Genbrug, kreative værksteder og hygge


Det nyåbnede ’genBrug for alle’ er ikke ”bare” en almindelig genbrugsbutik. Det er også et mødested, hvor der er tid til en kop kaffe og en sludder

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Den røde løber var rullet ud, live-musikken spillede, alle de flotte genbrugsting var på plads, så alt var klar til den store åbning af ’genBrug for alle’.

Allerede inden den officielle indvielse startede onsdag kl. 15, begyndte det at vrimle ind med gæster, og lokalerne i Gersagerparken 49 blev hurtigt fyldt med glade folk, der ville se alle de mange flotte ting.
Særligt stativet med dametøj, tasker og legetøj vakte meget interesse, og en del af gæsterne ved åbningsfesten fik hurtigt fundet nogle ting, som de gerne ville købe.
IMG 0159Men selvom hylderne var fyldt med tøj, køkkenting, legetøj m.m., måtte ”kunderne” vente til i næste uge (uge 41) med rigtigt at gå på shopping.

Åbningstider:
Tirsdag og onsdag fra kl 12-16

Denne onsdag eftermiddag var det nemlig åbningsfest, og der var ikke åbent for salg. Men fra på tirsdag d. 10. oktober og onsdag d. 11. oktober og frem vil der hver tirsdag og onsdag være åbent i genbrugsbutikken fra kl. 12-16 i Gersagerparken 49.
IMG 0179Udover at være en genbrugsbutik er lokalerne også indrettet med kreative værksteder, så man kan komme og male eller blive inspireret til, hvordan man kan re-designe sit tøj. Alle er velkommen i genbrugsbutikken og til de kreative workshops, og man behøver ikke bo i Gersagerparken.

Folk vil gerne give
Genbrugsbutikken modtager meget gerne brugbare og velfungerende effekter, som sælges videre til små priser. Det gælder både tøj og sko, legetøj, køkkenting, sengetøj, små møbler, bøger, elektronik m.m. Det hele skal dog være rent og brugbart, for der er ikke mulighed for at vaske tøjet i genbrugsbutikken.
”Folk har allerede doneret rigtig mange fine ting, som vi er meget glade for at kunne sælge videre. Det er dejligt at opleve, at folk gerne vil være med til at hjælpe andre,” siger Suzanne Magelund fra Greve Nord Projektet, der er en af de ansvarlige for genbrugsbutikken.
”Der er faktisk mange, der er kommet igen flere gange for at aflevere ting, fordi de lige har fundet noget mere, som de gerne vil give væk,” fortsætter hun.
IMG 0175Fra beboer til beboer
Suzanne Magelund understreger, at butikken ikke er en almindelig genbrugsbutik, der skal tjene penge. De små beløb, som kunderne betaler for tingene, kommer tilbage til områdets beboere, fordi al arbejdskraft i butikken er frivillig. Pengene vil i stedet blive brugt på aktiviteter for alle områdets borgere, og det er genbrugsbutikkens besøgende, der er med til at bestemme aktiviteterne.
”Det er tanken, at vi skal give tilbage til hinanden. Der bliver sat en idékasse op, og så kan folk lægge en seddel i med ønsker til, hvad de godt kunne tænke sig. Det kan fx være en, der kommer og viser, hvordan man scrapbook’er eller lave bolcher eller et spændende foredrag. Det er helt op til beboerne,” forklarer hun.IMG 0138

Kjolen, der blev et par shorts
Det tøj, som bliver afleveret til gebrug kommer op og hænge på bøjler eller bliver foldet pænt i kasser, så folk kan komme og finde billigt ”nyt” tøj.
Men det er ikke al tøjet, der bliver solgt videre lige med det samme. Noget af det skal nemlig re-designes og syes om, så det kan få helt nyt liv. Det kan fx være en kjole, hvor man kan bruge overdelen som en bluse, mens stoffet fra skørtet kan bruges til et par shorts.
Joan Berg er uddannet dameskrædder, og det er hende, der samen med de andre frivillige, vil sy noget af tøjet om, inden det sælges videre.
”Det er en sjov og billig måde at skabe helt nyt tøj på. Det er kun fantasien, der sætter grænser,” siger hun.

Frivillige ”ansatte”
Genbrugsbutikken er åben hver tirsdag og onsdag fra kl. 12-16, og det er en række engagerede frivillige, der står for at holde butikken pæn og ordentligt, sætte skilte op, hænge tøj på plads m.m. De står også klar til at hjælpe kunderne og til at byde folk velkommen med en kop kaffe og en snak.
IMG 0142De fire seje frivillige damer får ikke nogen løn for at stå i genbutikken, men det er heller ikke vigtigt, fortæller Joan Berg, der er en af de frivillige.
”Det handler meget mere om, at vi gerne vil være med til at hjælpe og bakke op om det gode initiativ. Jeg går selv meget ind for genbrug, og jeg kan godt lide tanken om, at man ikke bare smider noget ud, men giver det videre til andre, der har behov for det,” forklarer hun.

Vi deler genbruget
Den nye genbrugsbutik i Gersagerparken 49 bliver det 2. genbrugstilbud i Gersagerparken. I nr. 74 under børnehuset er der nemlig også en genbrugscentral, der drives af frivillige beboere.IMG 0143
Det er ikke meningen, at de to genbrugscentraler skal konkurrere om ”kunderne”, men tværtimod er der allerede etableret et godt samarbejde. Fx er der ikke plads til større møbler i ’genBrug for alle’, så hvis der kommer nogen for at aflevere fx en lænestol til genbrug, så bliver den sendt videre til genbrugscentralen i Gersagerparken 74.

Du kan læse mere om det samarbejde her

 

’genBrug for alle’ tager meget gerne imod:
- Legetøj, spil og børnebøger
- Køkkenudstyr
- Tøj (rent og brugbart)
- Elektronik og belysning (funktionelt)
- Sengetøj, håndklæder og gardiner (rent)
- Små møbler man selv kan bære
- Andre brugbare ting

Du kan kontakte Suzanne Magelund, hvis du gerne vil vide mere om ’genBrug for alle’
Telefon. 60 35 46 67 eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
IMG 0139

Sommerpause i aktiviteterne
thors collage

Der er pause hen over sommeren, men vi vender naturligvis tilbage i august
Læs mere

Aktiviteter i Greve Nord
thors collage

Her kan du se alle de mange aktiviteter og tilbud, som vi har i Greve Nord.
Læs mere

Bankospil i hele 2018

banko - web

Kom og vær med - skriv dem i kalenderen med det samme

Læs mere her