Fastelavn for første gang


De arabiske kvinder fik sig noget af en første gangs oplevelse, da de slog katten af tønden sammen med damerne fra Hundige Kirke. De to grupper er begyndt at mødes fordi, de gerne vil lære hinanden bedre at kende

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Normalt er tøndeslagning og fastelavnsboller mest for børn. Men fredag havde Hundige Kirke inviteret en gruppe arabiske kvinder fra Greve Nord på besøg til en helt særlig formiddag – med slag i.

Sammen med en gruppe af de danske kvinder, der normalt kommer i kirken, blev de arabiske kvinder inviteret med udenfor og udstyret med en fastelavnskølle.
aHer beviste de, at det ikke kun er børn, der kan slå katten af tønden. For selvom alle kvinderne er voksne og flere endda lidt oppe i årene, fik tønden nogle gevaldige slag, og alle gik op i det med liv og sjæl.

”Jeg synes, at det er så skægt. Det er første gang, jeg prøver det. Mine børn har fortalt om det, men jeg har aldrig selv prøvet. Det er en rigtig god måde at lære om dansk kultur på,” fortæller 48-årige Hanan fra Gersagerparken og fortsætter:
”Det er skægt, at det ikke kun er børn, der får lov, men at vi voksne også kan have det sjovt med det. Og nu kan jeg fortælle mine børn, at jeg har prøvet det, og at jeg endda fik en krone for det,” fortæller hun stolt og peger op på sin kattedronninge-krone.

Previous ◁ | ▷ Next

Alle kvinderne grinede og heppede på hinanden, og da de første brædder begyndte at løs, gik der sport i, hvem der kunne få banket tønden ned. Jublen var stor, da den faldt fra hinanden og al slikket faldt på jorden. Ikke mindst hos kattekongen, og hun dansede en lille sejrsdans med fastelavnskøllen over hovedet, mens de andre klappede og grinede.

Fastelavn og ramadan
Inden damerne gik ud for at slå løs på tønden havde Lotte Schriver fra Hundige Kirke fortalt historierne om, hvordan fastelavn er opstået i Danmark, og hvordan traditionerne har udviklet sig med tiden. Særligt detaljen med, at der i gamle dage var en rigtig kat i tønden vækkede forundring hos flere af de arabiske kvinder.e”Men det var da synd! Døde den ikke? Stakkels kat,” udbrød en af dem.
Det blev også fortalt, at fastelavn ifølge den oprindelige tradition var starten på fastetiden indtil påske. Her kunne de to kvindegrupper rigtig fortælle og spørge interesseret ind til hinandens kulturer og traditioner.
”Jamen faster danskerne også? Ligesom ramadan?” blev der spurgt.g

Det udløste en god snak rundt om bordet i salen, hvor de arabiske kvinder også fortalte, hvorfor de holder ramadan og traditionerne herfor.
Heldigvis var der ingen af kvinderne, der fastede denne fredag formiddag, for der var nemlig også indkøbt store fastelavnsboller, så de arabiske kvinder kunne opleve en helt klassisk dansk fastelavn, dog uden udklædning.

Vi lærer hinanden at kende

Fastelavnsfesten i Hundige Kirke er bare et ud af en række hyggelige møder, hvor de to grupper mødes skiftevis hos hinanden for at lære om de andres traditioner og kultur. Det er Hundige Kirke, Mangfoldighedsrådet og Greve Nord Projektet, der har været med til at ”matche” grupperne, fordi de havde ytret ønske om gerne at ville lære hinanden bedre at kende.
hI januar havde de arabiske kvinder inviteret de frivillige fra Hundige Kirke til Aktivitetshuset i Askerød, hvor de viste billeder og fortalte om deres rejse i Mellemøsten sidste år. Også her gik snakken livligt, og selvom der til tider er sproglige udfordringer, så er det tydeligt, at alle meget gerne vil lytte og fortælle.

”Det er nogle rigtig spændende formiddage, vi har sammen. Jeg synes, at jeg har lært meget nyt om deres verden og kulturer, som jeg ikke vidste eller måske havde et andet billede af,” siger Anni Utke, der kommer i Hundige Kirke.
Hun synes også, at det var en god idé at slå katten af tønden.
”Det er skægt, at vi laver noget sammen. Det løsende meget op i stemningen, og alle morede sig jo meget. Jeg glæder mig allerede til næste år,” smiler Anni Utke.

Kattedronningen Hanan, der kom til Danmark fra Libanon i 1989, glæder sig også over deres møder.IMG 0836
”Det er en god måde at møde hinanden på, når man får muligheden for at sidde og tale sammen og høre om hinandens verden. Jeg har lært meget nyt om Danmark og danskerne, siden vi begyndte at mødes, og jeg tror, at vi kan lære rigtig meget af hinanden,” forklarer Hanan og fortsætter:
”Hvis alle er åbne, og viser respekt for hinandens religion og kultur, så kan vi også bedre leve sammen og lave flere ting sammen.”
IMG 0848Se, det er mit barnebarn
Det er endnu ikke besluttet, hvad de arabiske kvinder og de frivillige fra Hundige Kirke skal lave næste gang. Men der var godt gang i snakken rundt om bordet, og det var tydeligt at se, at de to grupper er begyndt at lære hinanden bedre at kende. De viste bl.a. billeder på telefonerne af deres børn og børnebørn, og det er noget, de alle kan mødes om og glædes over.

d


Beboerportræt:

Birgitte: Der skal mere gang i vandreskoene og gadedrengehop


Birgitte Helweg Bendtsen har meldt sig sundhedskampagnen 60.dage, fordi hun gerne vil have en kickstart

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

”Nu må der ske noget. Jeg skal have en kickstart. Mit BMI skal ned, og jeg vil gerne have min vægt stabilt ned og ligge et stykke under 70 kg.,” siger 69-årige Birgitte fra Gersagerparken.
”70 kg. er mit skræmme-tal, og der vil jeg ikke over. Så nu må der gøres noget,” understreger hun.

