Beboerportræt: Mona-Lis er en af Gersagerparkens første beboere


”Vi var de første, der flyttede ind i opgangen og på hele langsiden her. Efterhånden som lejlighederne blev færdige, fik vi flere naboer”

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

1. juni 1972 siden flyttede den dengang 19-årige Mona-Lis Sonne ind i Gersagerparken nr. 121 sammen med sin daværende kæreste og deres lille søn. Det er snart 46 år siden, og Mona-Lis er stadig meget glad for at bo i Gersagerparken. Hun skal bestemt ingen steder, påpeger hun.
Familien var nogle af de første, der flyttede ind i området, mens det stadig var en byggeplads, så hver dag gik turen forbi de store byggemaskiner, jordbunker, betonstøberier m.m.

”På det tidspunkt, var der jo ikke rigtig noget i området. Indercirklen i Gersagerparken var bygget, og folk var begyndt at flytte ind. Men hele den store ydrecirkel var de stadig i gang med at bygge. Centeret var ikke bygget endnu og heller ikke s-togsbanen. Der var Eriksmindecenteret, hvor vi kunne handle ind, men ellers var der jo ikke rigtig noget herude, da vi flyttede ind,” fortæller Mona-Lis, og husker videre:
monalis7”Der stod drivhuse rundt omkring, som var fyldt med tulipaner, som blev dyrket af de folk, der var flyttet ind. Og selvom det hele lidt var en byggeplads, så var der bare en helt special stemning ved at flytte ind. Alle var glade, og det var som om, at der var en helt særlig energi, fordi det hele var nyt for os alle sammen.”

Imens området blev bygget færdigt, gik hverdagene for Mona-Lis og hendes familie. Hver morgen pendlede Mona-Lis på arbejde hos skattevæsenet i Birkerød, og det var noget af en tur.
”På det tidspunkt var s-toget ikke nået til Hundige. Så man måtte gå op til Gammel Køge Landevej og tage en bus derfra til Vallensbæk og derfra ind mod København med tog. På Nørreport skulle jeg skifte til et andet s-tog, og så igen med en bus fra Birkerød til kontoret. Det var en hel dagsrejse. Men i 1976 åbnede s-togsbanen også her, så der blev det noget lettere,” fortæller hun.

Vi har da ikke råd til en luksuslejlighed
Det var faktisk et heldigt tilfælde, at Mona-Lis og hendes daværende kæreste endte med at flytte til Gersagerparken. De boede i en lille 1-værelses i Birkerød, og var på udkig efter noget større, nu hvor de var tre.
GP maj 2017 A”Vi var taget til Vallensbæk for at se på nogle nyopførte lejligheder der. Men det var slet ikke os. Der kunne vi ikke se os selv bo. Men så foreslog min veninde, der var med, at vi tog til Hundige. Hun havde set i en annonce i avisen, at der var ledige lejligheder i noget, der hed Gersagerparken. Det afslog vi dog meget hurtigt, da hun viste os annoncen,” siger Mona-Lis.

Annoncen beskrev nemlig luksuslejligheder med store åbne altaner og masser af plads.
”Det havde vi jo slet ikke råd til,” forklarer Mona-Lis og fortsætter:
”Men heldigvis var hun stædig og fik os overtalt til at tage ud og se på dem, nu vi alligevel var helt herude. Og vi forelskede os med det samme i lejligheden. Der var så meget lys og store dejlige rum. Særligt det store åbne køkken var noget af det, jeg faldt for. Man kunne stå og lave mad, men stadig være en del af livet i lejligheden. Jeg var vist solgt fra start, da jeg så det køkken,” griner hun.

Og sådan gik det til, at Mona-Lis flyttede ind i Gersagerparken. I en luksuslejlighed der faktisk var billigere end den, de oprindeligt var taget til Vallensbæk for at se på. En beslutning hun aldrig har fortrudt.
”Jeg elsker at bo her. Der er så mange dejlige ting ved området. Her er grønt og flot, det er lækre lejligheder, og nu har man jo alting inden for rækkevidde. På et tidspunkt talte vi om at flytte tilbage til Bornholm, men jeg kunne alligevel ikke give slip på Gersagerparken. Så jeg flytter ingen steder,” siger hun.monalis3Tre hjem i Gersagerparken
I 1997 blev den 3-værelses lejlighed i 121 skiftet ud med en 4’er i nummer 7. Der var behov for mere plads. Mona-Lis og hendes søns far var gået fra hinanden, og Mona-Lis’ nye kæreste, Palle, havde to børn også, så der var behov for et værelse mere. Her boede de indtil 2009, hvor Mona-Lis og Palle K. Hansen, der i dag er hendes ægtemand, flyttede ind i deres hyggelige 2-værelses i nummer 159. Børnene var flyttet ud, og der var ikke behov for lige så mange kvadratmeter.

Lejligheden ligger i den ende af Gersagerparken, der er længst fra centeret, og Mona-Lis og Palle nyder den ro, der er i området.
”Folk der bor her, kalder det ’Gentofte-området i Gersagerparken’, fordi her er så stille. Generelt er der skønt at bo og meget roligt i Gersagerparken, men her i den her ende er der bare helt stille. Det nyder vi godt af, når vi sidder på altananen. Og der gør vi faktisk altid,” fortæller hun.leje
Mona-Lis har stadig sin kopi af den første lejekontrakt hun fik, da hun flyttede ind i Gersagerparken i 1972. Huslejen var dengang på 1.240,00 kr. om måneden for en 3-værelses.

