Beboerportræt:

Joans 1:12 verden


I Joans ”anden verden” er alting meget, meget småt. Det kan fx være en silkepapirsblomst eller en reje af fimoler. Begge under 5 millimeter. De hører nemlig til i dukkehuset

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Bordet er dækket med lækker mad, der er stearinlys og blomster, service og servietter på den hvide kniplingdug. Det ser alt sammen meget naturtro ud. Helt ned til detaljerne på tomatskriverne i salaten, og kronbladenes mange changerende farver.
Endnu mere imponerende er det dog, at alle tingene er i ministørrelse. Fx er tomatskiverne kun knap to millimeter.
duk2Det er Joan Eisenreich, der har lavet alle de minismå ting. Hun har nemlig en passion for dukkehuse og dukkebutikker, og hun nyder at sidde og forme, sy og slippe de helt bittesmå ting.

”Jeg elsker det. Det er så skægt, hvad man egentlig kan lave, når man bare lader kreativiteten gå i gang. Så kan man lave næsten alting, og projekterne bliver mere og mere avancerede. Jeg synes, at det er rigtig hyggeligt at sidde og nørkle med,” siger hun og fortsætter:
duk10”Noget af det, som jeg synes er så spændende er, at man får mulighed for at arbejde med alle former håndværk. Jeg fletter, syr, maler, saver, brodere, klipper, former, bager, folder, farver, klinker osv. Hvis jeg fx skal lave gulvbrædder i en særlig farve, så bejdser jeg dem og sliber på dem med sandpapir, for de skal jo se lidt slidte ud. Eller når blomsterne skal have den helt rigtige farve, så skal de farves af flere omgange. Når der skal laves detaljer, så kræver det ofte flere former for håndværk på hver enkelt lille bitte ting. Jeg glæder mig, når jeg kan få det til at se naturtro ud,” smiler hun.

Tand-strikkepinde
62-årige Joans interesse for at lave dukkehuse og opsætninger startede i 2009, da hun fik et saml-selv-hus af sine børn. Hun havde i mange år talt om, at det kunne være sjovt, men havde ikke haft tiden til det. Så da børnene var blevet store og var flyttet fra hjemmet i Eriksmindekvarteret, besluttede de, at nu skulle deres mor i gang.

Det første dukkehus står stadig til udstilling i Joans kreaværksted i huset, og selvom det er det første af hendes efterhånden utallige projekter, er det imponerende, hvor mange detaljer der er med.duk1Alt fra de bejdsede gulvbrædder til de broderede gardiner, de tapetserede vægge, dukkernes kjoler, maden på tallerkenerne, billederne i guldrammerne på væggen, toiletpapiret og håndklæderne på badeværelset, legetøjet på børneværelset m.m., har hun lavet selv, og så småt, at man kun kan være imponeret over, hvordan det kan lade sig gøre.

”Det handler om at være lidt fingernem, for der er virkelig mange små detaljer. Fx skal man jo nogle gange stikke noget, der er så småt, at man bruger tandstikker som strikkepinde. Det er i de situationer, jeg er rigtig glad for min forstørrelseslampe med lys. Den bruger jeg meget tid på at se igennem,” griner Joan.

duk9

Jeg kan selv!
Da hun startede med miniature var der flere af de små ting og sager, som hun købte færdiglavede. Men der gik hurtigt sport i at lave tingene selv.
”Jeg fandt jo ud af, at jeg kunne lave tingene meget pænere selv. Så kunne jeg få dem lige, som jeg ville have dem og i de materialer, som jeg ville have. Og jo flere ting, jeg lavede, jo mere tog det om sig, for så fandt jeg hele tiden på nye ideer. Samtidig blev jeg dygtigere, også jeg kastede mig også ud i endnu flere ting,” fortæller hun og fortsætter:
duk3”Der er også bare en stolthed i, at man kan lave så mange til selv. Det bliver jo en del af en, og man vil gerne gøre det så godt, som man kan.”

Det er lidt forskelligt, hvor meget tid Joan bruger på sin hobby, men hun nyder det, hver gang hun sidder og brodere en lysedug eller saver gulvbrædder af en gammel persienne. Nogle af projekterne tager længere tid end andre, og for Joan handler det ikke om at lave så meget som muligt. Det handler om alle de bittesmå detaljer.

