Maria skal koordinere driften i Askerød


Stillingen som driftskoordinator er helt nyoprettet, og Maria Gad glæder sig til at komme i gang

”Allerhelst ville jeg jo gerne kunne det hele i går,” griner hun

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Maria Gad, driftskoordinator på ejendomskontoret i Askerød. Sådan står der på Marias signatur, når hun sender mails afsted fra skrivebordet på ejendomskontoret. Og dem kommer hun til at sende rigtig mange af, for der er mange opgaver at gå i gang med for den nye driftskoordinator.
”Jeg skal bl.a. samle trådene og have koordineringsoverblikket over driftens mange arbejdsopgaver. Fx skal rekvirere håndværkere, hvis der er nogle opgaver, som vores egne folk ikke selv kan ordne. Eller sørge for at der bliver fulgt op på de løbende sager. Det giver mig rigtig meget energi, at hverdagene ikke bare er ens, men at der er mange bolde i luften, og at man aldrig ved, hvad dagen bringer af nye udfordringer” siger Maria og fortsætter:Maria driftskoordinator3”Jeg er så småt ved at få styr på det hele, for hold da op, der er meget, man skal lære, når det er et nyt arbejdsområde. Men jeg glæder mig rigtig meget til at komme rigtig i gang og få mødt alle folk og lære Askerød og beboerne at kende.”

Vil ud og tale med folk

Maria er lige startet 2. januar og har kontorplads på ejendomskontoret i Askerød, hvor hun også skal bistå ejendomsleder Ali Laroub, med en del af de kontor-praktiske opgaver. Hermed får hun også kontakt med bl.a. ejendomsbestyrelsens, Aktivbestyrelsens og de mange foreningers store arbejde i området og den boligsociale indsats Greve Nord Projektet.
”Jeg synes, at det er en super spændende stilling, hvor jeg får mulighed for at komme rundt om det hele og have kontakt med en masse forskellige mennesker. Og det kan jeg godt lide. Selvom det er et ”skrivebordsarbejde”, så er jeg meget socialt anlagt, og det er vigtigt for mig, at jeg har kontakt med beboerne og samarbejdspartnere osv.. Så jeg skal nok sørge for, at jeg også slipper væk fra skrivebordet,” siger hun med et smil.
Maria driftskoordinator1Alsidigheden i arbejdsopgaverne var en af grundende til, at Marias valg netop faldt på stillingen som driftskoordinator i Askerød. Hun kommer fra en stilling i groundservice i SAS i lufthavnen, hvor hun har arbejdet i forskellige stillinger i 20 år, og derfor mente hun, at det var på tide at udfordre sig selv.
”Jeg var glad for mit arbejde, men jeg følte også, at nu kunne jeg det. Jeg trængte til nogle nye udfordringer, og derfor valgte jeg at lave et fuldkomment brancheskift. Og selvom opgaverne her i askerød naturligvis er meget anderledes end i lufthavnen, så er mine vigtige funktioner jo stadig koordinering og overblik, og det er jeg faktisk rigtig god til, hvis jeg selv skal sige det,” griner Maria.
Maria driftskoordinator2

Baby i Askerød

Maria bor og har boet hele sit liv i Greve, og hun er vokset op i Hedelyparken. Faktisk har hun også boet i Askerød.
”Men det var en kort periode i 1975, da jeg var baby, så jeg må indrømme, at jeg ikke kan huske det. Så jeg glæder mig til at lære området rigtigt at kende, for det virker som et rigtig dejligt område med glade og søde beboere og masser af muligheder for at lave aktiviteter og mødes på kryds og tværs,” siger hun.

Aktiviteter i Greve Nord
thors collage

Her kan du se alle de mange aktiviteter og tilbud, som vi har i Greve Nord.
Læs mere

Bankospil i hele 2017

banko - web

Kom og vær med - skriv dem i kalenderen med det samme

Læs mere her