Ghalip er både far og mor


Ghalip Awad arbejder hver dag for at etablere det bedste liv for sin familie i Danmark. Det er ikke en let opgave, og derfor er han glad for den støtte, han får på
fædrekurset

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

I en lejlighed i Gersagerparken i Greve Nord bor 37-årige Ghalip Awad med sine to drenge på 8 og 11 år. De er flygtet fra krigen i Syrien, og Ghalip Awad er fast besluttet på at give sine drenge den bedst mulige opvækst og liv. Men det er ikke let både at skulle starte en helt ny tilværelse i et land, man endnu ikke kender, og samtidig være både far og mor. Ghalip Awad er nemlig alenefar, så han har ansvaret for at få hverdagen til at fungere for dem alle tre og opdragelsen af de to drenge og samtidig gå i sprogskole og er i praktik.

”Vi lærer mange forskellige ting, og det er rigtig godt for mig, fordi jeg er alenefar. Der er jo forskel på, hvordan man er mor og far. Mænd tænker mest med hovedet, mens kvinder tænker mest med hjertet. Jeg skal tænke med begge dele i samværet og opdragelsen af mine drenge, og det har jeg lært på kurset,” forklarer Ghalip Awad.
Den gode far Ghalip Awad 2Særligt det med opdragelsen af en teenager og en ’snart-teenager’ og at skabe rammerne for en hyggelig og rar hverdag kan godt kræve lidt ekstra, fordi familien stadig er ved at finde sig til rette i Danmark. Derfor blev Ghalip Awad meget glad, da han fik muligheden for at komme på kurset ’Den gode far’, der afholdes af Greve Nord Projektet.
På kurset har han bl.a. lært, hvordan han bedre kan tale med sine drenge og forstå, hvorfor de reagerer som de gør, hvordan de bedre kan undgå konflikter i hjemmet, fået gode råd til en mere dansk opdragelse m.m.

Nu ved jeg, hvad jeg skal svare
På fædrekurset bliver der også talt om børns udvikling, og her har Ghalip Awad lyttet særlig godt efter.
”Vi talte om, hvor meget der sker både fysisk og mentalt, når børn bliver teenagere, og hvordan det påvirker deres væremåde. Det var rigtig godt, for jeg fik nogle gode råd til, hvordan jeg som far skal håndtere det og hjælpe min søn, selvom teenagere kan været ret besværlige. Det er en stor hjælp, og nu kan jeg bedre forstå den udvikling, han er midt i,” siger han og fortsætter:
”Det er vigtigt for mig, at mine børn ved, at de kan spørge mig om alt, og at der ikke er noget at være flov over. Begge mine drenge er begyndt at spørge om alt muligt. Både om dem selv og om verden, og nu ved jeg, hvad jeg skal svare, for det har jeg lært på kurset.”
Den gode far Ghalip Awad 3Ghalip Awad er derfor glad for, at han er på kursus nu, mens drengene er så unge, for så kan han bedre støtte dem i deres integration og opvækst i Danmark.
Han fremhæver bl.a., hvordan han er blevet mere tålmodig og forklarende.
”Tidligere ville jeg måske være blevet sur, hvis drengene ikke rydder op, når jeg har sagt det mange gange. Og så ville de blive sure. Men vi har lært, at der er andre opdragelsesmetoder, så man ikke skændes så meget. Og det virker,” smiler han.

Du kan læse mere om fædrekurset her

Jeg skal hjælpe dem
Ghalip Awad fortæller, at han også føler sig bedre klædt på til at hjælpe sine drenge, når de er kede af det. Fædrene og underviserne har bl.a. talt om, hvor vigtigt det er, at man taler med sine børn om det, der gør ondt, også selvom det er svært for en selv som forælder.
”Jeg har fået nogle redskaber til, hvordan vi skal tale om de ubehagelige oplevelser. Vi voksne er jo ikke de eneste, der har fået traumer af krigen. Det har vores børn i høj grad også. Derfor er det vigtigt, at jeg er far og kan hjælpe dem,” siger han.