Ingen kan se mamelukkerne
”Det er jo det, der gør det sjovt. Alle de små detaljer og finesser, som man kan lave. Helt små etiketter på flaskerne, æggeskaler flere farver, strukturen på bødet, dukkernes hår og kjoler, frynserne på gulvtæppet osv. Jeg elsker de små detaljer, og jeg kan bruge mange timer på at gøre dem perfekte,” siger Joan.

duk15Men et er alle de små detaljer, som vi andre kan se. Dertil kommer alle de mange detaljer, som vi ikke kan se. Fx at dukkerne har små mamelukker på inden under kjolerne, som Joan har syet.
”Jeg ved jo godt, at man ikke kan se dem, og at det derfor er ”ligegyldigt”. Men det er det ikke for mig. Det er en del af helheden, og jeg glæder mig over at vide, at de er der,” forklarer hun.


 

 

Æggebakke, køkkenlåge og pastamaskine
Som årene er gået har Joan fundet ud af, hvordan halt almindelige hverdags ting, som vi andre ville smide i skraldespanden, kan bruges i dukkehusene.

Hun fortæller at fx æggebakker er ideelle til at lave fliser og sten, at låget fra en tube tandpasta lynhurtigt kan forvandles til en urtepotteskjuler eller at træet fra en gammel køkkenlåge kan bruges til at fremstille rigtig mange fine træmøbler.
”Det handler om at se mulighederne, og det går der jo også sport i. Så jeg samler og samler. Jeg kan blive helt glad, når jeg får en ny idé til, hvad jeg kan bruge til hvad,” forklarer hun.

Joan fortæller, at det ikke kræver alverdens særlige redskaber at lave alle de små ting, og at alle derfor kan kaste sig ud i miniature-hobbyen.
”Det handler om at bruge de ting, man har derhjemme i forvejen. Fx sakse, en lille sav, nål og tråd, knive osv. Og så kan man naturligvis købe mere specielle remedier, hvis man bliver grebet af det. Men jeg bruger fx min almindelige pastamaskine, når jeg skal rulle ting helt tyndt ud. Det fungerer fint. Jeg skal selvfølgelig bare huske at vaske den grundigt, når der har været trylledej i,” griner hun. duk12

Dukkesøstrene
Joan er ikke den eneste i familien, der nyder at nørkle. Det gør hendes søster også, så derfor kan de bruge mange timer sammen på at sidde og arbejde på hver deres projekt, mens de sludre og hygger sig. Faktisk har de afsat en hel uge om året, hvor de arbejder med dukke-projekterne.
”Min mand har en årlig skiferie, så når han ikke er hjemme, kommer min søster. Så flyder bordet med alle vores remedier og projekter. Det er fantastisk, ” fortæller Joan.

Grevinderne
Sammen med sin søster er Joan også en del af klubben Grevinderne. Her mødes de 24 damer fra hele Sjælland hver 2. tirsdag i Greve og nyder deres fælles hobby: At lave dukkehuse og miniature ting.
Alle tager deres små projekter med, så hygger de sig og hjælper hinanden. Så mens nogen sidder og fletter en kurv, kan andre være i gang med at sy en mini Gucci-taske, samle og male møbler, lakere små sten m.m.
”Det er så hyggeligt. Så klarer vi lige verdenssituationen samtidig. Det sociale fylder også rigtig meget, når vi mødes i Grevinderne. Vi spørger også hinanden om gode ideer og forslag,” forklarer Joan.
duk8
Grevinderne rejser også ud på messer og udstillinger for at hente nye materialer eller inspiration. Joan fortæller, at miniatureverden og dukkehusene særligt er udbredt i Sydtyskland og Holland, hvor de har en masse andre remedier og mini-detaljer, som man ikke kan få herhjemme.

Dukkehusfestival
Joan og de andre Grevinder er efterhånden blevet ret kendte i dukkehus-kredse for deres flotte huse, butikker og opstillinger. Hvert år tager de bl.a. på Dukkehusfestival , hvor de udstiller deres værker og beundre andres miniature-verdener. Her kommer udstillere og forhandlere fra hele Europa, og Joan og grevinderne glæder sig meget hvert år.
duk13
”Det er helt vildt imponerende, hvad folk kan lave. Jeg bliver overrasket gang på gang over detaljer og opfindsomhed hos de andre udstillere. Det er enormt inspirerende ift. selv at udvikle sig og finde på nye værkstøjer,” siger hun.