Altanen er mit yndlingsrum
Selvom der er både spisebord og en dejlig sofa i stuen, er altanen blevet Mona-Lis’ og Palles yndlingsrum i lejligheden. Det er her, de sidder og hygger sig og sludrer, drikker kaffe, arbejder på computeren, læser bøger og nyder udsigten.
”Det er vores fristed fra morgen til aften. Her er så dejligt lyst, og vi kan sidde herude hele året, fordi den er tildækket. Om vinteren tager vi en varmeblæser med herud, og om sommeren har vi altid vinduerne kørt helt ud til siderne. Så er det ligesom at sidde ude,” forklarer Mona-Lis.
På væggene og reolerne på altananen er det også tydeligt, at Mona-Lis og Palle nyder mange timer derude. Her hænger en masse personlige billeder og pynt, der gør, at man føler, at man bliver lukket ind i deres liv på en helt særlig måde. Blandt andet hænger der et billede af parret fra deres bryllupsdag. De blev gift i 2012, og det var første gang for dem begge to.

Bag det glade par på billedet kan man skimte et velkendt grønt område. Billedet er nemlig taget på Gersagerparkens parkeringsplads.

monalis8

Værtshus i Gersagerparken
Som en af de første beboere, der stadig bor i Gersagerparken, kan Mona-Lis fortælle rigtig mange sjove historier fra området gennem tiden.
Hun kan bl.a. fortælle historien om, at Gersagerparken faktisk havde sit eget værtshus, der var åbent hver fredag og lørdag aften.
”Her mødtes beboere fra hele Gersagerparken og fik en snak og en øl og hyggede sig. Her var altid fest og glade dage. De lukkede kl. 24, så der var ro til at naboerne kunne sove også,” husker Mona-Lis, der sammen med sin første kæreste og hans venner har haft en del festlige timer på værtshuset.
”Når de lukkede, var det en tradition, at vi var en gruppe, der tog en kop kaffe hjemme hos os. Så smurte jeg en bunke rugbrødsmadder til alle drengene. Det var en hyggelig tradition,” fortæller hun.
Det sociale liv og de mange beboeraktiviteter i Gersagerparken, betyder meget for Mona-Lis, når hun fortæller, hvorfor hun er så glad for at bo der.
”Det er så hyggeligt om sommeren, når man går gennem området. Så sidder folk og hygger på bænkene rundt omkring. Vi har også en bænk nede foran her, som vi bruger sammen med vores naboer og vennepar,” siger hun.

Jeg gider ikke sidde og glo
Mona-Lis fyldte 65 år sidste år, så hun har boet det meste af sit voksne liv i Gersagerparken. I 2017 gik hun også på pension, og det betød, at hun nu fik endnu mere tid til at socialisere. For det gør hun i høj grad.
Hun passer telefonen i Gersagerparkens kørselsordning, er med i seniorklubben, kreaklubben og motionsklubben, og for nyligt er hun også begyndt til linedance. monalis1
”Det er sådan en god måde at møde folk på og komme hinanden ved. Jeg synes, at det er fantastisk, at der er så mange tilbud til beboerne. Vi har så mange klubber og foreninger, og der er noget for en hver smag. Det giver et rigtig godt sammenhold mellem beboerne, at man kan mødes på kryds og tværs,” siger hun og fortsætter:
”Så jo, jeg hygger mig helt bestemt med alle klubberne og telefonvagten. Min mand arbejder stadig, og jeg gider ikke bare sidde derhjemme og vente på, at han kommer hjem. Jeg vil da også ud og lave noget og sludre med alle de andre.”

Meget har ændret sig og alligevel ikke
Når Mona-Lis i dag går gennem Gersagerparken op mod stationen eller centeret, kan hun kende flere af de steder, hvor hun også gik, dengang det var mudderstier, og der stadig blev bygget og anlagt.GP feb 2016 1”Det er sjovt, som området har ændret sig, og så alligevel ikke. De små træer, som vi så blive plantet, er blevet rigtige træer, der er kommet flere legepladser og bænke og skulpturer. Der er sket rigtig meget med centeret, stationen og alle de andre ting i området. Men på den anden side, så er det jo ikke noget, vi har oplevet som en kæmpe forandring, for vi har levet vores liv her med indkøb, aflevering og hentning af børn, man er taget på arbejde og er kommet hjem igen osv. Og sådan er hverdagene og årene jo gået. Men når man tænker tilbage på, hvordan her så ud, dengang i 1972, da vi første gang var ude og se på lejlighederne, så er det en stor forandring,” fortæller hun.

”Jeg er bestemt meget glad for, at min veninde alligevel insisterede på, at vi skulle tage ud og se på luksuslejlighederne i Hundige. Det var den helt rigtige beslutning for os at flytte herud."

Sommerpause i aktiviteterne
thors collage

Der er pause hen over sommeren, men vi vender naturligvis tilbage i august
Læs mere

Aktiviteter i Greve Nord
thors collage

Her kan du se alle de mange aktiviteter og tilbud, som vi har i Greve Nord.
Læs mere

Bankospil i hele 2018

banko - web

Kom og vær med - skriv dem i kalenderen med det samme

Læs mere her