Derfor har hun tilmeldt sig den store sundhedskampagne 60.dage, hvor hun hver dag skal registrere, hvad hun spiser, og hvor meget hun motionerer.
”Jeg skal have gjort motion til en del af min hverdag igen. Jeg vil gerne ud og gå nogle lange ture og med tiden også begynde at løbe lidt igen. Jeg har ingen forventninger om, at det skal være lange distancer, men hvis jeg kan gøre det til en god vane at komme ud og gå en lang tur hver anden dag, så er jeg godt tilfreds,” forklarer hun.
Birgitte Helweg 1Deltagerne i sundhedskampagnen skal hver dag i 60 dage ind på nettet og taste ind, hvad de har spist, og hvor meget og hvordan de har bevæget sig, hvilket så bliver omregnet til point. Morton giver point, og fødevarer koster point alt. Så alt efter hvad man spiser, og hvor meget og hvilken motion, man dyrker har Birgitte og de andre deltagere et dagligt pointregnskab, som skal gå op, hvis de vil tabe sig.

Ingen baglås her
Kampagnen startede d. 22. januar, og Birgitte et mål om at tabe fem kilo. Men som hun fortæller, så handler det mest af alt om, at hun taber de fem kilo på en rolig måde, der betyder, at hun ikke tager dem på igen så snart, kampagnen er slut.
”Det nytter ikke, at jeg stresser omkring det, for så går min krop helt i baglås, og så taber jeg mig slet ikke. Det har jeg prøvet før, og det virker bare ikke for mig. Så det er vigtigt, at det bliver så naturlig en del af hverdagen, at det ikke bare er en fase eller periode, men en livsstil,” forklarer hun.

Det er da heller ikke sikkert, at hun når hele sit mål, inden de 60 dage er slut d. 22. marts.
”Jeg vil bruge kampagnen som et startskud til at få motivationen til at motionere mere igen. Jeg har rigtig mange stillesiddende sysler i løbet af hverdagen, som jeg holder meget af. Bl.a. strikker jeg meget og spiller harmonika. Så jeg skal lige have det ”spark bagi”, der gør, at jeg helt automatisk tænker motion ind i hverdagen, for ellers bliver det for let for mig at glemme det og udskyde det til dagen efter. Og så måske også dagen efter igen,” griner hun.

Gadedrengehop med børnebørnene
Det er ikke kun fordi, at Birgitte gerne vil kunne være i sine bukser, at hun gerne vil tabe sig. Ud over at tabe de fem kilo nu og gerne lidt ekstra på sigt, har Birgitte også et andet mål med at være med i kampagnen. Hun vil gerne kunne lege flere fysisk aktive lege med sine børnebørn.60dagelogo
”Jeg vil fx gerne kunne lave gadedrengehop uden at blive alt for forpustet. Det har jeg altid synes, var sjovt. Der er lige et stykke vej endnu, men jeg tror på, at det nok skal lykkedes,” siger hun.

At man hver dag skal udregne point og lave regnskab er en stor motivation for Birgitte, og hun fortæller, at det er en vigtig faktor ift. at blive fastholdt i de gode vaner.
”Man vil jo ikke gå i minus, så jeg tænker da helt sikkert mere over, hvad jeg spiser, når det gøres op på den måde. Så vurderer man lige, om det stykke chokolade eller andet sødt er de point værd,” siger hun og fortsætter:
”Men det er også vigtigt for mig, at det ikke bliver for fanatisk. Jeg vil stadig have lov til at spise et par stykker chokolade og mine yndlingslakridser, de grønne Gajol med granatæble. Der skal trods alt også være noget nydelse, det er jo ikke 60 dages stringent kur, men et redskab til at komme godt i gang med en sundere hverdag.”

Konkurrerer med mig selv
På sundhedskampagnens hjemmeside kan deltagerne ikke kun følge med i deres eget vægttab og udvikling, men også de andre deltageres. Der er over 2200 deltagere, der alle arbejder for at nå de mål, de selv har opsat sig. For Birgitte er det da heller ikke et spørgsmål om, at hun skal konkurrere med de andre deltagere.
”Jeg skal bare konkurrere med mig selv. Jeg vil gerne nå mit mål, og det er nok for mig, hvis jeg når det. Jeg forstår godt, at man kan blive motiveret af også at skulle konkurrere med andre, men det er ikke så vigtigt for mig,” siger hun.

Heller ikke i hjemmet i Gersagerparken er det en konkurrence om at tabe sig. Birgittes mand har nemlig hverken brug for det eller intentioner om at skulle smide et par kilo.
”Tværtimod kunne han godt tage lidt på. Men det betyder jo også, at han sagtens kan sidde og spise kage om aftenen. Og det dufter så lækkert, så det er altså lidt svært ikke at lade sig friste. Men jeg kan jo alligevel ikke spise det, for der er både æg og mælk i. Så jeg må tage et æble eller et par lakridser i stedet… men det dufter bare ikke lige så lækkert,” griner Birgitte.
Birgitte Helweg 3

Allergien sætter grænser
Det er ikke fordi, at Birgitte og hendes mand lever særlig usundt i hverdagen. Faktisk spiser de relativ sund og varieret kost med godt med grøntsager og rugbrød. Så at skulle fylde tallerkenen og maven med årstidens grønt er ikke en udfordring for Birgitte, for det har hun været vant til i mange år. I en treårig periode levede hun af raw-food, så der blev spist rigtig mange grøntsager.

