Askerød er det gode eksempel hos P4 København


Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Da P4 København i morges besøgte Askerød var det for at fortælle den gode historie om, at kriminaliteten i området er faldet

De tider, hvor Askerød kun kom i medierne for negative episoder, er heldigvis for længst bag os. Når området nu kommer i medierne er det i stedet ofte fordi, der er sket en positiv udvikling eller fordi beboerne er glade.
Det var også årsagen til, at radiostationen P4 København fredag d. 20. maj havde sendt en journalist på besøg: Kriminaliteten i området er faldende.
Rigspolitiet udgav tidligere på året en stor rapport, der viste, at anmeldelser af straffelovsovertrædelser pr. 1.000 indbyggere er faldet drastisk i Askerød de seneste år.
I 2014 var der 47,6 anmeldelser for straffelovsovertrædelser pr. 1.000 indbygger, og sidste år var det tal faldet helt ned til 15,7. Hvis man sammenligner Askerød med de flere af de andre særligt udsatte boligområder, så er den positive udvikling i Askerød langt større end hos de fleste andre.

Du kan høre udsendelsen fra Askerød her:

(starter 01.36 inde i udsendelsen og igen 02.11)
UlrikP4

Et effektivt samarbejde

Den positive udvikling glæder direktøren hos BO-VEST, der administrerer lejlighederne i Askerød. Han var mødt tidligt på arbejde denne fredag morgen for at fortælle alle radiolytterne, hvordan den positive udvikling er frugten af et godt samarbejde mellem mange forskellige parter.
”Det er ikke en opgave, som nogen kan løse alene. Vi har et rigtig godt og effektivt samarbejde mellem os som boligorganisation, politiet, Greve kommune, Greve Nord Projektet og beboerne selv. Hvis man vil opnå resultater, så kræver det en høj prioritering hos alle parter, og det har vi alle været indstillet på her i Askerød,” fortæller Ulrik Brock Hoffmeyer.
I interviewet kunne direktøren også fortælle, at nedgangen i antallet af anmeldelser for straffelovsovertrædelser også viser sig på flere andre positive områder. Heriblandt et meget markant fald i udgifter til hærværk samt flere års venteliste til lejlighederne, hvilket ikke tidligere har været tilfældet.

Hør direktør Ulrik Brock Hoffmeyer fortælle en lille sjov historie om, hvordan en glarmester troede, at han var blevet skiftet ud. Klippet er fra P4 Københavns facebook-side.

Keki er glad for at bo her

Men hvem bedre til at fortælle om udviklingen i området end en af beboerne selv? Keki Patell har boet i Askerød i tre år, og han holder meget af at bo her.
”Her er slet intet. Her er helt fredeligt og roligt. Det er en helt anden verden end i sin tid. Folk føler sig trygge, og der er sket en enorm forandring fra, hvordan det tidligere var,” forklarer han P4 Københavns udsendte journalist.
KekiP4
Keki Patell har tidligere boet i Gersagerparken i mange år, så han har gennem tiden kunne følge med i de udfordringer, som var i Askerød. Ligeledes har han fået nogle ret ubehagelige fortællinger fra sine naboer om, hvordan der tidligere var en del uro i dele af Askerød. Men den uro har Keki Patell heldigvis aldrig oplevet, og han ærgre sig derfor over, at området stadig har et lidt blakket ry.

Oplevelse og statistik

Selvom det er en glædelig udvikling og flotte tal fra Rigspolitiet, er både boligorganisationen, Greve Nord Projektet, Greve Kommune og politiet opmærksomme på, at der stadig er beboere, der ikke føler sig helt trygge ved at bo i området. Derfor er beboernes tryghed fortsat et essentielt fokusområde for indsatserne i området.
P4 logo”Det går helt klart den rigtige vej, men der foregår stadig ting, der kan gøre folk utrygge, og som ikke fremgår af kriminalitetsstatistikkerne. Det kan fx være knallertkørsel, biler, der kører, hvor de ikke må eller grupper af folk, der taler højrøstet til hinanden. At forbedre den oplevede tryghed kræver et tæt og vedvarende samarbejde mellem boligorganisation, borgere, helhedsplanen, kommunen og politiet og alle er indstillede på, at det skal være trygt for alle beboere at bo i Askerød,” afsluttede han.

Du kan høre udsendelsen fra Askerød her:

(starter 01.36 inde i udsendelsen og igen 02.11)

Du kan også læse Rigspolitiets store undersøgelse her:

Aktiviteter i Greve Nord
thors collage

Her kan du se alle de mange aktiviteter og tilbud, som vi har i Greve Nord.
Læs mere

Bankospil i hele 2017

banko - web

Kom og vær med - skriv dem i kalenderen med det samme

Læs mere her