Sild i lange baner
En af de værker, som Joan har haft med på udstillinger er hendes silderøgeri. Ideen fik hun fra sin mand, og selvom hun i starten var lidt skeptisk, blev det en ”kæmpe” succes.
”Jeg skulle i gang med et nyt projekt, og jeg ville gerne lave noget, der ikke var set før. Derfor spurgte jeg min mand, og hans svar var et silderøgeri. Først tænkte jeg, at det kunne man ikke. Men så blev jeg alligevel lun på ideen. Det er ret unikt, fordi det ikke er så feminint som meget af det andet, der bliver lavet i den her verden. Nu er det faktisk et af de værker, som jeg er mest stolt af,” siger hun.

Silderøgeriet er ligesom alle Joans andre værker utrolig gennemført og indeholder en række detaljer, som hun naturligvis selv har lavet. De hjemmeflettede kurve, rygeovnen, bordene og bænkene, det naturtro stenunderlag – og ikke mindst de flere hundrede sild.
duk5”Hver enkelt sild er lavet ved, at jeg har klippet delene ud i papir, fyldt fimoler i maven, limet dem sammen og så malet af dem af flere omgange, så de kunne få de rigtige farver, inden de fik lidt guld til sidst. Så det tog ret lang tid, men jeg hyggede mig med det,” forklarer Joan.

Forsiden af Billed-Bladet
Joan har siden sin miniature-start i 2009 lavet mange forskellige ting. Nu er det ikke længere udelukkende dukkehuse, men også minihaver og andre opsætninger, hun laver. Præcis hvor mange værker hun har lavet, har hun ikke tal på, for nogen af dem har hun også givet væk. Fx har hun lavet miniudgaver af børneværelser til sine børnebørn med alt, hvad der hører sig til af legetøj, dyner og puder, tapet, møbler osv. Alt sammen hjemmelavet naturligvis.

Efterhånden som hun søger nye udfordringer, er Joan begyndt at lave særlige miniature-butikker. Udover silderøgeriet har hun bl.a. lavet et skrædderi, en aviskiosk og en bager.
Hver af disse med nye udfoldelsesmuligheder. Fx er de mange små brød og boller lavet af trylledej og derefter farvet, lakeret og dekoreret for at få det helt naturlige udtryk. Da hun skulle lave aviskiosken var det helt andre teknikker, som Joan måtte finde frem.duk6”Jeg var inde på nettet og finde forsider på alle de ugeblade, cigaretpakker, sodavand osv., som jeg gerne ville have med i kiosken. Så jeg printede dem ud i små størrelser, lavede dem i fimoler og limede printet på. Det er sådan nogle ting, som jeg synes, er rigtig skægt, fordi det bliver livagtige detaljer. Det havde jeg ikke nødvendigvis kunnet forestille mig, da jeg startede,” siger hun.

Fra tanke til virkelighed

I takt med at hun bliver bedre og bedre, stiger Joans forventningspres også til sig selv. Hun vil ikke gå på kompromis med udførelsen af alle detaljerne, og det betyder også, at hun nogle gange støder ind i udfordringer. Indtil videre har ingen udfordring dog været for stor til, at hun ikke har kunnet knække miniature-koden.
duk4”Nogle gange kan det godt være lidt svært at oversætte det billede, som jeg har inde i hovedet til virkelighed og få dem ud igennem fingrene. Men det er jo en del af det, som også er skægt. For så bliver resultatet lige det sjovere, når det så lykkedes,” fortæller hun.

Min leg
Normalt er dukkehuse noget, man forbinder med leg. Men sådan er det ikke med de huse og butikker, som Joan og de andre Grevinder laver. Det er til pynt. I stedet kan man sige, at det er en form for leg, når Joan maler, saver, syr, former, bygger, klipper, limer og lakerer i sit arbejdsværelse.
”Jeg har ikke tal på, hvor mange timer om måneden, jeg bruger på det. Når jeg er optaget af et projekt, så forsvinder timerne bare. Det er så dejligt at have muligheden for at fordybe sig helt ned i de allermindste detaljer. Det er min måde at lege med projekterne på,” smiler hun.
duk11

Aktiviteter i Greve Nord
thors collage

Her kan du se alle de mange aktiviteter og tilbud, som vi har i Greve Nord.
Læs mere

Bankospil i hele 2017

banko - web

Kom og vær med - skriv dem i kalenderen med det samme

Læs mere her