Beboerportræt:

Birgitte: Det er absurd hårdt! Men jeg nægter at give op


De seneste måneder har Birgitte Beck utallige gange overvejet at droppe hele ideen

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Men så har hun bidt tænderne sammen og er alligevel fortsat næste dag. Hendes mål er at starte sin egen virksomhed, og den drøm er hun nu gået all in på.

Vi mødte første gang Birgitte Beck for små to måneder siden, hvor hun fortalte om sin drøm om at blive selvstændig. Hun havde tilmeldt sig Iværksætteruddannelsen hos ErhvervsCentret i Greve, fordi hun vil startet egen konsulentvirksomhed, fordi hun vil starte egen konsulentvirksomhed, der tilbyder konsulentydelser, undervisning og strukturerede forløb inden for det neuropædagogiske felt.
Birgitte Bech bMind Sense
I dag er hun kommet et godt stykke videre. Hun har bl.a. en næsten færdig forretningsplan, hendes pitchtale er snart færdigpudset, virksomheden er blevet oprettet i CVR-registeret og hos SKAT og har fået logo og navn: Mind-Sense.
Men hun er ikke kommet sovende til det.

”Det har været absurd hårdt og enormt svært. Jeg har så mange gange overvejet, om jeg ikke bare skulle droppe det hele. Det har været meget mere besværligt, end jeg nogensinde havde forestillet mig,” siger Birgitte Beck og fortsætter med et smil:
Birgittebeckc.JPG”Men så har jeg sovet på det, og dagen efter gav det igen mening at fortsætte. Jeg tror på min idé, og nu skal jeg bare have overbevist resten af verden.”
Birgitte Beck fortæller, at noget hun synes har været sværest har været at koge hendes flere timer lange detaljerede præsentationstale ned til et kort salgspitch på få minutter.


”Det har været så svært, men jeg har heldigvis fået hjælp af flere i mit netværk. De har hjulpet mig til at finde essensen i, hvad jeg kan tilbyde, hvorfor neuropædagogikken er et unikt redskab m.m. Det har været en uundværlig hjælp,” forklarer hun.

Du kan læse den første artikel om Birgitte Becks iværksætterdrøm her

Sagt jobbet op
Birgitte Beck arbejder hver dag fra hjemmet i Greve Nord på at få alle elementerne på plads, så hun, hvis alt går efter planen, kan starte sin virksomhed rigtigt op i januar 2018.
”Alt tager bare meget længere tid, end jeg havde regnet med. Jeg er jo helt på dybt vand indenfor branchen, og jeg skal lære og gøre det hele fra bunden. Så selvom man har sat sig en række delmål, må man bare indse, at det ikke altid er realistisk at nå,” siger hun.

Siden sidst har Birgitte Beck opsagt sit job i Gribskov Kommune og bijobber nu nogle timer om ugen igennem et rekrutteringsfirma, indtil hun forhåbentlig snart kan leve af sit eget firma.
”Hvis jeg vil det her, og det vil jeg, så var jeg nødt til at springe fuldt ud i det. Både fordi det tager så meget af min tid og energi, men også fordi, det handler om at have helt vandtætte skodder. Jeg kan ikke arbejde i en kommune og samtidig skulle sælge mine konsulentydelser til en anden,” forklarer hun.

Må klare det selv
En gang om ugen siden september har Birgitte Beck mødtes med de andre spirende iværksættere på ErhvervsCenter Greve. Her bliver de introduceret for alle de ting, man skal gøre når man gerne vil starte egen virksomhed. De bliver fx vejledt i at lave en virksomheds- og forretningsplan, at tro på sig selv og sin idé, at skabe kundekreds.
Birgittebeckb”Det er virkelig godt, og vi lærer rigtig meget. Men langt størstedelen af det er selvstudie, for der er ingen andre, der kan skrive min virksomhedsplan med mine visioner, så jeg må jo klare det selv” griner Birgitte Beck og fortsætter:
”De næste undervisningsgange handler om regnskaber og moms, og det glæder jeg mig meget til. For der er jeg helt fortabt.”

Næste skridt
Når iværksætteruddannelsen er slut i november, skal Birgitte Beck stå på helt egne ben. Hun håber, at hun til den tid er klar til at kontakte potentielle kunder. BirgittebeckaNæste skridt er, at hun skal have færdiggjort sin hjemmeside, præsentationsmateriale m.m.
”Jeg er indforstået med, at der de næste måneder bliver rigtig meget benarbejde. Men det bliver det hele værd, når jeg så er kommet rigtig i gang,” siger hun.

Du kan læse den første artikel om Birgitte Becks iværksætterdrøm her

Aktiviteter i Greve Nord
thors collage

Her kan du se alle de mange aktiviteter og tilbud, som vi har i Greve Nord.
Læs mere

Bankospil i hele 2018

banko - web

Kom og vær med - skriv dem i kalenderen med det samme

Læs mere her