Økonomisk pressede familier blev inviteret på sommerferie


Gode, fælles oplevelser giver overskud og glæde i familien. Derfor inviterede Dansk Folkehjælp og Greve Nord Projektet 15 familier på sommerferie

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Der er både hygge, leg og nye venskaber på programmet, da 50 børn og voksne tog med Greve Nord Projektet på sommerferie i uge 31.
Turen gik til Vigsø Feriecenter i Hanstholm i Nordjylland, hvor familierne fra Greve Nord havde en dejlig ferie sammen. Alle forældrene er enlige forsørgere, der modtager offentlige ydelser, og derfor er spændt så hårdt for økonomisk, at de ikke har mulighed for at foretage sig noget i sommerferien med deres børn.
IMG 4900Derfor havde Greve Nord Projektet og Dansk Folkehjælp indgået et samarbejde, hvor familierne stort set omkostningsfrit kom på en uges ferie til Nordjylland, hvor de bl.a. spillede minigolf, var i vandland og legede i den flotte natur sammen med de andre familier fra Greve Nord.
Familierne boede i hver deres hus, men frokost og aftensmaden nydes sammen, ligeså vel som at ugens udflugter og arrangerede aktiviteter vil forgår i fællesskab, så både børn og voksne kan møde hinanden. Et af formålene med ferien er nemlig også at skabe netværk mellem beboerne, som de også kan have gavn af hjemme i Greve Nord.

”Det er så dejligt at opleve, hvor meget både børn og forældre har fået ud af turen her. Alle har simpelthen hygget sig, smilet og grinet, det har været så dejligt at se. De har virkelig nydt at være væk fra hverdagens bekymringer,” forklarer koordinator i Greve Nord Projektet, Dorthe Korshøj.
”Det er en helt fantastisk mulighed, som vi har været meget glade for at kunne tilbyde forældrene takket være Dansk Folkehjælps feriepulje. Vi havde i projektet ikke alene kunne tilbyde sådan en tur, så vi er meget glade for samarbejdet,” fortsætter hun.

Du kan læse dagbogen fra ferien her

Smiler hele tiden
For 37-årige Yvette Niyonkuru fra Askerød betyder ferien rigtig meget. Hun var afsted med sin otteårige søn, og de har i høj grad nydt at komme væk fra hverdagen.
”Det er helt fantastisk at være afsted. Her er meget smukt og roligt, og jeg kan mærke, at vi begge fik det bedre og faldt mere til ro ligeså snart, vi kom. Det er dejligt, at der er så mange muligheder for at lave alt muligt, og at vi samtidig kan få slappet af og hygget os,” siger hun.IMG 4971
”Min søn går i en specialklasse til dagligt, og han bliver drillet og er ked af det. Men børnene her på ferien driller ham ikke. Det er vidunderligt at se, hvordan de bare leger sammen uden at drille. Så jeg håber da, at det betyder, at de også kan lege sammen, når de kommer hjem, så han kan få nye venner,” fortsætter hun.
Yvette Niyonkuru er alenemor, og familiens økonomi er meget stram, da hun er kontanthjælpsmodtager.
”Vi ville aldrig selv have haft mulighed for at komme på ferie eller bare et par dages tur. Så vi er begge meget taknemmelige og glade for det her tilbud. Det er så dejligt at se, hvordan min søn bare smiler hele tiden,” slutter hun.

Se mange flere billeder fra ferien her

Familieliv på skemaet
Sammen med de mange aktivitetsmuligheder og ture for familierne, er der også faglige input til forældrene. Udover at give familierne en god ferie og skabe relationer mellem beboerne, er det nemlig også feriens formål at styrke familiernes trivsel og støtte forældrene ved at tale om fx børnenes udvikling, opdragelse, kontakten mellem børn og forældre osv., som kan komme alle familiens medlemmer til gavn.
Nogle af deltagerne er flygtninge, og de skulle derfor deltage på et par timers kursus hver dag ved Greve Nord Projektets personale.
Turen er del af et miniforløb for familierne, hvor der også indgår bl.a. madpakkeværksted og flere fælles oplysningsarrangementer i løbet af efteråret.

IMG 0871 Kopi

Ferie giver overskud i familierne
Turen er betalt af Dansk Folkehjælp og Greve Nord Projektet, og familierne har derfor kun selv meget få udgifter til enkelte måltider m.m.
Hos Dansk Folkehjælp glæder man sig over at kunne give familierne en god sommerferie.
”Vi synes, at det er vigtigt, at alle børn kan få nogle gode ferieoplevelser, uanset hvordan familiens økonomiske situation ser ud. Derfor vil vi gerne støtte projekter som det her, hvor familierne kan hygge sig sammen i en hel uge både selv og i fællesskab med de andre familier og få ladt batterierne op,” siger Klaus Nørlem, der er generalsekretær hos Dansk Folkehjælp.

Han fortæller, at man hos Dansk Folkehjælp oplever, at feriehjælpen har gode effekter på både kort og lang sigt.
IMG 0946”Vi kan se, hvor givende det er for familierne at få nogle gode, fællesoplevelser og komme lidt væk fra hverdagen og de bekymringer, der følger med, når man er så presset økonomisk. Vi vil gerne give børnene gode ferieoplevelser, som de også kan glæde sig over og dele med kammeraterne, så de ikke står helt udenfor,” forklarer han og fortsætter:
”På den lange bane har undersøgelser, som vores rådgivende sociologer har lavet, vist, at det at holde en god ferie sammen har en særdeles positiv effekt på familiens evne til at tackle hverdagens udfordringer. Både børn og voksne får mere overskud, når de kommer væk og får nogle gode minder sammen, hvilket betyder, at de også trives bedre som familie, når de kommer hjem igen.”

Meget værdsat samarbejde
Det er ikke første gang, at Dansk Folkehjælp og Greve Nord Projektet samarbejder for at give økonomisk pressede familier bedre muligheder.
dansk folkehjaelpI 2015 finansierede Dansk Folkehjælp bl.a. en børneferie, hvor 30 børn fra Greve Nord var på ferie på Mols. Senere har der været samarbejder omkring madskoler for børn samt en tur til Knuthenborg Safaripark.

Du kan læse mere om børneferien i 2015 her

Ligeledes havde Greve Nord Projektet fået en række morgenmadspakker fra non-profit organisationen Fødevarebanken som støtte til sommerferien, så familiernes egenbetaling kunne holdes så lav som muligt.

Uundværlige frivillige
Med på turen var også fire frivillige, der bl.a. hjalp og legede med børnene, mens forældrene deltog i den faglige del af programmet.
IMG 4978”Vi er meget glade for, at de ville tage med helt frivilligt. Uden deres deltagelse ville det ikke være muligt at komme afsted, når der også er så mange små børn med,” siger Dorthe Korshøj.

Feriens deltagere er både familier, som personalet i Greve Nord Projektet allerede har kontakt med, men også den kommunale sundhedspleje har været en stor hjælp ift. at finde familier, der vil have gavn af ferien og det medfølgende forløb.

Du kan læse dagbogen fra ferien her

Aktiviteter i Greve Nord
thors collage

Her kan du se alle de mange aktiviteter og tilbud, som vi har i Greve Nord.
Læs mere

Bankospil i hele 2017

banko - web

Kom og vær med - skriv dem i kalenderen med det samme

Læs mere her