Med i sundhedskampagnen er der også en række opskrifter til sund og lækker mad, men som multiallergiker kan Birgitte desværre ikke bruge dem så ofte.
”De ser ellers virkelig lækre ud, men det går ikke, når man har så lang en liste over ting, man ikke kan spise. Men jeg kan bruge det til inspiration og så erstatte det med ting, som jeg godt kan tåle. Så må jeg bruge min sunde fornuft og ”oversætte” nogle af ingredienserne,” siger hun.

På Birgittes liste over mad, hun skal undgå står bl.a. æg, mælk, løg, kaffe, selleri, skaldyr, nødder, flere slags frugt og rigtig mange krydderier.
Men det er ikke kun fødevare-allergi, der kan volde Birgitte udfordringer.
”Jeg har også ret kraftig pollen- og græsallergi, der nogle gange driller meget om sommeren. Så når jeg skal ud og gå lange ture, skal jeg planlægge nøje, hvor jeg skal hen. Det betyder også, at jeg skal passe på, at jeg ikke bliver for forpustet og får pulsen for højt op, for så kan jeg blive dårlig og have svært ved at få den ned igen, hvis jeg ikke kan trække vejret ordentligt” forklarer hun.
Men når Birgitte har taget sin daglige allergipile, og med et par ekstra i lommen, er hun alligevel klar til at vandre derud af.

Stavgang og sludder
Siden 22. januar, hvor Birgitte og de andre deltagere startede de 60 dages kickstart, har hun været ude på flere gode, lange gåture i området omkring hjemmet i Gersagerparken. Både sammen med din mand, men også alene. Hun kan dog bedst lide at have selskab, mens kilometerne tikker ind på skridtmåleren, og hver onsdag mødes hun med de andre i Gersagerparkens stavgangsklub. Sammen går de et par timer i et rask tempo rundt i landskabet, mens de hygger sig og sludrer.
Birgitte Helweg 2”Det er dejligt, for så har man nogen at snakke med, mens man går. Igen handler det om at gøre motion til en god ting, som man ser frem til, og ikke en sur pligt, for så får man det ikke gjort. Eller det gør jeg i hvert fald ikke så tit,” erkender Birgitte.

Hun kan godt lide den forpligtelse det er, at hun skal mødes med de andre og gå, for så bliver hun holdt op på det.
”Jeg vil jo egentlig gerne, og jeg ved jo godt, hvor dejligt, jeg har det bagefter, når jeg har været ude og gå langt. Men nogle gange er det også bare let at finde undskyldninger for ikke at komme afsted, hvis man bare er sig selv. Så hver onsdag glæder jeg mig til, at vi skal ud og gå sammen,” siger hun.

Importerede gulerødder
I forrige uge var Birgitte og hendes mand en uge på skiferie i Norge.
”Så det gav mange gode point på motions-kontoen med alle de timer på ski. Så var det jo pludselig ingen sag at komme ud og dyrke motion,” smiler Birgitte.
Men selvom de var på ferie, og hun samlede mange motions-point sammen på løjperne, betød det ikke, at hun ikke også holdt fast i den sunde kost med de mange grøntsager. Hun havde endda sørget for at tage godt med grøntsager med hjemmefra. Heriblandt godt med gulerødder, som hun kunne have med ud i sneen.

”Det er ikke altid lige let at få sund mad, når man er ude på løjperne. Og der er også en del af den mad, de serverer, som jeg ikke kan tåle. Derfor havde jeg et par kilo skrællede gulerødder med hjemmefra,” griner hun, men understreger, at hun altså også nød at spise et stykke chokolade eller to sammen med sin mand, når de havde været ude hele dagen og havde behov for energi og selvforkælelse. grøntsager
”Der skal altid også være plads til, at man kan spise et stykke mørk chokolade. Ellers bliver det for surt. Vi havde en skøn ferie, hvor jeg også spiste mere og andet, end hvad jeg ville have gjort derhjemme, og det har jeg det fint med,” siger hun og fortsætter:
”De 60 dage her er en god chance for at komme rigtig godt i gang, men jeg skal også kunne have mig selv med hele vejen. Ellers duer det ikke!”

Vi hepper på dig, Birgitte
Vi ønsker Birgitte al held og lykke i hendes kamp mod de fem kilo de næste uger. Sundhedskampagnen slutter d. 22. marts, og der møder vi Birgitte igen for at høre, hvordan det er gået.
Du kan følge med her på hjemmesiden eller på vores facebook

Du kan læse mere om sundhedskampagnen 60.dage her


Cykelkursus gør kvinderne mere selvstændige


Det åbner helt nye muligheder for kvinderne, at de kan cykle

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Snart kan en række nydanske kvinder sætte sig op på cyklen og køre på arbejde, på indkøb, hente børn eller bare ud og få lidt frisk luft. Noget de aldrig havde troet, at de skulle kunne, for de har aldrig lært at cykle.
Det giver en stor frihed at kunne cykle, men det er ikke alle, der fra barnsben har lært det. I Greve Nord har det vist sig, at det primært er nogle af de nydanske kvinder, der har den udfordring. De er derfor afhængige af offentlig transport eller andres hjælp, hvis de skal længere væk end gåafstand.

Snart kan fire af dem dog glæde sig over ikke længere at skulle spørge om hjælp. Takket være et kursus, som de har fået af Greve Nord Projektet og Zonta Greve, er de nemlig ved at lære at cykle.
IMG 1611Vil kunne cykle med sin søn
”Jeg vil rigtig gerne lære at cykle, så jeg bedre kan komme rundt, hvis jeg fx skal handle eller til mødregruppe. Lige nu går jeg mest med klapvognen, men det bliver meget lettere for os at komme rundt, når jeg kan cykle. Så behøver jeg ikke vente på, at min mand kommer hjem og kan køre. Jeg glæder mig til, at vi hele familien kan cykle på tur til stranden og søen i Ishøj, hvor der er mange fugle. Det synes min søn, er så sjovt,” forklarer 25-årige Shania Bilal fra Askerød.
IMG 1619Hun kom til Danmark for snart to år siden og har aldrig lært at cykle i sit hjemland, Pakistan.

