Dagbog fra en skøn beboerferie på Falster


Det var en gruppe meget trætte børn og voksne, der vendte hjem til Greve Nord efter en uge på beboerferie på Lolland. Med sig havde de en masse nye venskaber, gode oplevelser og et par fossiler

Af Suzanne Magelund og Gitte Henningsen, Greve Nord Projektet

Dagbog 1. dag - mandag

Kære dagbog.
Så er vi ankommet til Taaruplejren på Falster i strålende sol. Børnene var hurtigt ude og lege, for venskaberne var allerede dannet i bussen, så der var bare fuld fart over feltet.
Alle de voksne har også fundet rigtig fint sammen, og alle glæder sig til en hyggelig uge med masser af leg og snak og hygge og sjove turer.
Efter at have fundet os til rette på værelserne, var det tid til at se mere på det flotte naturområde omkring lejren.
Men da vi skulle have aftensmad, fik vi pludselig et meget stort problem. Der var i den grad dømt teamwork, da ovnen brød sammen, for aftensmaden jo stadig skulle laves til alle de sultne maver, og hvad gør man så? Det handlede om at være kreativ.

Previous ◁ | ▷ Next

Alle mand gik til makronerne og gjorde, hvad de kunne for at redde aftensmaden og aftenen. Gitte fik ristet 70 boller på to små brødristere, så vi fik heldigvis mad alligevel.
Det var dejligt at opleve, at alle tog det med et smil, og vi besluttede, at det ikke skulle have lov til at ødelægge vores aften og ferie.
Senere på aftenen fejrede Silas sin fødselsdag med sang og lagkager, mums, så det endte festligt alligevel. Stort tillykke sagde alle de andre.
Tak for i dag, vi glæder os allerede til i morgen

Dagbog 2. dag - tirsdag

Kære dagbog.
I dag var der afgang fra lejren kl.9.30, for turen gik mod Møns Klint i højt solskin. Alle deltog i en sjov fossiljagt med guide, der fortalte en masse om de forskellige fosiler, klinten, naturen og dyrelivet i området. Det var rigtig spændende, og vi blev alle sammen meget kloge.
At være på fossiljagt betød også, at vi måtte op og ned af 497 trin hele to gange. Pyha! Det gav ømme ben og baller.
Men vi fandt små rester af 70.000 år gamle havdyr og smagte det rene vand fra kalken. Det smagte godt.
Bagefter var der masser af spændende og grænseoverskridende aktiviteter for alle.
Greve Nord Projektet beboerferie16 24Nogle skulle fx ud og klatre, andre kører på mountainbike, så folk fik virkelig oplevet naturen og prøvet sig selv og sine grænser af.
Der var også film og udstilling om Møns klint, man kunne se, så der var fuld gang i den lige indtil kl 16, da vi skulle hjem igen. Der var meget stille i bussen hjem, for alle var trætte, men glade for alle de nye oplevelser. Aftensmaden blev serveret, og vi var alle meget sultne, og bagefter var der masser af leg og snak om da mange oplevelser fra i dag.
Vi sover godt i nat, det er hele sikkert. Alle var enige om, at det har været en spændende dag på Møns Klint og Geocenteret.
Tak for i dag og godnat

Dagbog 3. dag - onsdag

Kære Dagbog.
Vi startede dagen med lækker brunch, og så stak ungerne af med Lotte og Danny ud for at lege dåseskjul. Der blev grinet og løbet, så alle var helt forpustede og røde i kinderne.
Senere blev der hygget indendørs, hvor der blev spillet banko, billedlotteri, sorteper, tegnet og lavet perlehalskæder.
Mandeholdet og et stort børnehold var i køkkenet det meste af dagen, for de var i fuld gang med at tilberede meget lækker frugtsalat, kage og minipizzaer til aftensmad. Det var et helt festmåltid.

