Beboerportræt Hanan: "Det er vigtigt, at man kan tale med sine børn om alt"


Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Om nogle få uger kan Hanan kalde sig Integrations Pioner. Hun har fået en masse ny viden om det danske samfund, familielivet og kulturen, som hun glæder sig til at dele med sine børn og sit netværk

"Jeg kendte ikke andre end min mand, da jeg flyttede til Danmark, og jeg vidste ingenting om det nye land. Jeg vidste ikke, hvor jeg kunne få hjælp, og jeg havde ingen idé om, hvordan alting fungerede. Hverken det praktiske eller det kulturelle. Alt var en helt ny verden for mig, så jeg ville meget gerne have haft et sådant kursus meget tidligere, så jeg hurtigere var blevet integreret mere i Danmark og de danske traditioner og kulturer," fortæller 45-årige Hanan, der flyttede fra Libanon til Danmark i 1989 for at bo sammen med sin eksmand.
Hanan WEBHun bor i dag i Gersagerparken med sine fire store børn og har de seneste uger deltaget i Greve Nord Projektets nye integrationsprojekt Integrations Pionererne, hvor deltagerne får undervisning indenfor temaerne sundhed, familieliv og samfundet og bl.a. bliver belært om rettigheder og demokrati, kost og motion, børneopdragelse og forældrerollen, krop og psyke og forpligtigelser som forælder og som borger i Danmark. Formålet med kurset er at give kvinderne mere viden om det danske samfund og kultur samt en række konkrete værktøjer, så de kan skabe et endnu bedre liv for sig selv og deres familier.
"Selvom jeg har boet i Danmark i 25 år, er der stadig meget af det, de fortæller, der er nyt for mig. Jeg er meget glad for, at jeg får kurset nu for bedre sent end aldrig, og jeg kan jo stadig bruge det i min hverdag og sammen med mine børn, og når jeg får børnebørn, så de får endnu lettere ved at blive integreret i Danmark" siger hun.
Hanan fortæller, at det for hende særligt, at temaerne om børneopdragelse og kontakten til sine børn, der er interessante, fordi der kan være så stor forskel på, hvordan opdrager sine børn alt efter, hvilken kultur, religion og traditioner man lever efter.

Du kan læse mere om Integrations Pionererne her

Taler om alt

Alle Hanans fire børn er født og opvokset i Danmark, og det er deres hjem. Derfor har det altid været meget vigtigt for hende, at hendes børn har følt sig trygge nok til at tale med hende om alt. Uanset om det er problemer med kammerater, noget de ikke forstår eller ved og alt det andet, som børn spørger eller fortæller deres forældre om.
"Danskerne taler meget med deres børn om al ting. De er meget åbne, og børnene spørger og fortæller bare. Det kan jeg godt lide, og sådan et forhold har jeg også altid insisteret på at have til mine børn. De skal vide, at de altid kan spørge mig om alt også de ting, der er pinlige eller ubehagelige. Der, hvor jeg kommer fra, er det ikke tradition, at man fx fortæller sine børn om sex og prævention. Men det har jeg valgt at gøre, for jeg vil gerne have, at de får den rigtige viden. De kan sagtens finde en masse information på internettet og ved at tale med venner, men det er ikke altid helt rigtigt. Derfor vil jeg hellere have, at de spørger mig, så jeg er sikker på, at de får det helt rigtige svar og ikke går rundt og er bange eller i tvivl, forklarer hun.
Hanan gør derfor også meget ud af at fortælle alle forældre i sit netværk, hvor vigtigt det er, at man får skabt en god kontakt til sine børn fra de er helt små: "En glad og god familie er en familie, hvor folk er åbne og taler sammen om alle ting," siger hun.
IP undervisning 2 WEBIntegrations Pionerer mødes to gange om ugen til gruppeundervisning, hvor de også kan debattere deres egne erfaringer med kulturforskellene og ikke mindst, hvordan de kan bruge introduktionen til det danske samfund i deres hverdag

Hvad er en hyttetur?

Hanan har været alene med børnene i en del år, da hun valgte at lade sig skille fra sin eksmand. Det betyder, at hun har stået med hele ansvaret og opdragelsen af de fire børn, der i dag er 25, 24, 21 og 16 år. Hun har derfor mange gange oplevet de kulturelle forskelle i, hvordan danskerne opdrager deres børn, og hvordan hun er vant til, at det forgår i hendes libanesiske kultur.
"Der er mange forældre med muslimsk baggrund, der er meget beskyttende overfor vores børn, fordi vi ikke kender den danske kultur og traditioner, og det kan blive et problem for børnene. Da mine børn var mindre, skulle de på hyttetur, og der sagde jeg først nej, fordi jeg ikke vidste, hvad det var. Heldigvis var der en lærer, der forklarede det hele, så de endte med at komme med og havde en dejlig tur. Men det viser, hvordan manglen på viden om den danske kultur, kan give mange begrænsninger," forklarer hun.
Hun har også oplevet mange andre eksempler på, hvordan de kulturelle og sproglige forskelle var tæt ved at blive en hæmsko for hende og hendes børn.
"I folkeskolen har børnene religionsundervisning, men der står kristendom på skoleskemaet. Jeg ville ikke have, at mine børn skulle undervises i kristendom, for vi er jo muslimer. Jeg var bange for, at formålet var at gøre børnene kristne og få dem til at gå i kirke. Derfor sagde jeg til lærerne, at det skulle mine børn ikke. Men så forklarede de mig, at det var undervisning i mange forskellige slags religioner, om kultur i forskellige lande osv., og så var det naturligvis helt ok. Men hvor skulle jeg vide det fra, når der står kristendom på skemaet?", siger Hanan og fortsætter:
"Nu er jeg rigtig glad for, at mine børn fik de timer, for det har givet dem en god viden om, at folk er forskellige, og at alle har ret til at være dem, der er og tro på det, de tror på. Men tænk, hvis jeg bare havde sagt nej."