”Både min bror og min mand har prøvet at lære mig det uden, at det er lykkedes. Men her er det anderledes. Vi har en rigtig god lærer, der hjælper mig. Hun holder cyklen og fortæller, at jeg godt kan. Det er svært at holde balancen, men jeg tror på, at jeg nok skal lære det nu,” siger Shania Bilal, der forklarer, at det også er vigtigt for hende at lære at cykle, så hun kan blive en del af det danske samfund, hvor alle cykler.
”Jeg glæder mig til, når jeg kan cykle hen og aflevere min søn i vuggestue i solskin til sommer. Så er jeg en rigtig mor på cykel,” griner hun.

De vil så gerne
I denne omgang er fire kvinder startet på cykelkursus. De skal lære alt helt fra basisfornemmelsen af kroppen for at kunne at holde balancen på de to hjul, færdselsreglerne og lovgivning omkring udstyr og til rent faktisk at sætte sig op på cyklen og køre.

”De vil så gerne lære det. Selvom de også synes, at det er meget grænseoverskridende at skulle op på sadlen, kaster de sig ud i det med stor begejstring. Det er fantastisk at se,” fortæller Janni Glæsner, der frivilligt underviser kvinderne i cykelkurset i Greve Nord Projektets Aktivitetshus og fortsætter:
”Det handler om, at de skal være trygge. Vi skal jo starte helt fra bunden, så vi gennemgår også en række fysiske balanceøvelser, så kvinderne får bedre forståelse for bevægelserne på cyklen.”
Janni Glæsner er også formand for foreningen Zonta i Greve, der i sommers donerede 10.000,- til Greve Nord Projektet til indkøb af fem cykler, således at endnu flere kvinder løbende kan komme på cykelkursus.

”I Zonta støtter vi kvinder, uddannelse og sundhed, så cykelkurset rammer jo helt plet. Vi er meget glade for at kunne bakke op om, at kvinderne i Greve Nord bliver mere uafhængige og får en række nye muligheder,” siger Janni Glæsner, der også har meldt sig til frivilligt at undervise på kurset, der strækker sig over otte gange to timer.
Greve Nord Projektet har tidligere arrangeret cykelkurser for områdets kvinder med stor succes, og siden har efterspørgslen været stor.
IMG 1616aSelvstændige kvinder
En af dem, der kan mærke den stigende interesse, er Khadija Al-Mohammedi, der er vejleder i Greve Nord Projektet. Hun møder en del af de kvinder, der ikke har lært at cykle, men som meget gerne vil lære det.
”De kan godt se, at det at kunne cykle giver mange fordele. De bliver mere selvstændige og får mulighed for at komme rundt, uden at de skal være afhængige af, at deres mænd eller børn kan køre dem eller offentlige transport. Udover øget sundhed og motion får de også lettere ved at komme ud af hjemmene og lokalområdet. Det betyder, at de bliver meget mere mobile og fleksible ift. job- og uddannelsesmuligheder, fordi de bedre kan få hverdagen til at hænge sammen, når de både skal nå på fx sprogskole eller i praktik, at handle og hente børn. Cyklen giver en række muligheder, som de ellers ville have haft svært ved at overskue,” forklarer Khadija Al-Mohammedi og fortsætter:
IMG 0874”Det er fantastisk at se, hvor stor begejstringen for cykelkurserne er. Vi kan se, hvor glade og stolte kvinderne bliver, når de lærer det. En del af de her kvinder har ikke regnet med, at det var noget, de nogensinde skulle lære, så derfor er glæden endnu større, når de til sidst kan cykle derudaf.”


Beboerportræt: Mona-Lis er en af Gersagerparkens første beboere


”Vi var de første, der flyttede ind i opgangen og på hele langsiden her. Efterhånden som lejlighederne blev færdige, fik vi flere naboer”

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

1. juni 1972 siden flyttede den dengang 19-årige Mona-Lis Sonne ind i Gersagerparken nr. 121 sammen med sin daværende kæreste og deres lille søn. Det er snart 46 år siden, og Mona-Lis er stadig meget glad for at bo i Gersagerparken. Hun skal bestemt ingen steder, påpeger hun.
Familien var nogle af de første, der flyttede ind i området, mens det stadig var en byggeplads, så hver dag gik turen forbi de store byggemaskiner, jordbunker, betonstøberier m.m.

”På det tidspunkt, var der jo ikke rigtig noget i området. Indercirklen i Gersagerparken var bygget, og folk var begyndt at flytte ind. Men hele den store ydrecirkel var de stadig i gang med at bygge. Centeret var ikke bygget endnu og heller ikke s-togsbanen. Der var Eriksmindecenteret, hvor vi kunne handle ind, men ellers var der jo ikke rigtig noget herude, da vi flyttede ind,” fortæller Mona-Lis, og husker videre:
monalis7”Der stod drivhuse rundt omkring, som var fyldt med tulipaner, som blev dyrket af de folk, der var flyttet ind. Og selvom det hele lidt var en byggeplads, så var der bare en helt special stemning ved at flytte ind. Alle var glade, og det var som om, at der var en helt særlig energi, fordi det hele var nyt for os alle sammen.”

