Portræt:

Susanne: Jeg er lidt en døgnåben socialarbejder


Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

”Jeg har jo ingen børn, der bor hjemme. Så min fritidsaktivitet er en forlængelse af mit arbejde. Jeg vil gerne hjælpe andre. Faktisk kan jeg slet ikke lade være”

Susanne Tilltz griner og ryster lidt opgivende på hovedet, for hun er godt klar over, at hun ikke er så god til at adskille institutionsleder Susanne fra private Susanne.
Når hun er på arbejde er Susanne Tillitz leder i den integrerede institution Børnehuset Syd, der ligger i Gersagerparken. Men hun tager ikke socialarbejder-hatten af, når hun kører hjem til manden på Enø.
Den sidder så godt fast, at den er blevet en del af hende og den måde, hun lever sit private liv på. Hun bruger derfor også aften- og weekender på at hjælpe forældrene fra institutionen, hvis de har behov for det.
For Susanne holder uendelig meget af at hjælpe andre mennesker. For hende er det en af de ting, der giver meget værdi i hverdagen.
”Når man selv har så meget, så synes jeg, at det er en stor nydelse også at kunne give tilbage. Det er gratis at give tilbage, og jeg nyder, når jeg kan se, at jeg kan være med til at hjælpe andre, der ikke har samme overskud eller forudsætninger. Kan man være med til at gøre en forskel for bare én, så har man gjort en forskel, der er til at føle på. Derfor hjælper jeg gerne alt det, jeg kan,” fortæller den 60-årige uddannede socialpædagog.
Susanne2webSusanne har selv boet mange år i Gersagerparken, så hun kender mange af familierne, og hun elsker området. Men da børnene var flyttet hjemmefra trak kærligheden til den lille Enø ved Næstved.

Både for forældre og børn

Som leder i Børnehuset er en del af Susannes arbejde naturligvis at passe og hjælpe børnene. Men det er langt fra kun dem, der er kommet under Susannes beskyttende vinger. Faktisk bruger hun også rigtig meget tid på at hjælpe de forældre, der har behov for en håndsrækning. Det kan være hjælp til at skrive en jobansøgning, oversættelse af breve fra det offentlige, hjælpe med at læse eksamensopgaver, indsamling af tøj til de forældre, der ikke har så mange penge m.m.
”Eller simpelthen bare at lægge øre til, hvis de har behov for en snak. Det kan være om alt muligt forskelligt. Nogle af forældrene oplever store frustrationer over, at de ikke kan få et arbejde. Andre gange er det meget mere personlige ting. Det kan være problematikker i hjemmet omkring fx kønsroller, børneopdragelse, hvis deres børn er på vej ud i lidt problemer, eller hvis de er i tvivl om, hvordan noget foregår her i Danmark, fordi de har en anden kultur og religion. De ved, at min dør altid er åben,” siger Susanne, der har været leder i Børnehuset i 17 år.
”Jeg forsøger at vejlede og hjælpe så godt jeg kan. Fx er det vigtig for mig at understrege, at kommunen er de gode, og at der er stor hjælp at hente der. Jeg bruger også mig selv og min erfaring fra både mit faglige og mit private liv til at guide, men jeg gør det også meget klart, at jeg ikke er sagsbehandler. Der også vigtigt, at de opsøger den ”professionelle” hjælp fra bl.a. kommunen,” fortsætter hun.
For Susanne er det en stor tillidserklæring, at forældrene opsøger hende for hendes hjælp.
”Jeg føler mig meget privilegeret over, at de stoler på mig på sådan et niveau og har lyst til at dele de ting med mig,” understreger hun.

Snakken, der førte til ægteskab

Det er både de mandlige og de kvindelige forældre i Børnehuset, der kommer og banker på døren til Susannes kontor. . Hun har gennem tiden hjulpet rigtig mange forældre med store og små problemstillinger, og det stopper ikke nødvendigvis fordi, at børnene går ud af institutionen.
Susanne1
”Der er stadig gamle forældre, der kommer herned, hvis de gerne vil tale med mig. Eller børn, der har gået i institutionen, og som jeg har fået et tillidsbånd til. Jeg kan jo ikke bare stoppe med at hjælpe, bare fordi de ikke går hos os mere. Sådan hænger min verden ikke sammen,” forklarer Susanne.
Hun fortæller bl.a. om en ung dreng, der kom ned og spurgte hende til råds, fordi han var blevet kærester med en pige, men gerne ville have nogle gode råd til, hvordan et godt samliv fungerer.
”Han var ret nervøs, for han ville gerne gøre det så godt som muligt og behandle hende som en prinsesse. Men alt sådan noget om samliv og sex var ikke noget, han kunne tale med sine forældre om. Derfor kom han til mig, og vi tog en lang snak om det hele. Både følelserne, hvordan man kan leve sammen, hvordan man beskytter sig mod graviditet osv. Og i dag er de gift og har købt hus sammen i Karlslunde,” fortæller Susanne med et stort smil.