Fodbold-far
Ghalip Awad er selv opvokset i Palæstina og senere Syrien, og han er meget opmærksom på de kulturelle forskelle, som hans sønner vokser op mellem. Han forklarer, at det derfor er meget vigtigt for ham, at forstå det danske samfund, normerne og kulturen, så han kan give den del videre til sine børn.
”Jeg vil meget gerne opdrage mine børn, så de kan forstå, den verden vi lever i nu og opføre sig ordentligt. Der skal både være plads til vores religion og kultur, og samtidig skal de have muligheden for også at leve som de andre børn her i Danmark og gå til fodbold, mødes med venner osv. Derfor er jeg glad for, at jeg får af vide, hvordan danske forældre opdrager deres børn, så vi kan bruge nogle af de samme eksempler,” siger han.Ghalip Awad Fodbold

Den yngste søn er begyndt til fodbold i Hundige Boldklub, og derfor har Ghalip Awad også meldt sig som frivillig i klubben. Han sidder også med i bestyrelsen i Mangfoldighedsrådet i Greve, for han mener, at det meget vigtigt at skabe netværk og blive en del af lokalområdet. Både pga. det sociale, men også ift. at få et job.

Far er rollemodel
For Ghalip Awad vil rigtig gerne have et arbejde, så han kan være en god rollemodel for sine sønner, tjene penge og forsørge sin familie. Lige nu er han i praktik og går på sprogskole, og hans store drøm er at starte en restaurant, for han elsker at lave mad.
”Det er vigtigt, at man har et arbejde og bidrager til samfundet. Det vil jeg gerne lære mine børn. De skal gå i skole, og de skal have et godt arbejde. Jeg vil gerne gøre mine drenge stolte og finde et arbejde her i Danmark, så derfor er det vigtigt for mig, at jeg lærer at tale bedre dansk, så jeg kan komme i gang,” siger han og fortsætter:
”Vi lærer også at tage ansvar for vores familier, og hvad der forventes af os som forældre og voksne her i Danmark.”
Den gode far Ghalip AwadMorgenmaden vigtig
Mens det for en del af fædrene er nyt både at skulle lave mad, gøre rent og passe børn, er det ikke uvant for Ghalip Awad. Mens han boede sammen med sønnernes mor i Syrien, deltes de om de huslige pligter, og det er han glad for, for det betyder, at omvæltningen ikke er lige så stor for ham, som for flere af de andre fædre.
Men derfor er det stadig en stor udfordring at få tid til alt det praktiske og være den gode, tilstedeværende far, han gerne vil være samtidig med skole, praktik og alt det andet nye, han skal sætte sig ind i.

”Før var vi to om at dele de praktiske opgaver. Nu står jeg med det hele selv. Jeg tror, at det vil være en udfordring for alle forældre, uanset hvem man er. Men det er en del mere besværligt, at det er i et land, som man stadig er ved at lære at kende,” siger han.far og soen clipart
Selvom han har en travl hverdag, er der visse situationer, Ghalip Awad nægter at lave om på. En af dem er morgenmadsstunden med drengene.
”Jeg står op og laver madpakker og gør morgenmaden klar, så vi kan spise sammen, inden de skal i skole. Det er meget vigtig for mig, at vi har tid til det, for det er en rigtig god mulighed for at nå at tale sammen,” fortæller han.
Den gode far Faisal undervisning

Mere kursus, tak
Efter sommerferien fortsætter Ghalip Awad og de andre fædre på Greve Nord Projektets gratis fædrekursus, og han glæder sig allerede til at starte igen.
”Jeg kan rigtig godt lide at komme på kurset, for det er godt at mødes med de andre fædre og tale om, hvordan de gør, hvad der virker og hvilke udfordringer, de oplever. Vi står jo i samme situation, så det er godt, at vi kan bruge hinanden. Jeg synes, at det er et virkelig godt kursus, så jeg vil gerne have meget mere kursus tak,” siger han med et grin.

Du kan læse mere om fædrekurset her

Aktiviteter i Greve Nord
thors collage

Her kan du se alle de mange aktiviteter og tilbud, som vi har i Greve Nord.
Læs mere

Bankospil i hele 2017

banko - web

Kom og vær med - skriv dem i kalenderen med det samme

Læs mere her