Imens området blev bygget færdigt, gik hverdagene for Mona-Lis og hendes familie. Hver morgen pendlede Mona-Lis på arbejde hos skattevæsenet i Birkerød, og det var noget af en tur.
”På det tidspunkt var s-toget ikke nået til Hundige. Så man måtte gå op til Gammel Køge Landevej og tage en bus derfra til Vallensbæk og derfra ind mod København med tog. På Nørreport skulle jeg skifte til et andet s-tog, og så igen med en bus fra Birkerød til kontoret. Det var en hel dagsrejse. Men i 1976 åbnede s-togsbanen også her, så der blev det noget lettere,” fortæller hun.

Vi har da ikke råd til en luksuslejlighed
Det var faktisk et heldigt tilfælde, at Mona-Lis og hendes daværende kæreste endte med at flytte til Gersagerparken. De boede i en lille 1-værelses i Birkerød, og var på udkig efter noget større, nu hvor de var tre.
GP maj 2017 A”Vi var taget til Vallensbæk for at se på nogle nyopførte lejligheder der. Men det var slet ikke os. Der kunne vi ikke se os selv bo. Men så foreslog min veninde, der var med, at vi tog til Hundige. Hun havde set i en annonce i avisen, at der var ledige lejligheder i noget, der hed Gersagerparken. Det afslog vi dog meget hurtigt, da hun viste os annoncen,” siger Mona-Lis.

Annoncen beskrev nemlig luksuslejligheder med store åbne altaner og masser af plads.
”Det havde vi jo slet ikke råd til,” forklarer Mona-Lis og fortsætter:
”Men heldigvis var hun stædig og fik os overtalt til at tage ud og se på dem, nu vi alligevel var helt herude. Og vi forelskede os med det samme i lejligheden. Der var så meget lys og store dejlige rum. Særligt det store åbne køkken var noget af det, jeg faldt for. Man kunne stå og lave mad, men stadig være en del af livet i lejligheden. Jeg var vist solgt fra start, da jeg så det køkken,” griner hun.

Og sådan gik det til, at Mona-Lis flyttede ind i Gersagerparken. I en luksuslejlighed der faktisk var billigere end den, de oprindeligt var taget til Vallensbæk for at se på. En beslutning hun aldrig har fortrudt.
”Jeg elsker at bo her. Der er så mange dejlige ting ved området. Her er grønt og flot, det er lækre lejligheder, og nu har man jo alting inden for rækkevidde. På et tidspunkt talte vi om at flytte tilbage til Bornholm, men jeg kunne alligevel ikke give slip på Gersagerparken. Så jeg flytter ingen steder,” siger hun.monalis3Tre hjem i Gersagerparken
I 1997 blev den 3-værelses lejlighed i 121 skiftet ud med en 4’er i nummer 7. Der var behov for mere plads. Mona-Lis og hendes søns far var gået fra hinanden, og Mona-Lis’ nye kæreste, Palle, havde to børn også, så der var behov for et værelse mere. Her boede de indtil 2009, hvor Mona-Lis og Palle K. Hansen, der i dag er hendes ægtemand, flyttede ind i deres hyggelige 2-værelses i nummer 159. Børnene var flyttet ud, og der var ikke behov for lige så mange kvadratmeter.

Lejligheden ligger i den ende af Gersagerparken, der er længst fra centeret, og Mona-Lis og Palle nyder den ro, der er i området.
”Folk der bor her, kalder det ’Gentofte-området i Gersagerparken’, fordi her er så stille. Generelt er der skønt at bo og meget roligt i Gersagerparken, men her i den her ende er der bare helt stille. Det nyder vi godt af, når vi sidder på altananen. Og der gør vi faktisk altid,” fortæller hun.leje
Mona-Lis har stadig sin kopi af den første lejekontrakt hun fik, da hun flyttede ind i Gersagerparken i 1972. Huslejen var dengang på 1.240,00 kr. om måneden for en 3-værelses.

Altanen er mit yndlingsrum
Selvom der er både spisebord og en dejlig sofa i stuen, er altanen blevet Mona-Lis’ og Palles yndlingsrum i lejligheden. Det er her, de sidder og hygger sig og sludrer, drikker kaffe, arbejder på computeren, læser bøger og nyder udsigten.
”Det er vores fristed fra morgen til aften. Her er så dejligt lyst, og vi kan sidde herude hele året, fordi den er tildækket. Om vinteren tager vi en varmeblæser med herud, og om sommeren har vi altid vinduerne kørt helt ud til siderne. Så er det ligesom at sidde ude,” forklarer Mona-Lis.
På væggene og reolerne på altananen er det også tydeligt, at Mona-Lis og Palle nyder mange timer derude. Her hænger en masse personlige billeder og pynt, der gør, at man føler, at man bliver lukket ind i deres liv på en helt særlig måde. Blandt andet hænger der et billede af parret fra deres bryllupsdag. De blev gift i 2012, og det var første gang for dem begge to.

Bag det glade par på billedet kan man skimte et velkendt grønt område. Billedet er nemlig taget på Gersagerparkens parkeringsplads.

monalis8

Værtshus i Gersagerparken
Som en af de første beboere, der stadig bor i Gersagerparken, kan Mona-Lis fortælle rigtig mange sjove historier fra området gennem tiden.
Hun kan bl.a. fortælle historien om, at Gersagerparken faktisk havde sit eget værtshus, der var åbent hver fredag og lørdag aften.
”Her mødtes beboere fra hele Gersagerparken og fik en snak og en øl og hyggede sig. Her var altid fest og glade dage. De lukkede kl. 24, så der var ro til at naboerne kunne sove også,” husker Mona-Lis, der sammen med sin første kæreste og hans venner har haft en del festlige timer på værtshuset.
”Når de lukkede, var det en tradition, at vi var en gruppe, der tog en kop kaffe hjemme hos os. Så smurte jeg en bunke rugbrødsmadder til alle drengene. Det var en hyggelig tradition,” fortæller hun.
Det sociale liv og de mange beboeraktiviteter i Gersagerparken, betyder meget for Mona-Lis, når hun fortæller, hvorfor hun er så glad for at bo der.
”Det er så hyggeligt om sommeren, når man går gennem området. Så sidder folk og hygger på bænkene rundt omkring. Vi har også en bænk nede foran her, som vi bruger sammen med vores naboer og vennepar,” siger hun.

