Gersagerbænkene hitter


Af Preben Husted, formand afdelingsbestyrelsen Gersagerparken BS61

For tre år siden indførte Gersagerparken et projekt ”Adopter en bænk og få en markise”. Når man adopterede en bænk, betød det, at man fik ansvaret for den og vedligeholdelse af den

Det var et projekt, som skulle gøre udeområderne i Gersagerparken mere attraktive og danne et socialt liv, hvor beboerne kom hinanden mere ved.
Der er i hele Gersagerparken 120 opgange, så i bedste fald skulle der indkøbes 120 markiser. Det var dog ikke alle i starten, der meldte sig. Angsten for hærværk lå i baghovedet.
Idéen kom også fordi, det var uoverkommeligt for ejendomsfunktionærerne at male så mange bænke, som der var brug for. Derfor måtte beboerne tage ejerskab og male deres egen bænk ved opgangen. Til gengæld fik dem, der malede deres bænke, en markise uden for opgangen, så man kunne sidde på bænken og mødes med naboerne og sludre.
gersagerbænk2

En stille start der tog fart

Initiativet blev taget godt imod, og der var en gruppe beboere, der startede i det små og bestilte både bænk og markise. De placerede også nogle krukker med blomster, og det blev rigtig hyggeligt foran flere og flere opgange. De flotte tiltag inspirerede andre, og krukker og blomster blev flere og flere.
I dag fremstår Gersagerparken med mange små oaser af blomster og krukker, som er betalt af de enkelte opganges beboere. Det sociale ude liv i Gersagerparken er i dag tre år senere steget meget, og lur mig om ikke flere bænke kommer til.
Det må siges, at være en god investering. I dag fremstår Gersagerparken som et godt, trygt, aktivt og attraktivt sted at bo. Det er et sted hvor Greveborgere og udefrakommende vælger til. Det giver lange ventelister og god økonomi. Beboerne kan godt være stolte af den udvikling, de selv har været med til at skabe.

Aktiviteter i Greve Nord
thors collage

Her kan du se alle de mange aktiviteter og tilbud, som vi har i Greve Nord.
Læs mere

Bankospil i hele 2017

banko - web

Kom og vær med - skriv dem i kalenderen med det samme

Læs mere her