Laura kan hjælpe med budgettet


Hvis beboerne i Askerød har problemer med at få betalt husleje, fordi pengene ikke rækker, kan de besøge Laura Lorentzen

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Hvis det kniber med at få indtægterne til at dække udgifterne, og man som beboere i Askerød derfor kan have svært ved at få betalt sin husleje, så kan man komme ned og få vejledning af den nye økonomiske beboerrådgiver Laura Lorentzen.

Laura er ansat af BO-VEST, og hun sidder hver 2. tirsdag (i de lige uger) i Aktivitetshuset i Askerød. Her kan beboerne komme forbi, hvis de har problemer med at betale husleje eller har behov for hjælp til at sætte et holdbart budget sammen.
Laura BO VEST
”Jeg er her for at hjælpe, hvis nogen har økonomiske problemer. Forstået på den måde, at jeg jo naturligvis ikke kan betale deres husleje for dem, men jeg kan hjælpe med at lave et budget og rydde op i udgifter m.m., så der i fremtiden kommer mere styr på økonomien,” forklarer Laura, og fortsætter:
”Nogle gange kan det være rigtig svært selv at skulle finde hoved og hale i det hele, og folk mister overblikket. Og så bliver det endnu mere uoverskueligt at holde styr på regninger, der skal betales, hvis pengene ikke slår til. Og så vil jeg meget gerne hjælpe”.

Det er kun beboerne i Askerød, der kan få gavn af Lauras hjælp. Hvis du bor i Gudekvartererne eller Klyngen kan du også få hjælp. Se mere her

Vi kigger på det sammen

Beboerne kan komme forbi Aktivitetshuset tirsdag i de lige uger mellem kl. 9-15, men det er ikke sikkert, at Laura sidder ved skrivebordet.
”Det kan også være, at jeg er ude og dele nogle breve ud eller er ude til en samtale med en anden beboer,” forklarer hun.øko vejledning
Derfor anbefaler Laura, at man ringer eller mailer og aftaler en tid på forhånd, så det passer ind i beboerens skema. Det er nemlig vigtigt for Laura, at der er stor fleksibilitet ift. tider, hvor hun kan mødes med beboerne, men også hvor. Enten kan beboeren komme ned på ejendomskontoret, eller også kan Laura komme hjem til dem.
”Det er helt op til folk, hvad de føler sig mest trygge og komfortable ved. Der er nogen, der synes, at det er rarest, at jeg kommer til dem, mens andre helst vil komme her. Hovedsagen er, at de stoler på mig, og så kigger vi på budgetterne og sagerne sammen, og finder en løsning”, siger Laura.
De dage hvor hun ikke er i Askerød, kan man altid ringe til hende eller skrive en mail, så kan hun også hjælpe den vej.

Et fantastisk arbejde

Laura er lige startet som økonomisk beboerrådgiver i BO-VEST, men hun har de seneste otte år arbejdet i Københavns Kommune som sagsbehandler og boligrådgiver. Så hun har helt styr på tal, budgetter, love, paragraffer m.m. Men for hende bliver de ting kun interessante at arbejde med, fordi det er i forbindelse med mennesker.
”Jeg synes, at jeg har et fantastisk arbejde. Jeg kan rigtig godt lide at arbejde med mennesker og møde mange forskellige folk i mit arbejde. Jeg vil rigtig gerne hjælpe folk og bidrage med det, som jeg kan, for at de skal få en bedre hverdag og undgå alle de problemer, der følger med både i den virkelig verden, men også rent følelsesmæssigt, når man ikke kan betale sine regninger, og der kommer rykkere,” siger hun og fortsætter:
”Derfor glæder jeg mig også rigtig meget til at komme mere ud i Askerød og møde folk. Jeg vil gerne være et kendt ansigt herude, for det betyder også, at folk godt tør komme til mig, hvis de har nogle problemer. Det kræver meget tillid at komme og blotte sine regninger og økonomiske udfordringer for en vildt fremmed. Derfor vil jeg gerne dem, at de kan stole på mig, og at jeg gerne vil hjælpe”.

Du kan altid ringe til Laura på telefon: 60 35 46 63 eller sende hende en mail på: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Det er kun beboerne i Askerød, der kan få gavn af Lauras hjælp. Hvis du bor i Gudekvartererne eller Klyngen kan du også få hjælp. Se mere her

Aktiviteter i Greve Nord
thors collage

Her kan du se alle de mange aktiviteter og tilbud, som vi har i Greve Nord.
Læs mere

Bankospil i hele 2017

banko - web

Kom og vær med - skriv dem i kalenderen med det samme

Læs mere her