Jeg gider ikke sidde og glo
Mona-Lis fyldte 65 år sidste år, så hun har boet det meste af sit voksne liv i Gersagerparken. I 2017 gik hun også på pension, og det betød, at hun nu fik endnu mere tid til at socialisere. For det gør hun i høj grad.
Hun passer telefonen i Gersagerparkens kørselsordning, er med i seniorklubben, kreaklubben og motionsklubben, og for nyligt er hun også begyndt til linedance. monalis1
”Det er sådan en god måde at møde folk på og komme hinanden ved. Jeg synes, at det er fantastisk, at der er så mange tilbud til beboerne. Vi har så mange klubber og foreninger, og der er noget for en hver smag. Det giver et rigtig godt sammenhold mellem beboerne, at man kan mødes på kryds og tværs,” siger hun og fortsætter:
”Så jo, jeg hygger mig helt bestemt med alle klubberne og telefonvagten. Min mand arbejder stadig, og jeg gider ikke bare sidde derhjemme og vente på, at han kommer hjem. Jeg vil da også ud og lave noget og sludre med alle de andre.”

Meget har ændret sig og alligevel ikke
Når Mona-Lis i dag går gennem Gersagerparken op mod stationen eller centeret, kan hun kende flere af de steder, hvor hun også gik, dengang det var mudderstier, og der stadig blev bygget og anlagt.GP feb 2016 1”Det er sjovt, som området har ændret sig, og så alligevel ikke. De små træer, som vi så blive plantet, er blevet rigtige træer, der er kommet flere legepladser og bænke og skulpturer. Der er sket rigtig meget med centeret, stationen og alle de andre ting i området. Men på den anden side, så er det jo ikke noget, vi har oplevet som en kæmpe forandring, for vi har levet vores liv her med indkøb, aflevering og hentning af børn, man er taget på arbejde og er kommet hjem igen osv. Og sådan er hverdagene og årene jo gået. Men når man tænker tilbage på, hvordan her så ud, dengang i 1972, da vi første gang var ude og se på lejlighederne, så er det en stor forandring,” fortæller hun.

”Jeg er bestemt meget glad for, at min veninde alligevel insisterede på, at vi skulle tage ud og se på luksuslejlighederne i Hundige. Det var den helt rigtige beslutning for os at flytte herud."


Bag kæmpe gryder og tallerkenstakke i Café Ask


Kom med på en tur ud i køkkenet blandt de store fade, de endnu større gryder og køleskabene fra gulv til loft i Café Ask

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

De 600 g. hvid chokolade står og smelter i gryden, mens røremaskinen pisker æggeblommerne og husblassen ligger i blød. Caféleder Inge Nielsen er i gang med dagens første ret: Hvid chokolademousse med mangopuré.
Normalt bliver gæsterne i cafeen blandt de dækkede borde og kommer ikke med ind på Inges domæne bag skranken i Café Ask. Men i dag har vi fået lov til at komme med ud i køkkenet i Café Ask - ud i maskinrummet, hvor al den lækre mad bliver til.

Det er stadig morgenmørkt udenfor, da vi møder Inge i køkkenet i cafeen i Stamhuset. Det er torsdag morgen, og der bliver travlt i køkkenet i dag.
Sammen med et par dygtige hjælpere skal Inge i dag lave en tre retters menu til 20 mennesker, en lækker frokostbuffet med 10 forskellige salater, retter og pålæg til 9 andre gæster samt 12 platter til levering ud af huset. Og det er altså bare inden kl. 13.

Herefter skal aftens menu laves og serveres, der skal bages brød i store mængder, køkkenet skal ryddes løbende og rengøres sammen med de mange tallerkener og andet køkkengrej og en masse andre ting.

Previous ◁ | ▷ Next


Toptunet tidsplan
Men Inge er ikke stresset. Tværtimod er hun meget rolig, mens hun vender æggene sammen med chokoladen og hælder den nu færdige mousse på portionsglas, så de kan komme på køl og sætte sig inden servering kl. 12.30.
Hun har været i cafeen i 13 år nu, og hendes tidsplan over alle de mange retter og gøremål er toptunet.
”Nu skal vi i gang med platterne, der skal anrettes, så de er klar til afhentning senere. Og bagefter skal der snittes en masse grønt til salaterne, risene skal steges, kødet til frokosten skal i ovnen, kyllingen til i aften skal marineres, og der skal forberedes grøntsager,” fortæller hun, mens hun finder det store grønne spækbræt frem, de skarpe knive og de store mængder grønkål og rødkål, der skal danne bunden i den superfood salat, som skal serveres for de to selskaber til frokost.

Der er styr på tingene i Inges køkken. Tingene kommer direkte på tilbage på deres rette plads, når de har været brugt, de lange borde ryddes og rengøres efter hver ret og den store opvaskemaskine brummer lystigt derud af. Med så mange retter i ovne og på gasblus på én gang er det nødvendigt, at der er styr på sagerne, forklarer Inge, mens hun anretter roastbeef på de hvide fade og sikrer sig, at bagekartoflerne i oven har den rette temperatur.