Opvasken stod Ferhan, Alex, Mikas og Sebastian for, og det klarede de hurtigt, det var ligesom en opvasker-fabrik.
Vi fik også en del regn i dag, men det slog os ikke ud. I stedet hyggede vi os sammen indendørs. Der er blevet snakket og sludret om både pjattede og seriøse ting, og grinet og fniset meget højt, spillet billard, bordtennis, og da der var i opholdet i regnvejret, var mange ude og nyde naturen og omgivelserne. Det skulle jo udnyttes, at man kunne komme ud og gå en tur i et andet område, end vi er vant til.
Endnu en fantastisk dag, der slutter med lyden af glade stemmer. Vi har det rigtig, rigtig dejligt her på turen.
God nat og vi skrives ved i morgen

Previous ◁ | ▷ Next

Dagbog dag 4 - torsdag

Kære Dagbog
Turen gik i dag til Guldborgsund Zoo i dejligt vejr. Det var en super skøn og flot zoo med en smuk botanisk have, regnskov og søde og sjove dyr. Nøj, der var meget at se.
Dyrepasseren Lotte fortalte spændende historier og fakta om alle "hendes" dyr.

Et af dyrene hed Grilkyllingen, og den havde en helt særlig historie, som vi alle lyttede meget interesseret til.
Det var en flot papegøje, men den havde været ved at dø af sorg, da hans mage døde. Han plukkede alle fjerene af sig, fordi han savnede sin kone så meget. Stakkels ham. Alle blev enige om, at det var synd, og at det var heldigt, at han alligevel var blevet glad igen.
Hos Lotte i Guldborgsund Zoo fik han en ny chance og et nyt navn. Han blev kaldt Willy, men det var ikke den eneste store begivenhed i Willys nye liv. Han fik nemlig også en ny kone, og det gjorde ham meget glad igen. Vi sluttede vores zoo-tur af med kæmpe is, haps haps haps.

Hjemme i lejren igen var der vandkamp og masser af leg. Der blev grinet og råbt lidt, for det var alligevel lidt koldt med det vand.
Til aftensmad fik vi dejlig pasta med kødsovs, og da vi havde spist, og der var blevet vasket op, var det tid til at lave et bål udenfor og hygge os omkring det. Det var dejligt at sidde der og mærke varmen og kigge ind i flammerne.
Greve Nord Projektet beboerferie16 4
Vi sludrede om dagens oplevelser, fortalte historier og ideer, mens vi kiggede på de flotte flammer.
Vi ristede også skumfiduser på pinde over bålet, og det var lidt svært, at de ikke blev helt brændte og sorte. Men de smagte rigtig, rigtig godt alligevel.
Fordi det var vores sidste aften på turen, var der også børnebar med varm chokolade og flødeskum, is, chips og sodavand. Nøj, hvor var vi mætte, da vi gik i seng og maverne var helt runde.
Nu skal vi sove, for vi skal jo tidligt op i morgen. Tak for en dejlig dag

Dagbog 5 - fredag

Kære dagbog
I dag var sidste dag på vores skønne ferie.
Det er trist at tænke på, at det allerede er overstået, for det har været så sjovt, hyggeligt og skægt at være afsted. Men det bliver nu også meget rart at komme hjem og sove i sin egen seng.
Dagen har stået i oprydningens og rengøringens tegn, så det hele kunne se flot ud, når vi forlod det. Der skulle ryddes op, fejes gulve og tømmes skraldespande.
Da vi var færdige, kom bussen trillende, og vi fik pakket det hele sammen, og så gik turen hjem igen mod Greve Nord. Det var en lidt lang tur, så der var nogen, der fik en lille lur undervejs.
Nu er vi hjemme igen - en flok glade børn og voksne fra Greve Nord, der har hygget os og haft en masse sjove oplevelser sammen. Vi har virkelig lært hinanden meget bedre at kende, og det har været en sjov måde at møde sine naboer på.
Alle har fået nye venner og bekendte, for når man tager med på beboerferie kræver det, at man har lyst til at møde sine "nye" naboer - og det havde vi heldigvis allesammen lyst til og mod på.
Greve Nord Projektet beboerferie16 19Der blev krammet farvel og grinet og sagt ’på gensyn’, inden folk hankede op i taskerne og gik hver til sit.
En særlig hilsen til alle de søde børn og voksne fra Greve Nord Projektets to medarbejder, Suz og Gitte:
”Tak for denne gang! I har været fantastiske og dejlige at være i selskab med.” Kærlig hilsen Gitte og Suz

Aktiviteter i Greve Nord
thors collage

Her kan du se alle de mange aktiviteter og tilbud, som vi har i Greve Nord.
Læs mere

Bankospil i hele 2017

banko - web

Kom og vær med - skriv dem i kalenderen med det samme

Læs mere her