Sundhed samler lokalområdet


cimg0361Af: Marie Skjelbo Justesen, Greve Nord Projektet

Café Ask summede af aktiviteter, småsnak og latter, da rigtig mange mennesker deltog i årets Sundhedsdag onsdag den 25. april i Askerød.

De mange muligheder for at blive klogere på sundhed og kost, deltage i forskellige quizzer og smage på sunde smagsprøver tiltrak mange forskellige beboere i hele lokalområdet, og mange af de deltagende patientforeninger og motionstilbud stod klar til blandt andet at måle blodtryk, body-age og kondition.

Sundhedsdagen er skabt for at gøre opmærksom på de mange tilbud og muligheder, der er i Greve både for de beboere, der allerede er aktive, men også for dem, der ikke selv opsøger sundheds- og motionstilbud. Der var stor interesse for arrangementet på tværs af alder, køn og kulturelle baggrunde.

Den vigtige viden

"Det er rigtig godt, at der bliver afholdt en sundhedsdag som denne, hvor vi kan tage ud og hilse på beboerne i området. Det giver Hundige Apotek en god mulighed for at vise, at der er megen viden at hente hos os – ikke kun når man er syg, men også i et forebyggende øjemed. Vores viden spænder bredt, lige fra vejledning om under- og overvægt til brug af inhalatorer til f.eks. astmatikere. Det er gratis tilbud, som man også kan få ved at kigge forbi apoteket", siger farmaceut Birgitte Thomasen.

cimg0373Også ved Hjernesagens stand, hvor det var muligt at få målt blodtryk, var der var kø, og der var adskillige mænd og kvinder, der blev sendt videre til egen læge på grund af et for højt blodtryk.

Mange mennesker er ikke opmærksomme på faresignalerne, før det er for sent, så den rette vejledning og information er rigtig vigtig.

"Der er omkring 12.000 personer, der hvert år bliver ramt af en blodprop, og et af det vigtigste forvarsler er et for højt blodtryk. Noget af det, som man kan gøre for at mindske risikoen er at spise mindre salt. Derfor uddeler vi blandt andet karsefrø til folk, for ofte kommer man salt på sin mad, for at få den til at smage af mere. Så hvorfor ikke komme karse på i stedet for?", siger Kaj Mikkelsen, der er næstformand i Hjernesagens lokalafdeling for Lejre, Roskilde og Greve.

Tilgængelighed betyder meget

Kaj Mikkelsen understeger også, at det betyder meget, at patientforeninger tager ud og møder folk på informationsdage som Sundhedsdagen i Askerød, da det ofte giver anledning til en god og mere uformel snak.

cimg0372Formand for afdelingsbestyrelsen i Askerød Jørgen Fahlgren er glad for at se, at så mange mennesker har valgt at kigge forbi.

"Det giver god mening at placere et arrangement som dette, der hvor folk bor. Det sørger jo også for, at naboer får hilst få hinanden, både dem der bor i Askerød, og dem der bor i området. Vi er altid glade for at kunne invitere folk ind i Askerød, og med de mange foreninger, klubber og kommunale tilbud har hele lokalområdet jo rigtig meget at byde på", siger Jørgen Fahlgren.

Sundhedsdagen er et årligt tilbagevendende arrangement, og der bliver åbnet op for endnu en eftermiddag i sundhedens tegn i 2013.

Se mange flere billeder fra Sundhedsdagen her:


  

Aktiviteter i Greve Nord
thors collage

Her kan du se alle de mange aktiviteter og tilbud, som vi har i Greve Nord.
Læs mere

Bankospil i hele 2017

banko - web

Kom og vær med - skriv dem i kalenderen med det samme

Læs mere her