Dejlig aftensmad
Café Ask holder åben hver tirsdag, onsdag og torsdag fra kl. 15-19, og alle er velkommen til at komme til en kop eftermiddagskaffe eller aftensmad til fornuftige penge. Menuerne er planlagt på forhånd, og man kan se dem på cafeens hjemmeside her: www.cafe-ask.dk

Herudover er der løbende frokostselskaber i cafeen, der også sælger mad ud af huset. I dag har en privat virksomhed fx bestilt de 12 platter med det store kolde bord, der bliver hentet ved middagstid.
I aften kører en frivillig ud med aftensmad til 10 beboere i området, der ikke selv har mulighed for at komme ned i cafeen.  

Mad og hygge
Der kommer mellem 40 og 50 spisende gæster i cafeen hver aften, og det er folk fra hele Greve Nord. Folk kommer både i par, i selskaber og andre alene for i Café Ask mødes folk og sludrer og hygger sig med hinanden, mens de spiser.
fInge fortæller, at de har ret mange stamgæster, der kommer flere gange om ugen og måneden. Hun kender derfor også en del af gæsterne, og hun kan godt lide den kontakt med kunderne, hvor der også lige er plads til en lille snak om, hvordan det går.

I Café Ask er det ikke bare spisning, det er også et hyggeligt sted at mødes og sludre blandt de lilla servietter, lysene og orkideerne på bordene.

Populært brød
Frokosten er ved at være ovre, og de omkring 30 gæster er gået glade og mætte fra borde. Den hvide chokolademousse vakte stor glæde:
”Det smager som sommer. Man bliver helt glad,” sagde en af gæsterne.
Nu skal Inge og hendes to dygtige hjælpere i køkkenet rydde bordene af og dække dem på ny til om aftenen, vaske op, og gøre klar til aftensmads-gæsterne, der kommer kl. 17.30.
Flere grøntsager skal skæres på det grønne spækbræt, kyllingen gøres klar med marinaden i de store bradepander og sættes i køleskabet, så de er lige klar til at sætte i ovnen.

Ovre i hjørnet står den store køkkenmaskine og ælter en kæmpe portion dej, der skal bages til lækre brød senere. Nogle af dem skal bruges til aftensmaden, men der er faktisk også salg af det hjemmebagte brød hver torsdag.
”Der var flere og flere, der efterlyste, om de ikke også kunne købe noget af vores brød med hjem. Så vi tænkte: Det kan vi da godt begynde på. Så nu sørger vi for at bage en stor portion. Vi sælger omkring 5/6 brød på en aften,” fortæller Inge, mens hun dækker den kæmpestore skål til, så dejen kan stå til hævning.
Previous ◁ | ▷ Next


Gammeldags oksesteg hitter
Senere på eftermiddagen er aftensmaden kommet i ovnene, og der begynder at dufte rigtig lækkert i køkkenet. Men selvom maden passer sig selv, er det ikke ens betydende med, at Inge har masser af fritid. Mens kyllingen simrer skal hun nemlig bl.a. bestille varer til næste uge. Det foregår over nettet, og det er med at holde tungen lige i munden med de lange lister med mange forskellige råvarer. Det er store mængder, der skal bestilles, og Inge taster hjemmevant de mange ordrer ind.

”Noget af det, der trækker mange mennesker til, er fx gammeldags oksesteg eller stegt flæsk. Det er folk rigtig glade for, så det får vi med jævne mellemrum. Til gengæld er de ikke særlige glade for fisk,” fortæller hun med et grin.

Menuerne i cafeen varierer meget og følger årstidernes frugt og grønt. Inge fortæller, at det er vigtigt for hende, at det er sund og god mad, der serveres og meget gerne med inspiration fra alverdens køkkener og smagsindtryk. Det skal være mad, som folk bliver mætte af, og hvor smagsløgene får noget dejligt at arbejde med.
I de næste uger kan gæsterne bl.a. se frem til indbagt mørbrad med svampesovs og kartoffelbåde, gullasch med kartoffelmos, nakkefilet med æblesalsa, vildtsovs og kartofler og ristaffel.

Vil du spise med?
Det er muligt at komme på selve aftenen og spise med, men det anbefales, at man bestiller bord og mad i forvejen i Café Ask, så man er sikker på, at der er plads og mad.h
Cafeen er ikke som en almindelig restaurant, der altid har kæmpe lagre af mad stående, der efterfølgende smides væk. Der laves mad til det formodede antal gæster og nogle håndfulde mere. På den måde undgår de store mængder af madspild.
Man kan bestille bord hos Inge på telefon: 43 97 43 43

Tak for mad
Det er ved at være tid til at servere aftensmaden og gæsterne er begyndt at tage plads rundt ved bordene. Inge og hendes hjælpere sætter maden klar på buffeten og tager imod betalingerne fra gæsterne.
I den næste times tid giver Café Ask genklang af lyden af bestik mod tallerkenerne og glade folk, der spiser og hygger sig.

Inges kylling med citron og honning falder vist i god jor, for fadene er næsten tømt, da de sidste gæster forlader cafeen. Rigtig mange af dem går forbi Inges disk på vejen og siger:
”Tak for mad, det smagte rigtig dejligt.”
”Velbekomme, det var godt, at det smagte”, siger Inge med et smil.

Dagens sidste håndvask
De sidste gæster er på vej hjem, bordene er tømte og gjort klar med friske servietter, og opvaskemaskinen kører på højtryk for at vaske det sidste service. Klokken nærmer sig 19.50 og Inge har haft en lang dag i cafeen, men der er ingen brok, for hun er virkelig glad for sit arbejde.

”Der har været meget i dag, men det har være nogle gode ting. Vi har haft masser af glade gæster, maden har været vellykket, og det hele har bare kørt rigtig godt. Så det har været en dejlig dag,” smiler hun, mens hun hænger sin lilla kittel på knagen og vasker hænderne for sidste gang den dag.