”Vi” blev sosu-er

Et andet eksempel på, hvordan Susannes engagement i sine medmennesker fylder hele hendes verden er, at hun netop har bistået en af mødrene fra Børnehuset gennem uddannelsen til SOSU-hjælper.
”Vi har arbejdet sammen et år, hvor jeg løbende har hjulpet hende, hvis der har været nogle særlige udfordringer ift. lektierne og med hendes afsluttende opgave. Hun er lige blevet færdig, og min mand og jeg var med til hendes dimission. Det har været fedt at være med i hele forløbet, så det føles næsten som om, at vi begge fik den sosu-uddannelse,” griner Susanne.
Og det er netop i situationer som disse, at Susannes frivillige engagement går langt ud over kontortider og, hvad man på noget tidspunkt kan forvente.
”Jeg har sagt til de forældre, der netop har noget, de knokler så meget for at opnå, at de bare kan ringe. De har mit mobilnummer også, og de ved, at de kan ringe til mig i aftentimerne også og i weekenden. For det er jo der, de har tid til at fordybe sig, lave lektier eller skrive en ansøgning, når børnene er lagt i seng. Jeg har ikke hjemmeboende børn længere, så for mig er det ok. Men jeg ved også, at de kun benytter muligheden, hvis det er presserende. De har også meget stor respekt for, at jeg gør det frivilligt, og derfor har jeg aldrig oplevet, at det er blevet udnyttet,” fortæller hun.

Opbakning fra personalet

Når Susanne på en hverdag fx skal bruge tid på at hjælpe en forælder med en ansøgning, betyder det selvsagt, at det er tid, hun går fra på stuerne i Børnehuset. Hun understreger derfor, at det kun kan lade sig gøre, fordi hun har så stor opbakning fra institutionens bestyrelsesformand og fra personalegruppen.
”Det ville aldrig være muligt, hvis ikke de bakkede så meget op. De er en helt igennem fantastisk personalegruppe, der gerne giver den en ekstra skalle for, at jeg kan gå fra og hjælpe en forælder. De er enige i, at det er en vigtig prioritering, at vi også kan hjælpe forældrene,” siger hun og fortsætter:
”Glade forældre giver glade børn. Eksempelvis: Jo dygtigere mor og far bliver og tager en uddannelse, jo dygtigere bliver børnene også, for så har de forældre, der kan bakke op om børnenes skolegang. Og hvis mor og far ikke skal bekymre sig om breve fra det offentlige, som de ikke forstår, jamen så har de også meget mere overskud til at være forældre. Så på den måde giver det hele mening. Og for at alt ikke skal virke så" lyserødt", så er det også engang imellem nødvendigt med en lille opsang, men sagt med empati og respekt, naturligvis

Det handler ikke om ros

Ligeså tydeligt det skinner igennem, at Susannes hjerte banker for at hjælpe andre, ligeså tydeligt er det, at hun ikke gør det for rosens skyld. Hun understreger mange gange, at hun har en virkelig dygtig personalegruppe, der bakker op om hendes prioriteringer, og hun bliver meget forlegen, når man påpeger, at hendes store engagement i både børnenes og forældrenes velvære er langt mere, end man kan forvente.
bornehusetsyd”Jeg gør det jo, fordi jeg har lyst, og fordi jeg ikke kan lade være. Jeg bliver glad, når jeg kan hjælpe andre. Folk bliver så taknemmelige over selv de små ting, så hvis det kan gøre en stor forskel for dem, at jeg fx læser en ansøgningen igennem eller hjælper med at tage en lille opdragelsessnak med deres teenagesøn, så gør jeg gerne det. Jeg har selv opdraget to børn, og jeg har nogle helt andre ressourcer og kendskab til samfundet, end flere af vores forældre. Så naturligvis deler jeg gerne min viden,” siger Susanne.
Hun har også flere gange brugt sit eget netværk til at skaffe forældre fra Børnehuset i arbejde. Fx har hun arrangeret vikararbejde i andre institutioner, og hun er ikke bleg for at anbefale en af ”hendes” forældre, hvis hun tror på, at det er et godt match.
”Det har jeg det fint med, hvis jeg kan se potentialet i en forælder. De har jo ikke samme netværk her i landet. Men jeg gør det kun, hvis jeg tror på, at det vil være godt for begge parter,” understreger Susanne.

En arbejdsplads med plads til alle

Det kommer nok ikke bag på nogen, der har mødt Susanne, at hun også i sit arbejde som leder i Børnehuset har hjertet med.
”Vi har pt tre ansat i flexjob, og vi tager også gerne praktikanter ind, der af forskellige årsager er lidt skrøbelige. Vi er enige om, at det er vigtigt at tage et socialt engagement og ansvar for at hjælpe folk ind på arbejdsmarkedet, der ikke ellers står først i køen til et arbejde. Her er plads til alle. Jeg har aldrig mødt en personalegruppe, der er så omstillingsparat og dygtige. Så er det altså let, at være leder,” smiler Susanne.

Aktiviteter i Greve Nord
thors collage

Her kan du se alle de mange aktiviteter og tilbud, som vi har i Greve Nord.
Læs mere

Bankospil i hele 2017

banko - web

Kom og vær med - skriv dem i kalenderen med det samme

Læs mere her