Man kan også have en dårlig tørklædedag


Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Ligeså vel som at vi andre kan have en dårlig hårdag, ligeså vel kan man have en dårlig tørklædedag. Det var bare noget af det, som deltagerne ved Kildens debat om tørklæder blev klogere på

”Det er ikke altid, at man kan få det til at sidde, som man vil. Nogle gange driller det, og så må man bare indrømme, at man har en dårlig tørklædedag,” fortalte Khadija Al-Mohammadi.
En detalje, der fik tilhørerne til at grine og nikke genkendende om deres egne dårlige hårdage.

Der var mange gode og relevante spørgsmål fra deltagerne ved debatten om selvstændige kvinders valg om at bære tørklæde, som Kilden i Hundige Kirke havde inviteret til.
Omkring 30 deltagere var mødt op, fordi de gerne ville høre mere om, hvorfor selvstændige muslimske kvinder vælger at gå med tørklæde.
toerklaededebat2Til at belyse dette prekære emne og svare på spørgsmål havde Hundige Kirke inviteret tre kvinder, der med hver sit udgangspunkt kunne fortælle om tørklædet. Hudda Al Kazweni er formand for den irakiske kulturforening Silk Road, arbejder frivilligt for Ældre Sagen i Greve m.m., mens Khadija Al-Mohammadi og Gitte Henningsen begge arbejder i Greve Nord Projektet som vejledere. Gitte Henningsen går ikke selv med tørklæde, men i sit daglige arbejde møder hun mange af de kvinder, der gør, og derfor har hun en stor viden om, hvorfor de har valgt at gå med tørklæde samt hvilke kulturelle normer og traditioner, der ligger bag kvindernes valg.

Er der forskel på tørklæder?

Formålet med formiddagen var at skabe mulighed for debat. Så efter en kort præsentationsrunde, hvor de tre kvinder præsenterede sig selv, deres kvalifikationer for at være med til debatten, samt for to af kvindernes vedkommende deres ”tørklædehistorie”, var der al mulighed for deltagerne til at stille spørgsmål. Og interessen for at stille spørgsmål var stor.
”Hvordan ser I så på kvinder, der ikke bærer tørklæde?”, ”Er det jeres mænd/familier, der har bestemt, at I skal have tørklæder på?”, ”Er der forskel på, hvad farve og slags tørklæde, man har på, alt efter situationen?” var bare nogle af de spørgsmål, der blev stillet.toerklaededebat1
En af dem, der var mødt op for at få mere af vide er Marianne Buono.
”Jeg er kommet i dag, fordi det er et emne, der interesserer mig. Jeg er selv kristen, så jeg ser nok ret anderledes på tørklædet end de kvinder, der går med det. Jeg vil gerne høre deres synspunkter om tørklædet og andre ting ift. islam. Derfor synes jeg også, at det er et rigtig godt arrangement, hvor man kan få lov til at stille spørgsmål,” sagde hun.
Efter de to timers oplæg og debat var Marianne Buono da også blevet mere afklaret omkring nogle af de forestillinger, hun havde omkring tørklædet.
”Jeg blev fx meget glad, da de fortalte, at det er et frit valg, om man vil gå med tørklæde, og at det direkte står i Koranen, at de ikke er tvunget til det. Det tror jeg nemlig, at der er mange, der tror,” forklarede hun.

Tog det på som 30-årig

Både Hudda Al-Kazweni og Khadija Al-Mohammadi fortalte, at de selv havde truffet valget om at bære tørklæde efter at have sat sig grundigt ind i, hvad det betyder, og hvad den kulturelle og religiøse baggrund for brugen af tørklædet er.
Hudda Al-Kazweni, der er født og har levet meget af sit liv i Irak, hvor hun også er uddannet kemiingeniør, fortalte deltagerne, at hun først havde valgt at gå med tørklæde, da hun var 30 år.
”Jeg satte mig grundigt ind i det hele. Hvad betyder det at gå med tørklæde, og hvorfor gør kvinder det. Jeg læste meget og talte med mange folk om det, indtil jeg fik en større forståelse for, hvad det betyder, hvilke signaler man udsender osv. Først herefter besluttede jeg, at jeg gerne vil gå med tørklæde. Men det er mit valg. Jeg har en datter på 14 år, og hun går ikke med tørklæde, og jeg kunne aldrig finde på at tvinge hende til det. Det er hendes valg. Jeg vil gerne fortælle hende alt, jeg ved om det, hvis hun en dag bliver interesseret, men det er op til hende selv, hvad hun har lyst til,” understregede hun.
toerklaededebat5

Kirken vil skabe dialog

Det var Hundige Kirke, der stod for arrangementet, og de havde inviteret alle interesserede med til debatten.
”Som kirke vil vi gerne være med til at skabe en dialog og skabe gode rammer for trosmødet, så folk der bor her i området kan møde hinanden og hinandens kulture og religioner. Kun ved at møde hinanden og tale sammen kan vi få nuanceret de forestillinger, som begge parter har,” forklarer sognediakon Hanne Hummelshøj og fortsætter:
”Det er derfor vigtigt, at et arrangement som det her er en debat, hvor deltagerne kan stille spørgsmål. Vi behøver ikke være enige, men vi skal tale sammen.”
Hanne Hummelshøj startede derfor debatten med en introduktion af nogle af de mange forskellige former for hovedbeklædning, der findes og de forskellige signaler, det udsender fx kalotten, kyser, brudeslør, nonnernes tørklæder, de danske kvinders brug af den lilla ble i 1970’erne m.m.
toerklaededebat4

Et moderigtigt tørklæde

Ved onsdagens debat i Kirken havde Hudda Al-Kazweni og Khadija Al-Mohammadi også taget flere eksempler på tørklæder med, som deltagerne kunne få lov til at prøve, hvis de havde lyst. Det var der flere, der havde, og imens gik snakken om, at et tørklæde kan sættes og se ud på mange måder.
Et tørklæde er nemlig ikke bare et tørklæde. Der findes et utal af måder at sætte tørklædet på og endnu flere farver, mønstre og udtryk.
”Jeg kan godt lide tørklæder med blomster og farver. Jeg farvematcher altid mit tørklæde efter, hvilket tøj jeg har på, hvad jeg skal, og hvilket humør jeg er i. Det er også en måde at udtrykke sig på,” forklarede Hudda Al-Kazweni.

Aktiviteter i Greve Nord
thors collage

Her kan du se alle de mange aktiviteter og tilbud, som vi har i Greve Nord.
Læs mere

Bankospil i hele 2017

banko - web

Kom og vær med - skriv dem i kalenderen med det samme

Læs mere her