Frivillig: Juleaften i Gersagerparken er det hyggeligste


”Der er ingen, der skal sidde alene juleaften. Her holder vi jul som en stor familie,” fortæller Solveig

Julen er ofte den tid, hvor familierne mødes. Men hvis man ikke har en familie, hvis børnene bor i den anden ende af landet, eller man af andre årsager har udsigt til at sidde alene d. 24. december, kan det godt være en lidt trist aften.

Men sådan er det ikke for beboerne i Gersagerparken. Her inviterer en gruppe frivillige deres naboer til en klassisk og hyggelig juleaften med alt, hvad det indebærer af lækker julemad, dans om træet, julegaver og sang.
IMG 2974En af de frivillige, der gør en kæmpe indsats er Solveig Nielsen. I år har hun handlet ind og forberedt juleaften til ikke mindre end 34 mennesker. Det har været et stort arbejde, men hun ville ikke have været det foruden.

”Der skal bare være jul i Gersagerparken. Det er en tradition, som jeg holder meget af. Det er så hyggeligt, og alle er så glade. Vi havde en helt igennem skøn juleaften,” siger hun og fortsætter:
”Jeg kan ikke lide tanken om, at nogen skal sidde alene juleaften. Ja, der er meget arbejde i det, men det føles godt at kunne være med til at give andre en god aften. Jeg har hygget mig rigtig meget med det.”
IMG 2967Mange hjælpende hænder
At arrangere fuld julemenu med flæskesteg og and samt alt det klassiske tilbehør og risalamande og julelækkerier til 34 mennesker kræver sin mand – eller kvinde.
Så i køkkenet i Mælkebøtten i Gersagerparken fik Solveig Nielsen hjælp af flere andre frivillige til madlavningen og flot borddækning.
”Vi havde det så hyggeligt, mens vi gik og forberedte det hele. Det er jo også en del af det,” smiler hun og fortæller, at planlægning er vejen til en så stor juleaftens menu.
Hun har fx handlet alle de mange kilo mad og drikkevarer ind løbende, sørget for pynt og gaver andre dage osv.
IMG 2983
”Vi har været fælles om flere af opgaverne, og det gør mig glad. For det viser jo bare, at folk her i Gersagerparken gerne vil gøre noget for at hjælpe deres naboer,” siger hun.
Med til juleaften følger også dans og sang om juletræet og en julegave. Så hver deltager fik en julegave, men det var en overraskelse, hvad der var i.
”Vi havde købt gaver til alle, som var pakket ind i forvejen. Så ingen vidste, hvad de fik, før de åbnede det. Det gav både spænding, men det betød også, at vi ikke skulle sidde og pakke så mange gaver ind,” forklarer Solveig med et snedigt smil.
Selv fik hun to små nisser i julegave, som hun glæder sig til at pynte op med igen næste år.
IMG 2975Stor familiejul
Juleaften i Gersagerparken har været en tradition de seneste 7 års tid, hvor frivillige har inviteret naboerne til jul i Mælkebøtten. Solveig fortæller, at det er en meget populær begivenhed.

”Der går ikke mange timer fra, at opslagene er hængt op, før folk begynder at melde sig til. Vi er ofte de samme, der er med hvert år, så vi kender jo hinanden. Det er også noget af det, der gør det så hyggeligt. Folk sludrer på kryds og tværs, og alle er med til at gøre det til en god aften. Det er lige som en helt almindelig jul i en meget stor familie,” fortæller hun.IMG 2993

Det er vores venner
Selv er Solveig og hendes mand Henning med hvert 2. år til jul i Gersagerparken. Det andet år er hun sammen med sine børn. Der er flere i hendes familie og omgangskreds der har spurgt hende, om hun ikke hellere vil holde jul med sine søskende eller andre familiemedlemmer de år, hvor hun og Henning ikke er sammen med børnene. Men det vil de ikke.

”Det er slet ikke til diskussion. Der vil jeg allerhelst holde jul i Gersagerparken. Jeg kan ikke give en enkelt grund til hvorfor. Det er bare det hele. Den gode stemning, glæden ved at kunne hjælpe andre og samværet med de folk, der kommer. Det er jo vores venner, og dem vil vi gerne være sammen med,” smiler hun bestemt.IMG 2970Ildsjælen Solveig
Det er ikke kun juleaften, som ildsjælen Solveig bruger meget tid på at arrangere. Hun er formand for Gersagerparkens Aktivitetsudvalg og står for rigtig mange fester, arrangementer i løbet af året. Det hele er ganske frivilligt, og hun nyder at gøre det. Hun har været aktiv i området de seneste 10 år, for hun kan simpelthen ikke sidde med hænderne i skødet.
”Jeg kan ikke sidde stille og trille tommelfingre. Den energi vil jeg gerne bruge på at lave noget, som også gavner andre. Det giver også mig stor glæde at se, at det kan gøre en forskel,” siger hun.

IMG 2984I år skal Solveig og Henning holde jul med børnene og børnebørn. Men det betyder ikke, at Solveig ikke vil sørge for en god jul til Gersagerparkens enlige beboere. Hun har lovet, at hun igen i år gerne vil stå for planlægning, indkøb m.m., men selve tilberedelsen af maden d. 24. må hun overlade til andre frivillige.
”Jeg er helt sikker på, at der er andre, der også gerne vil gøre den indsats. Sådan er stemningen nemlig her blandt de mange frivillige i Gersagerparken. Man bekymrer sig om hinanden. Og så vender jeg tilbage igen ved gryderne i 2019. For jeg kan jo alligevel ikke holde mig væk,” griner hun.

 

Aktiviteter i Greve Nord
thors collage

Her kan du se alle de mange aktiviteter og tilbud, som vi har i Greve Nord.
Læs mere

Bankospil i hele 2018

banko - web

Kom og vær med - skriv dem i kalenderen med det samme

Læs mere her