udretter noget med sit liv, og som er for dum og doven til at tage en uddannelse”. Det har jeg nu bevist ikke er sandt, for jeg har høstet flotte høje karaktere og har fået et super flot gennemsnit. Det har været virkelig svært og hårdt at gå på HF, men jeg bestemte mig for, at hvis jeg skulle starte på min HF, så skulle den også fuldendes” fastslår hun.
studenter 2019dJordemoder og bygningskonstruktør
Planerne for parrets fremtid er, at Andreas har søgt ind på kvote 1 som bygningskonstruktør på KEA.
”Han har selv arbejdet 15 år i byggebranchen, inden han startede sin HF, og nu vil han gerne være mere inde over planlægningen af byggepladserne på kontoret, fremfor at være ham der arbejder og slider som håndværker nede på pladserne,” fortæller Lise Lotte.

Efter sommerferien starter Lise Lotte som kontorarbejder på et byggekontor i København.
”Jeg ønsker at tage et par sabbatår, hvor vi kan spare op, tage ud og rejse og nyde livet lidt uden alle de lektier. I samme periode er det planen, at forøge familien med 1-2 børn. Andreas har en datter på 12 år, og vi glæder os til at få vores fælles børn. Derefter vil jeg søge ind på Københavns Professionshøjskole, hvor jeg ønsker at tage en professionsbachelor som jordemoder”, forklarer Lise Lotte.

Greve Nord Projektet ønsker stort tillykke til både Lise Lotte, Andreas og alle de andre nye studenter.
studenter 2019a

Aktiviteter i Greve Nord
thors collage

Her kan du se alle de mange aktiviteter og tilbud, som vi har i Greve Nord.
Læs mere

Kom og mød politiet
patruljevogn 1   web

Hver 1. tirsdag i måneden kan du møde politiet i Askerød.
Læs mere