Du kan læse mere om Integrations Pionererne her

Ikke den eneste

Hanan er langt fra den eneste nydanske forælder, der oplever problemer med at blive en del af samfundet, fordi de har svært ved at forstå den danske kultur, traditioner og levevis. Hun oplever det også hos mange fra hendes omgangskreds, der også er kommet hertil. Derfor glæder hun sig til at komme ud og dele sin nyerhvervede viden med alle de andre forældre, der står i samme situation. En vigtig del af Integrations Pioner kurset handler netop om, at de uddannede mødre ikke kun skal bruge den nye viden og redskaberne i deres egen familie, men også skal formidle den videre til deres netværk.
"Jeg fortæller det hele videre til mine veninder og deres mænd. Så de ikke skal have de samme bekymringer og problemer, som jeg har haft. Og de vil gerne lære det. De er begyndt at spørge mig til råds om alle mulige ting. Både om sund mad, børneopdragelse, hvordan de kan få det bedre i familien, hvis de er uenige, hvor man kan få hjælp til uddannelse osv.," fortæller Hanan.
Hun gør derfor meget ud af at bruge sine egne erfaringer både gode og dårlige, når hun fortæller og understreger:
"Der er mange, der spørger mig: Jamen hvorfor gør danskerne sådan? Eller: Kan man godt gøre sådan her i Danmark, eller gør man det anderledes? Alle jeg kender, vil faktisk rigtig gerne være en del af samfundet, men det er ikke altid let, når man ikke kan sproget og ikke kender nogen, der kan forklarer, hvad det hele går ud på."

Dansk bonusmor

Heldigvis havde Hanan en sød nabo, der hjalp hende, da hun var ny i Danmark.
"Hun var fantastisk. Hun hjalp mig med at øve at tale dansk, forklarede mig hvordan hverdagen fungerer her, fortalte mig om dansk kultur og en masse af de hverdagsting, som danskerne bare gør uden at tænke over det, fordi det er naturligt. Men når man ikke ved tingene, er det hele så overvældende. Vi lavede mad sammen, og hun hjalp mig med at passe børnene engang imellem. Hun var den, jeg kunne gå til og få hjælp. Hun blev en stor del af vores familie, og vi kaldte hende børnenes danske mormor og min danske bonusmor. Jeg er meget taknemmelig for al den hjælp, og jeg ved slet ikke, hvad jeg skulle have gjort uden hende," fortæller Hanan.

Ekspeditioner er også en del af kurset. I september var kvinderne fx på tur til Greve Museum for at få et indblik i, hvordan det danske samfund i deres lokale miljø har udviklet sig gennem tiden.IMG 2356

Jeg er dansk

Både Hanan og hendes fire børn er danske statsborgere, og de føler sig som danskere. De er muslimer og lever efter den tro, men for Hanan og hendes familie er det ikke to modsætninger. Hun har efterhånden fået så stor en forståelse for, hvordan tingene foregår i Danmark, at det er blevet hendes land. Det er derfor også vigtigt for hende, at hendes børn bliver en del af Danmark og ikke skal opleve samme splittelse, som hun gjorde.
"Jeg har jo boet i Danmark i flere år end i Libanon, og jeg elsker Danmark. Det er mit land, og jeg har altid opdraget mine børn som muslimer, men som muslimer, der er bosat her. Så de skal kende til begge landes kulturer og traditioner," siger hun og fortæller, at det for hende altid har været meget vigtigt, at hendes børn får en uddannelse, så de kan blive en del af samfundet.
"Jeg har altid støttet dem i, at de skal gå i skole og tage en uddannelse, fordi jeg ved, hvor vigtigt det er, hvis man vil havet et godt liv og klare sig selv. Jeg er meget stolt af, at alle mine børn er i gang med uddannelser. De er dygtige, og det er jeg meget glad for, for jeg har ikke en uddannelse, og det er vigtigt for mig, at de får flere muligheder end, hvad jeg havde," forklarer hun.P4 logo

Pionererne i radioen

Det er ikke kun her i Greve Nord, at der er interesse for Integrations Pionererne. Også i København kan man se fordelene ved rollemodelsprojektret. Derfor bragte radiokanalen P4 København d. 2. november et nyhedsindslag om projektet. Her kan du høre projektskoordinator fra Greve Nord Projektet, Adam Petersen, fortælle om projektet. Hør indslaget her

I en tidligere udsendelse kan du også høre formanden for Greve Kommunes Trygheds- og Integrationsudvalg, Gert Poul Christensen, rose projektet og fortælle, hvordan han håber, at det kan være med til at skabe kontakt til nogle af de borgere, som vi ellers har svært ved at nå. Hør formandens citat i radioen her

Aktiviteter i Greve Nord
thors collage

Her kan du se alle de mange aktiviteter og tilbud, som vi har i Greve Nord.
Læs mere

Bankospil i hele 2017

banko - web

Kom og vær med - skriv dem i kalenderen med det samme

Læs mere her