Nyhedsbrevet fylder 100


Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Nyhedsbrevet har fødselsdag, og det har det jo, og det er i dag!

Onsdag d. 6. april blev nyhedsbrev nr. 100 sendt ud! Her i Greve Nord Projektet er vi meget glade for, at vi i nu 100 nyhedsbreve har fået muligheden for at informere alle læserne om nyheder fra området, og arrangementer, portrætter og masser af gode historier.
Så tak til alle vores læsere for, at I har lyst til at blive ved med at følge med.
100kage

Konkurrence

I anledning af den runde ”fødselsdag” vil vi gerne lave en lille konkurrence for alle vores læsere.
Hvis du skaffer 5 NYE abonnenter til det gratis nyhedsbrev, får du en af de fine Greve Nord kopper!
De fem abonnenter, må altså ikke allerede være abonnenter på nyhedsbrevet.

Nyhedsbrevet udkommer hver 14. dag, og det er ganske gratis. Det tikker bare ind i din mailboks, og så kan du blive opdateret med nyheder, arrangementer og opdateringer fra lokalområdet.

Hvis du vil vinde koppen, skal du sende de fem navne og mailadresser på de nye abonnenter til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..
Det er dog vigtigt, at du på forhånd får tilladelse fra de fem personer, inden du videregiver deres navn og mail.
Vi håber, at I har lyst til at lege med og være med til at gøre endnu flere opmærksom på nyhedsbrevet.

kop

Nyhedsbrevenes historie

Det første nyhedsbrev blev sendt ud i december 2009. Dengang var det et lille blad i papir, der blev husstandsomdelt til alle husstande i Gersagerparken, Gudekvartererne og Klyngen samt Askerød. Det første halvandet års tid udkom nyhedsbrevet ca. en gang i kvartalet på denne måde, indtil vi i september 2011 sendte det første elektroniske nyhedsbrev afsted.

nyhedsbrev2009Siden da er nyhedsbrevene blevet sendt ud med 14. dages mellemrum til de digitale postkasser i stedet for de fysiske. Og onsdag d. 6. april 2016 kan vi altså trykke ”send” til nummer 100.

Du kan læse alle de gamle nyhedsbreve på vores hjemmeside.

De første papirudgaver ligger som pdf filer her
De elektroniske kan du finde her

Hvad synes du om nyhedsbrevet?

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om nyhedsbrevet, da det jo er ment til beboerne i området.
Savner du noget i indholdet? Har du gode ideer til, hvad der kunne være mere af eller nye artikler? Har du en kommentar til en af artiklerne?
Så giv os endelig besked. Du kan altid sende en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. og komme med dine kommentarer.

Vi glæder os til at sende mange flere nyhedsbreve ud til jer!
nyhedsbrev2015

Aktiviteter i Greve Nord
thors collage

Her kan du se alle de mange aktiviteter og tilbud, som vi har i Greve Nord.
Læs mere

Bankospil i hele 2017

banko - web

Kom og vær med - skriv dem i kalenderen med det samme

Læs mere her